lørdag den 31. marts 2012

1/2 marathon til morgenmad

Bare fordi at det er weekend, er der jo ingen grund til at dovne den og blive i sengen til langt op af dagen :) Oppe lidt i 5 - 1/2 times Playstation og ud af døren 5:20 med 21,1km foran mig. En kold morgen - men heldigvis uden regn (..og slud, hagl, sne og hvad de nu ellers truer med i disse dage!). Ikke mange mennesker ude - og slet ikke andre løbere, der var ude og kæmpe sig til en frisk start på dagen. Hjemme igen lidt før 7, så et fornuftigt snit på 4:36 ... kan ikke drive tiden meget længere ned, så tidligt på Lørdagen (..slet ikke med vin, is, chips, slik (...havde desværre ingen marabou) i bagagen fra aftenen før) - er jo også blot motionsløber og slet ikke hurtigløber ;)

En dejlig frisk start på dagen - og weekenden!

torsdag den 29. marts 2012

Hjem fra lufthavnen

Fridag idag - så en perfekt mulighed for at 'blive sat af' på bagsiden af lufthavnen, ved DHL, og så løbe hjem derfra. Egentlig ville jeg ha' været Syd om lufthavnen, men vindretningen var helt galt til det projekt - det ville ha' resulteret i direkte modvind henover Amager fælled! Nej tak - det var rigeligt med vinden inde skråt forfra, som blev resultatet af at løbe Nord om lufthavnen, og egentlig også OK med et par kilometer mindre ;)

Fin tur, til trods for vinden som jeg absolut ingen fordel havde af idag. Amager fælled var dog ikke så spændene - lange lige stræk, og som sagt, uden nogen former for læ. Eneste ulempe var starttidspunktet - 2t og 15min efter morgenmaden var lige snert nok på ... har normalt en grænse på ca. 3 timer.

Afslapning resten af dagen - det er jo en fridag :)

mandag den 26. marts 2012

Sommertid - liiiidt øv....

Som morgenløber har jeg de seneste par uger haft svært ved at få armene ned - allerede omkring 5:30 har det været muligt at komme i skoven og nyde det tidlige forår. Absolut et ekstra morgen-kick i hverdagen! Nu er det så officielt sommertid - uret er stillet frem og hverdagen skal finde ind i en ny rytme.

Og så er det at det hele bliver lidt øv!

Var afsted fra arbejdet imorges 5:10 og med 5 kvarter til rådighed - og det var mørkt. Meget tydeligt at der var tabt en time, så det blev absolut ikke til en blot tilnærmelse af skoven idag. Så tilbage på de triste villaveje, som jeg har gennemtrasket hele vinteren ... de sidste par kilometer var der lige lys nok til, at jeg kunne komme ud på en mindre "markvej" - øv øv øv.. Må bide tænderne sammen de næste par uger, indtil at der er lys nok, så jeg igen kan komme i skoven og sige godmorgen til Bambi ;)

søndag den 25. marts 2012

Solskins-Søndag

Fantastisk vejr idag! Dagen blev brugt til at fejre sviger's kone, så masser af sol og en god frokost - Nice!... En god gåtur, langs stranden, med konen kunne det også blive til - måtte til gengæld skippe dagens formel1 udsendelse ... men OK, vejret var jo ikke til at sidde inde.

20 gode kilometer blev det til idag - og ugen lander dermed på ca. 135 kilometer - lidt mindre end i sidste uge, men fair nok ;)

uhhh... glæder mig til næste uge - det tegner sig til en tur fra lufthavnen og hjem til matriklen på Torsdag ... et sted mellem 25 og 30km, så jeg skal huske vædskebæltet!

fredag den 23. marts 2012

De mange F'er...

Fantastisk fridags Forårs Fredag formiddag ... Og så endda krydret med et forrygende vejr.

Afsted kl. 10, da tågen var væk, og solen skinnede fra en dejlig blå himmel. Rolige 16km gennem Strandparken, i bare arme(!). En helt igennem fantastisk måde at bruge en fridag på.

Det blev alt for sent igår - var først i seng lidt før midnat, så absolut ingen lyst til en morgentur... og slet ikke med de trætte stænger som jeg føler, at jeg render rundt med for tiden. Var dog alligevel oppe før 6 - duer bare ikke til at sove længe.

Igår var der premiere i den lokale amatørteaterforening, hvor jeg havde fornøjelsen af en bartjans. Altid hyggeligt :) Også selvom det bliver alt for sent....

torsdag den 22. marts 2012

Nye veje...

Jeg elsker at komme ud at løbe et nyt sted - det har ikke noget af, at være et 'specielt' sted, bar det at komme ud og se noget andet, end det sædvanlige, er en fornøjelse. Idag skulle bilen til service - og sådan en mulighed lader man jo ikke gå fra sig. Jeg sørgede for at booke fra morgenstunden, 7:30 - så var der tid til morgenmad kl. 5 ... og ingen stress og jag ;)

Fik besked om at det ville tage 1,5-2 timer - og så var det bare afsted. Fik en rigtig god tur i området omkring Ballerup, Måløv og Herlev ... og som sagt, på helt nye veje og stier. En ren fornøjelse på 22,5km.

Midt på eftermiddagen blev det så til en rolig tur, med yngste på sin cykel, på 7km ... så var jeg også ved at være godt brugt. Desværre bliver resten af dagen hektisk - så ingen tid til at slappe af, før end imorgen ... og der bliver vejret jo godt og med en fridag er det jo oplagt, at der skal være tid til en god løbetur :)

tirsdag den 20. marts 2012

2 dage uden det daglige morgenfix!

Indrømmet! - jeg kan mærke at jeg har brug for det fix! De sidste 2 dage har jeg sovet 'længe' og således sprunget min sædvanlige morgentur over, til gengæld for en eftermiddagstur - 15km igår og 20km idag.

Det går bare ikke...
Kan mærket at det er helt forkert. For det første, så føler jeg, at jeg spiser mere iløbet af dagen : Ekstra meget morgenmad, flere (sunde!) mellem-måltider, for meget brød ... og, desværre, en ubehagelig dårlig mave, når jeg så endelig kommer afsted på løbeturen (...man lærer at kende sine toiletter!). Bevares - tiden er bedre, end den er om morgenen, men alligevel... Så hellere en solid morgentur evt. efterfulgt af en rolig eftermiddagstur - det kan jeg bedre arbejde med.

Så imorgen...
... satser jeg på at komme afsted fra morgenstunden igen - jeg savner altså det morgenfix! (omend at man jo hurtigt vænner sig til at sove lidt længere....)

Sådan! :)


Kan man ønske sig mere? Dejlig smøreost - med marabou ... Gosh! det er så tårene triller af glæde i det lille hjem. Nu glæder jeg mig blot til at smage på sagerne :)

lørdag den 17. marts 2012

For meget af det gode...

... god rødvin, dejlige påskebryg og lækkert mad. Konens fødselsdag blev fejret på behørig vis Fredag aften, med familien på besøg. En hyggelig aften, som sagt med lidt for meget af alt det lækre - og så for sent i seng, fyldt op med ekstra chips kort før sengetid. Nej... vist ikke lige den perfekte forberedelse til morgendagens løbetur :)

Var allerede oppe 5:30 - planen var at løbe efter F1 kvalifikationen, så det var med at spise morgenens havregryn tilpas tidligt. 8:15 var jeg ude af døren - uden vædskebælte, hvilket nok ikke var så fornuftigt set i bagklogskabens nok så klare lys. Kunne godt ha' brugt lidt mod slutningen....

Ned mod Strandparken, og så ellers afsted mod Kalvebod brygge - rundt på Amager siden og retur gennem Avedøre Holme og hjem gennem Strandparken. 30,1km - med 4:34 i snit, til trods for gårsdagens udskejelser :) Havde det fint hele turen igennem - men kunne, som sagt, godt ha' brugt lidt 'sukkervand' mod slutningen, hvor der ikke var voldsomt meget strøm tilbage på batterierne. Jeg overvejde et øjeblik at finde en tankstation e.lign hvor jeg i det mindste kunne på lidt postevand, men besluttede mig for bare at komme hjem i en fart istedet.

Kort før jeg forlod Strandparken passerede jeg konen, der løb mens yngste cyklede ved siden af - lovely :)

En del af dagens tur - masser af vand og frisk luft :)

Så er der ellers dømt afslapning resten af dagen - og så afsted igen imorgen tidlig .. forhåbentlig inden F1 løbet, der starter kl 7 :)

fredag den 16. marts 2012

En kold morgen...

04:45 startede jeg ud imorges - lidt tidligere en normalt, og Velkommen! til koldt vejr! Uh - jeg frøs om fingrene, til trods for handsker. 16km i et noget mærkværdigt tempo - sådan lidt a la "jeg gider sq' egentlig ik' løbe idag...." ... hmmmm...

Nå men - imorgen starter foråret! Formel1 kval kl. 7 (den sikre forårsbebuder i mine øjne - væk med Erantis, Vintergæk, ....), så løbeturen starter først derefter - hmmm ...

torsdag den 15. marts 2012

Guten tag - og tillykke med dagen.

Ja, så ved jeg nu hvad jeg skal på min fødselsdag i år - Köln marathon, bare for at prøve noget nyt. Så skal det bare lige passes ind med nogle dage i Disneyland Paris og så er den efterårferie på plads :)

mandag den 12. marts 2012

Det lange lys

Gennem det meste af vinteren er mine daglige morgenture foregået i "bymæssig bebyggelse" - dvs. med gode gadebelysning. Kun enkelte gange har jeg, iført pandelampe (eller måneskin), begivet mig ud på landet hvor der ikke har været lys - primært på små veje, så der har jeg været stort set helt alene. Nu er det forår(!), og så ændrer tingene sig!

Her den seneste uges tid er jeg begyndt at kredse omkring skoven (afventende dagslyset...) - det foregår primært omkring Blovstrød og Kirkelte ... og dermed også på vejen mellem de 2 byer, Kongevejen, som (selvom klokken er før 6) har en smule trafik. Da jeg jo ikke har øjne i nakken, holder jeg mig til cykelstien i venstre side, for overblikkets skyld (der er jo en del cyklister ude på det tidspunkt), hvorfor jeg har de modkørende biler 'heads on' ... og så undrer det mig : Hvis de møder en modkørende bil, så skifter de fint fra det 'lange' til det 'korte' lys. Hvorfor gør de det ikke, når de møder mig? De må da se, at jeg holder hånden op foran mit ansigt for ikke at blive blændet af deres lygter (der er på det tidspunkt ikke meget dagslys, så hvis jeg ikke gør det, så kan jeg ikke se stien foran mig ... og dermed evt. huller etc.). Om de ser mig? - det kan de vel ikke undgå, eftersom jeg er ekviperet i fuld-flurocerende overdel...

Nå,
Men jeg kom da også i skoven idag - og fik sagt godmorgen til et par bambier i St. Dyrehave, fantastisk. Gode 17,5km og så hjem til havregryn med mælk på :) Sikke en start på ugen!

Og så må jeg vel bare leve med de lange lys et par uger endnu....

søndag den 11. marts 2012

Søndag morgen...

.... kan vel ikke blive flottere end dette!


En frisk morgenfisker mellem Ishøj og Vallensbæk havn


I vandkanten ved Ishøj strand - solen på vej op over Adveøre værket

15 dejlige morgenkilometer til at runde ugen af med - frisk og klar til en ny uge, iført løbesko.

God Søndag

lørdag den 10. marts 2012

Hov - det var jo en god Fredag!

...Nemlig!

Havde sat uret igår til 4:20 - men allerede 4:10 var jeg oppe og klar til at starte bilen op, for at køre mod arbejds-matriklen. 5:07 trykkede jeg start på uret, og så gik turen ellers mod Hillerød. Gennem Frederiksborg slot, rundt om slotssøen - via Københavnsvej mod St- Dyrehave. Da klokken var knap seks var der liiiiige lys nok til, at jeg kunne komme i skoven :) Videre mod Kirkelte og gennem Tokkekøb hegn, inden det gik retur mod Allerød.

Dejlig Fredag morgen! Det blev til 20,5km med et friskt morgen-snit på 4:28 pr.km. Vel tilbage ventede en dejlig skål havregryn :)

Elsker den slags dage - en dejlig bekræftigelse på, at det at være morgenløber ikke altid bare er sur r**, fordi at man skal tidligt op (..også selvom at stort set 100% i ens omgangskreds betragter én som idiot...). Vi nærmer os den tid på året, hvor oplevelsen er allerbedst - når skoven vågner og fuglene begynder at fløjte ... uh! formoder at det ikke kan vare længe, før end at jeg igen skal sige god morgen til Bambi i St. Dyrehave :)

I kontrast til dette "fantastiske" scenario havde jeg så en tur idag - også omkring 20 kilometer, men gennem Vallensbæk, Ishøj, Hundige og Brøndby Strand - Well... - oplevelsen var en ganske anden!

tirsdag den 6. marts 2012

Som katten om den varme grød

Sådan føles det ihvertfald i disse dage. Ligger og 'lusker rundt' i området omkring Blovstrød, kl. +/- 6 om morgenen, mens jeg venter på at det bliver lyst nok til at smutte ind i skoven ... pludselig er øjeblikket der, hvor man langsomt kan smutte op af Kongevejen og til højre af Stumpedyssevej ... og Uuuh... - nu er der lys nok, og så er det ellers ind i skoven. Op gennem Kirkelte og videre ind i Store Dyrehave, inden det går retur mod Allerød.

Ah! for et start på dagen. 19 kilometer idag, hvoraf de 8 var på skovstier. Der er absolut ikke nogen bedre måder at starte dagen på :)

Og så bliver det kun bedre, jo tidligere det bliver lyst...

søndag den 4. marts 2012

Murphys love...

.... skal man fare vild, så sker det selvfølgelig på det tidspunkt hvor man er længst væk hjemmefra og dermed ikke har mulighed for at forkorte ruten.
Et lille loop...

Dagens tur gik mod Greve - fra Gl. Køge landevej op mod Greve hallen, hvor jeg havde regnet med at navigere mod motorvejen og så derfra retur mod Ishøj. Men Ak! fik pludselig et deja-vu "...her har jeg sgu' da næsten lige løbet...." - og helt korrekt, var nu på vej tilbage af en sti, som jeg 3km før havde været den anden vej af... Øv!

Jeg havde planlagt at dagens tur skulle være et sted mellem 15 og 18km - endte på 22, men det kan jeg jo kunne takke mig selv og mine navigations-evner for...

fredag den 2. marts 2012

Eftermiddag ved mosen


Herligt! Har lige haft fornøjelsen af 10km op til, og rundt om, Tueholmsøen sammen med yngste på sin cykel. Selvfølgelig måtte vi stoppe 10min ved ishuset, så hun kunne nyde årets første is ved 'mosen' ... man mærker virkeligt at det er forår :)

En ren fornøjelsestur - som sagt, med indlagt pause - og et herligt flashback til de 6 timer, som jeg før har 'nydt' rundt om søen :)

Så skete det ... Endelig!!

Var afsted på den sædvanlige morgentur 05:15 - dejlig morgen, og så er det ovenikøbet Fredag :)

10 minutter over 6 skete det, som jeg har ventet meget længe på - jeg drejede ind på en af skovstierne i Tokkekøb hegn ... uden pandelampe! Yes! tilpas med morgenlys fra den opgående sol, til at jeg kunne nuppe de sidste kilometer af dagens tur i skoven - det har jeg glædet mig til!. Som bonus var der fuglefløjt - jo nok mest fordi Ipod'en løb tom for strøm 10 minutter før ;)

Kan nu kun glæde mig til Mandag - hvis vejret tillader det, så tjener jeg nok 9-10 min mere i skoven!

Det bliver en super weekend - nyd den!