tirsdag den 30. august 2011

DHL 2011

Sikke dog en løbetur i Fælledparken i går aftes - både på godt og ondt! Vejret viste sig ikke just fra sin bedste side, der var både kold vind og regn ... heldigvis havde vi en god aften og godt socialt samvær - nå ja, og da en god løbetur :)

Jeg løb 2 omgange i år - så altså lille ændring i min oprindelige plan, som gik på 5km med fuld skrald på. Som altid er det svært at overhale i Fælledparken, så de seje træk tog jeg på Øster Allé, Blegdamsvej og Edel Sauntes Allé. Selve Fælledparken var ikke sjov igår! "Filtet", som udgør stien i parken, var utrolig tung og, visse steder, decideret farlig : græsset under filten var mudret/svampet efter den megen regn - hvilket man først bemærkede, når man satte fødderne ned, hvorved man "sank ned" i filten. Lidt ubehageligt - og meget fokus på ikke at vrikke om på foden. Absolut en advarsel!

Nå,
Men som sagt en god løbetur - jeg prøvede at gi' den så meget gas, som muligt. Det gav mig ihvertefald et vink om, at min faktiske maxpuls er højere en den teoretiske ;) Jeg nåede 186 .. og løb faktisk med et snit på 175 (!!) Dog, igen, med et mærkeligt udslag i pulsen, denne gang mellem ca. 1,35 og 1,5km.
Hmmmm

Som sagt var det ikke nemt at overhale - jeg har helt sikkert løbet meget i zig-zag ... det "bekræfter" Garmin, som har mig målt for 10,17km (jeg slog fra i skiftezonen). Ja, jeg ved godt at Garmin måler forkert - men 170m på 10km er nu mere en bare en fejlmåling...)

41:12 blev tiden for de 10km, så det er godkendt.

Stemningsbillede fra Fælledparken

Dagen derpå....
Allerede mindre end 12 timer efter jeg kom i mål, i Fælledparken, stod den igen på løb - 1 times morgentur rundt i lokalområdet. Så kl 5:30 var jeg klar - uden ømme ben, hvilket var dejligt positivt. Besluttede mig for en OK tur - dvs. ikke restitution, heller ikke en tempotur, men blot i behageligt tempo. 4:41 i snit blev det til for de knap 13km. Fantastisk start på dagen!

søndag den 28. august 2011

Sådan ca. 1 Maraton...

... har jeg 'misset' i denne uge, modsat til sidste uge. 96km er det blevet til - modsat de 136km i sidste uge. Øv!

Imorgen gælder det DHL'en - 10km ... skal nok blive sjovt (eller....?)

Ugen blev lukket med en rolig times løb - 4:43 i snit, med start før 7 ... så blev der også tid til en tur i biffen. Dejligt!

God DHL' - til dem, der nu skal på den galej i næste uge....

lørdag den 27. august 2011

Shopping!

Både fruen, og jeg, har shoppet idag - hos StartFitness, min absolut #1 sko-pusher... 2 par lunarglide3+, 3 par tights og ,de efterhånden obligatoriske, strømper for knap 1400 kroner - incl. porto fra Uk ...

Billigt! - når man ser, at et par sko i DK koster +/- 1.000 ....

10% rabat med denne code : AYSCX143070

Bulder og brag!

Sikke dog en morgenstund!

Jeg stod klar, iført løbetøj, sko og Ipod, kl 6 imorges og var klar til at tage afsted - men så skal jeg da ellers love for, at der drev noget af et uvejr ind over Vallensbæk Strand! Absolut no-go! at bevæge sig udenfor i det vejr!

Så jeg måtte pænt sætte mig i sofaen, se showet udenfor, og så ellers vente på at det var drevet over ... Kl. 06:40 var det stilnet så meget af, at jeg turde bevæge mig udenfor - dog gik turen mød Brøndby Strand (hvor himlen var mindst mørk), fremfor mod Ishøj og Strandparken.

Det blev derfor en tur rundt i Brøndby Strand - primært omkring Strandesplanaden, hvor der ikke er så langt imellem broerne (...hvis nu, det skulle begynde at stå ned i stænger igen).

Alt i alt en god morgentur - fine 20 kilometer med et snit på 4:37 pr. km.

fredag den 26. august 2011

Tempo-time

Endelig Fredag! ... Og for en gangs skyld stod den ikke på morgenløb idag, men på en god tempo-time efter arbejde.

Tid : 1:00:02
Distance : 14,07km
Snit : 4:16
Hurtigste : 3:59 ...den sidste kilometer ;)

Jeg målte ikke pulsen idag - jeg syntes at mine pulsmålinger er begyndt at drille lidt her på det seneste. Nedenfor grafen fra forleden - helt vild stigning i starten (er på et tidligere løb steget til +200!). Umiddelbart vil jeg jo mene, at jeg fugter kontaktfladerne ordentlig - måske at der er andet galt, med måleudstyret.. (?)
Pulsen forleden...

God weekend!

torsdag den 25. august 2011

Ha ha ha...super!


Ja ja ja ... der skal også være plads til det 'sjove' "motion" - f.eks. en omgang workout, med Mel B (hvem fan' er hun egentlig?) på kryds-boxen ... Herligt ;)

Gudskelov blev der også plads til en god løbetur idag - 15 kilometer med afgang 5:30 fra arbejds-matriklen. I morgen skal jeg gudskelov sove længe - skal først løbe efter arbejde, så uret ringer først kl 5:45 ... Wow!!

...måske lidt tidligt - men ... God weekend!!

onsdag den 24. august 2011

Mørkt

Ingen tvivl - vi går den kedelige, mørke, tid i møde. For første gang måtte jeg i dag løbe lidt ekstra i et kedeligt villakvarter, inden jeg smuttede ind i skoven ved Allerød. Det var simpelthen for mørkt da jeg nåede skovbrynet, ca. 5:40. Suk - inden man får set sig om, er det kun muligt med morgenture på oplyste veje - og dermed udsigt til kedelige ruter. Eller også må man bare løbe fast om eftermiddagen igen, om end at det godt engang imellem kan være lidt stressende (læs : myldertidstrafik i Storkøbenhavn, afhentning i SFO, indkøb, evt. madlavning…). Eller msåke at man skal til at investere i denne fætter - bare for lige at afprøve, om det faktisk er 'muligt' at løbe med sådan én på hovedet :)

Ugen er kommet godt i gang, med 3 gode træningsture : En rolig 7km restitutionstur Mandag, en "hurtig" (alt er jo relativt) 15km Tirsdag og så en tidlig 12,5km i dag Onsdag. Halvanden uge til Skovløberen, og mindre end en uge til DHL stafetten - som desværre er ramt af frafald på deltagerlisten = jeg skal løbe 2 runder i stedet for kun 1 (som jeg oprindeligt havde tænkt mig at løbe med alt hvad den kunne trække…). Jeg syntes at det er OK med 1 omgang - men 2 er lidt kedeligt, især fordi man bliver så sulten af at passere gennem 'teltbyen' :)

søndag den 21. august 2011

Kan man træne mentalt?

Ja, det var det store spørgsmål idag! Den 29 Oktober skal jeg jo ha' fornøjelsen af 6 timer rundt om Tueholmsøen - så hvad var mere oplagt, på mit 30km trænings-pas idag, end at lægge turen forbi Tueholmsøen. Jeg havde regnet ud, at jeg med turen derop/hjem, kunne løbe 10 gange rundt om søen (2221m). Mit ønske var at afprøve mig selv, mentalt, på at løbe den samme korte (kedelige?) rute - mange gange.

Jeg lærte ihvertefald én ting idag - de +25 omgange, som jeg satser på den 29 Oktober, bliver hårde, udmattende, tand-udtrækkende..... You name it!.... og kedelige! Gosh! - det var ikke sjovt - og så var det kun 10 omgange! Puh! Det er altså r**sygt at løbe en rundtur mange gange...

Jeg ser iøvrigt frem til det løb med spænding - men også med nogle tanker om, hvordan man egentlig løber et 6timers løb? Hvad er de udskrevne regler når man kommer på den anden side af maraton distancen? Jeg tænker følgende :
- Må man gå lidt ind imellem - eller er det kun tilladt at holde "pause" i depotet?
- Må man stoppe 5 min i depotet, ligge lidt ned, og så fortsætte?
- Er der "regler" for længden af pausen?
Håber på at jeg bliver klog på disse punkter inden den 29 Oktober :)

10 gange rundt om Tueholmsøen....

Jeg tror at jeg skal løbe nogle flere omgange rundt om søen - for det mentales skyld... Det må blive efter mit næste maraton om 2 uger.

Lørdag
Lørdag bød iøvrigt på en ganske almindelig, og helt udramatisk, 16 kilometers tur rundt i området - jeg var afsted allerede kl 6.10, så tempoet blev, selvfølgelig, derefter.

Uge 33
En dejlig - men også hård løbeuge! Jeg kunne godt mærke, efter ca. 15km idag, at mine ben var trætte. 2 dage med dobbelt-ture i denne uge - det er ikke prøvet før. Totalt nåede jeg op på 136,39km - det er heller ikke sket før. Det er godt at få prøvet nogle grænser af - at teste sig selv en lille smule. Ja - jeg ved godt, at mine tider ikke bliver hurtigere af at presse mig selv sådan, som jeg har gjort i denne uge, men lige pt., hvor min hovedmål er 6timersløbet i Oktober, er tid ikke det vigtigste.

Restitutions løb i morgen - det er sikkert!

fredag den 19. august 2011

Ystad

Vel hjemme fra nogle dages konference i Ystad - suveræne omgivelser på Ystad Saltsjöbad, og suverænt udgangspunkt for nogle ture i nye (spændene) omgivelser :)

Både Mandag og Torsdag lykkedes det mig at komme afsted både morgen og eftermiddag. Helt perfekt - omend at det, selvfølgelig(?), var liiidt hårdt for stængerne.

Den bedste tur var Torsdag morgen - ud langs kysten, gennem skoven retur mod Ystad og en tur gennem centrum af byen.


Mandag :
12,48km
10,18km

Tirsdag :
15,16km

Onsdag :
16,08km

Torsdag :
15,22km
8,22km

Heldigvis havde jeg muligheden for at komme tidligt hjem Fredag (afgang Ystad 5:45), så dagens løbeture blev i hjemlig omgivelser - 1 time rundt i Vallensbæk...

Distance : 13,04km
Tid : 1:00:01
Snit : 4:36 pr km.

God weekend!!

Udsigten fra mit værelse

søndag den 14. august 2011

Ugens lange...

Efter en god, semi-hurtig, 15 kilometer igår, Lørdag, blev det idag tid til ugens lange tur - var afsted 8:30, med 35 gode kilometer foran mig. Turen gik ind mod Valby, via Vigerslevparken rundt om Damhussøen - retur af Roskildevej og rundt om Tueholmsøen. En god og fornuftig tur.

Jeg var langsom om at komme igang idag - de første knap 9km var med en snitpuls på under 140, og omkring 4:46 i snit pr km. Her kunne jeg godt mærke at der var gæster igår - til testsmagning af ferie-hjembragt godt Belgisk øl ;) Efter 9,6 km. drejede jeg ind i Vigerslevparken - de 4km gennem parken gik fint og der begyndte at komme bedre fart på. Herefter ramte jeg Roskildevej - og Damhussøen - Damn!! der var sygt mange mennesker ude at løbe. Så gik det pludseligt stærkt! (sådan da...) .. Med alle de mennesker, var der jo nu konstant 'hare' på - og altså noget at løbe efter - og en masse at indhente. Kilometer 15 blev den hurtigste idag med 4:16 og en puls på omkring 150. Efter søen var det ud af Roskildevej, til Albertslund, og den lange vej hjem - og nu igen i moderat tempo..

Jeg havde cola med i bæltet idag - og det fungerede helt fint.



Damhussøen var helt sikkert dagens oplevelse. Jeg kunne sagtens se mig selv, en anden løbedag, køre ind og stille bilen, og så løbe rundt om søen, og engen, en masse gange - bare for at løbe med så mange andre (og for at se hvad det kan give mig på tiden...)

Dagen, og ugen, i tal...
Distance : 35,07km
Tid : 2:43:59
Snit : 4:41
Maxpuls : 166
Snit puls : 147

Distance : 122,68 km
Tid : 9:22:54
Snit : 4:35

Næste uge byder på nye, jomfruelige, løberuter ... Spændene!

fredag den 12. august 2011

Pasta is king .... Basta!

Wow! - fik holdt en god pastafest ved middagsbordet i aftes (læs : Jeg tog 2 portioner pasta - hvilket jeg ikke plejer), og det gav (åbenbart) resultat på morgenens løbetur...

Jeg forlod matriklen, iført løbesko og fyldt med energi, 5:25 med en god frisk 15km foran mig. Super vejr, flot solopgang og fuld knald på Ipod'en - åbenbart det perfekte match denne morgen. Jeg plejer ikke, når jeg løber så tidligt, at komme under 4:30 i snit på en 15km - det skete idag! 4:21 i snit - og med en snitpuls på 154. hvilket absolut heller ikke er normalt på en morgentur!

Jeg tilkriver det pastaen ... for det er helt sikkert ikke den is, jeg spiste bagefter maden igår :)

God weekend - god løbetur!

onsdag den 10. august 2011

Morgentur - og interval-eftermiddag...

Jeg havde fornøjelsen af 2 løbeture idag ...

En god 15km, med start 5:32, fra Allerød mod Bregnerød og retur gennem Tokkekøb hegn. En god blanding af skov og asfalt ... Desværre mødte jeg så store mudderhuller på vejen, at mine sko for fremtiden er helliget skovløb alene ... de er møgbeskidte! Super morgentur - i et OK morgentempo : 4:35 i snit. Herlig start på dagen!

Vel hjemme fra job var lysten der til en hurtig intervaltur - ikke noget voldsomt, da jeg jo ikke er vant til den slags løb, men dog en start :)

900m op- /nedvarmning, og 4 intervaller af 200m og 1 af 300m - med 400m almindeligt løb imellem. Et roligt udgangspunkt for et intervalløb ;) Men... Wow!! - på første interval nåede jeg en puls på 185! Så den teoretiske maxpuls er absolut ikke lig den reelle ;) ... Må nok hellere få den målt en dag...

Planen er, så længe jeg løber om morgenen, at løbe en ekstra (interval)tur én gang om ugen, efter job. Samlet ca.5km, så det er OK.

Havde iøvrigt et enkelt problem med mit ur idag - da jeg startede smuttede det fra puls 66 op til 234(!) .. først efter 500m var den normal (+/-130). Jeg havde netop strammet remmen - så måske, at sensorene ikke var fugtige nok?

Alt i alt en super løbedag! - glæder mig til imorgen!

tirsdag den 9. august 2011

Nye sko

Så kom pakken fra Ecco - med præmien fra Furesø Marathon.... Damn! de er fede! :)


Havde iøvrigt en god løbetur idag - var afsted, igen, fra job-matriklen 5:26 på en times rundtur omkring Allerød og Bloustrød. Havde god pace idag - noget uvant, for så tidligt et løb. Et snit på 4:34 for de +13km. Men OK!..., modsat de tidligere løbeture fra arbejdet, så var det ikke i skoven idag - men på asfalt stort set hele vejen ... og ikke kuperet terræn ;) Jeg havde set mig selv i Store Dyrehave - men det var simpelthen for vådt, så det må jeg gøre imorgen istedet ... forhåbentlig.

Går iøvrigt og lege lidt med tanken om, at jeg en gang imellem skal løbe 2 gange om dagen. Den 'sædvanlige' tur, om morgenen, og en kort 5km, med intervaller, om eftermiddagen. Ikke hver dag!, men måske 2 gange om ugen, på hverdage, hvor jeg ikke løber så forfærdeligt langt om morgenen. Jeg håber muligheden byder sig imorgen - ellers, helt sikkert, i næste uge...

søndag den 7. august 2011

Ugen der gik...

Efter en grå, regnfuld og helt sikkert kedelig løbetur, Søndag morgen, er det tid til at gøre status over, endnu, en uge, iført løbesko....

Ugens topoplevelse har uden tvivl været turen rundt om Furesø og Farum sø, Torsdag. Fantastik område at løbe i. Jeg glæder mig til at besøge området igen - det bliver nok i forbindelse med, at jeg løber denne rute (...håber jeg...)

Samlet set nåede jeg op på 113,77km i denne uge - mangler dog endnu at tage mig sammen til lidt interval :(

lørdag den 6. august 2011

God Lørdag morgen

Jeg havde en god tur denne morgen - var afsted lidt før 7:30, så det var løb på tom mave. Fik 20 gode kilometer omkring Vallensbæk mose - perfekt vejr og motivationen på plads, så det kan jeg ikke klage over :)

Distance : 20,14 km
Tid : 1:31:47
Snit pr km. : 4:33
Puls ikke målt

Fik sat lidt tempo på efter restitutionsturen igår - og med +103km allerede, i denne uge, er der lagt op til en kort tur imorgen ... måske at man skulle prøve lidt interval ;)

fredag den 5. august 2011

Og.. Så ikke alligevel...

Tja, havde egentlig planlagt en tur på cyklen idag - men profeterne fra DMI overbeviste mig om, at det ikke var en god idé...

Så...
Jeg tog istedet løbetøjet med på job - kørte hjemmefra kl 5 og var så klar til til en rolig tur i Allerød kl 5:40. Jeg vidste egentlig ikke hvad jeg skulle forvente, efter de 30km igår - men det gik, uden problemer og uden nogen ømhed. Bevares! - med et snit på 4:54 var det jo ikke just rekordtempo ;)

En god og rolig 10km i skoven - mødte 3 andre, som var tidligt ude ... Altid en fornøjelse at sige godmorgen til andre, som nyder at løbe om morgenen!

God weekend!

torsdag den 4. august 2011

Farum sø & Furesøen

Som ventet, stod den idag på en tur omkring Furesøen og Farum sø. Lidt over 30km.
Starten gik fra Furesøbad og så modsat uret, via Fredriksdal, Stavnholt....

Det er en god og pænt kuperet rute - især de første 5km kan være lidt hårde, indtil man er kommet forbi Fredriksdal. Ved Næsseslottet kom jeg lidt på afveje - dog ikke noget alarmerende ;)

Efter Farum løber man væk fra søbreden og gennem skoven tilbage forbi den gamle golfbane i Værløse. Her møder man, efter ca. 26km, en lang sej stigning. Ikke noget, der på en normal lille tur vil trække tænder ud - men efter de 26, er det noget der bider. På den efterfølgende nedfart løber man på en halvdårlig sti, så der er det svært at hente noget ind igen...

Jeg kunne godt mærke, at jeg de senste 3 dage havde løbet knap 15,14 & 14km - det begyndte at gøre lidt ondt idag, efter 20km. Lidt øv - men også rart, lige at få sine begrænsninger på plads ... Så bedre restitution næst gang, at distancen hedder +30km!

Næste gang vil jeg gerne rundt om Bagsværd sø og Lyngby sø - evt. i forbindelse med enten Furesøen eller Farum sø. Må prøve at måle mig frem til en rute på de 30-35km...

Data fra turen idag :
Distance : 30,18km
Tid : 2:22:25
Snit : 4:43
Maxpuls : 173 (96%)
Snit puls : 154 (86%)

Puh - regner med en løbefri dag imorgen ... kan jo så håbe, at det bliver vejr til at lufte MTB'en :)

onsdag den 3. august 2011

Stjerneløb


Dagens morgentur gik fra arbejdet op i Store Dyrehave - bare for at sige godmorgen til Bambi, som pænt stod på stien foran mig og ventede ;)

Jeg kom ud af alle 8 ben på stjernen (kan opleves ved det årlige skovmar'en) - ialt 14,29km blev det til. Igen (!) i et roligt morgentempo - var afsted 5:45. En af fordelene, ihvertefald i Store Dyrehave, ved at løbe så tidligt er, at der ingen MTB'ere er ... Det giver god mulighed for at bruge 'deres' spor til løb - ganske udfordrene og meget afvekslende fra de traditionelle grusveje.

Igår stod den også på morgentur fra arbejdet - 14,1km i området omkring Brødeskov. Der var mere puls på en dagen før (143 i snit mod 140 dagen før) - omend at km tiden var knap 1 sek. langsommere i snit. Jeg for vild i skoven..., hvilket kostede mig et par km. i forhold til planen :D ... så kan man lære at sætte sig ordentlig ind i ruten, før man løber den!

Nu er det iøvrigt slut med morgenture for denne uge (Torsdag/Fredag...) - jeg har en idé om, at jeg i morgen eftermiddag skal på "langtur" (+/-30km) i området omkring Furesø. Har opmålt en rute, der går rundt om både Furesø og Farum sø ... Det skal nok blive spændene :)

mandag den 1. august 2011

Lav puls...

Jeg kørte hjemmefra lidt over 5 imorges - var på jobbet 5:35 og klar til en løbetur kl. 5:45. Sådan skal man starte første arbejdsdag efter ferien :)

Skal jeg se på det positive, så var det en smuk start fra Allerød, mod Ny Hammersholt - kornmarker i fuldt flor og en opstående sol ... Wow! Løb derefter ind i skoven, og fortsatte her de næste +/- 12 kilometer. Vel tilbage efter 15km kunne jeg (igen!) konstatere at min puls om morgen er forholdsvis lav.

Ruten er OK - svinger fra 42moh til 72moh, op og ned. Tempoet er ikke super højt, men OK (tidspunktet taget i betragtning), 4:45 ... og så pulsen... 140 (78%) i snit! Vildt! men jeg kan åbenbart ikke drive den op om morgenen... Max var 154 (85%).

Dagens data :
Distance : 15,04km
Tid : 1:11:18
Snit : 4:45

Tager afsted samme tid igen imorgen - med håb om mere power!