torsdag den 31. marts 2011

Dårlig samvittighed...lidt...

Jeg har lidt dårlig samvittighed overfor min MTB - det er godt nok mange uger siden, at den sidst er blevet luftet. Denne weekend er udelukket - så forhåbentlig i den næste bliver det muligt, at snuppe et par timer i Hedeland. Kan næsten ikke vente med at få lidt frisk mudder på dækkene...


Idag måtte jeg nøjes med 30 min løb - til gengæld i regnvejr, så det lugter vel et eller andet sted lidt af mudder :)

onsdag den 30. marts 2011

Interval - kl 6.05 - argh!

Havde en 7 km. intervaltur denne morgen - ak... er ikke lige min kop te, og da slet ikke lidt over 6 om morgenen (er det bare ikke rart at have en fridag!).

Nu er det heldigvis overstået, havregrynene er konsumeret og jeg har fri resten af dagen :)


Snittiden endte på 4:28

tirsdag den 29. marts 2011

Dagen idag - og lidt tilbageblik...

Er i absolut sidste fase inden marathon på Søndag - så dagen idag bød blot på 30 min i løbeskoene ... ikke meget, når man gerne vil mere - men dog lidt bedre, end de 5km, som jeg ifølge programmet, skulle løbe... Nægter at løbe mindre end 30 min, så det blev til +6,3 km idag ;)

Nå,
Men så kan man jo se lidt tilbage - også for at få en smule historik med på bloggen her!

Jeg begyndte at registrere mine løbeture i November 2009 - ved hjælp af Nike Sportband. En udemærket gadget til begyndere, som jeg vel egentlig var dengang - løb ca. 5-6 dage om ugen, ca. 6-7 km. pr gang, og en "lang" tur på ca. 10. I starten lå mine tider på et sted mellem 5.40 og 6.05 pr km.... Endda helt op til 6.25 (!) I Marts 2010 tager det for alvor fat - får tabt de kilo, som jeg skal, og bliver mere motiveret - og der kommer mere fart på... Langsomt, men sikkert....

Denne kurve illustrerer det egentlig meget godt ;)

I tal, kan det siges sådan her - i snit pr km....
2009 : 5:56 pr km.
2010 : 5:00 pr km.
2011 : 4:42 pr km.

Og... for lige at tage en enkelt, lidt anderledes, tur med - så er her en tur fra September 2010. Startede i Karvina, Tjekkiet, og ind over grænsen til Polen - og tilbage igen. Et bakket terræn!!

mandag den 28. marts 2011

20 km i godt tempo

Fantastik tur Lørdag. Med 8 dage til marathon skulle jeg egentlig kun ha' løbet 15 km, men humøret var højt (...og jeg havde syndet liiiiidt meget Fredag aften, med både lidt vin og chips), så jeg besluttede mig for at nuppe 5 kilometer mere. Jeg havde været ude alle dage i ugen, før Lørdag, ialt 55 kilometer, så benene var ikke for trætte. Iøvrigt utroligt, at ugens bedste tur kommer efter lidt udskejelse og en dårlig nats søvn(!)

De 20 kilometer blev løbet i 1:31:16, så havde jeg fortsat lidt mere, kunne det være blevet til en pb på 1/2 marathon ;)


(snit puls : 153 / max : 171)

Idag Mandag har den blot stået på de "sædvanlige" 10 kilometer - og efter en løbefri dag igår, var det da meget rart at komme afsted igen. Er så småt begyndt at trappe lidt ned, så jeg er klar til løbet i Greve på Søndag. Satser på at jeg skal under tiden fra November.

Har ellers fået oprettet en blog her på blogger.com - kunne ikke lige overskue selv at kode en blog, så jeg gik for den "nemme" løsning. Husk at jeg meget gerne linker til din løbeblog / side. Send mig en mail, eller smid dit link i kommentar feltet her nedenfor.