mandag den 30. april 2012

Syndens liste....

... bliver, åbenbart, længere og længere. Det har aldrig været en hemmelighed, at jeg er glad for god vin, nachos med ost og chili, speciel-øl og marabou chokolade - og gerne det hele på en gang, hvis det er muligt ;)

Nu kan jeg åbenbart skrive endnu et element på denne "syndens liste" - og endda et noget uventet element : Havregryn - ja, der kan man bare se! Det kræver først en lille indrømmelse : Ja, jeg er kontor-nusser! - sidder på den flade meget af dagen (undtaget de momenter på dagen, hvor jeg hæver bordet og står lidt istedet...). Og ifølge Søndagsavisen er havregryn ikke det bedste man kan spise om morgenen ... hmm... - så er det nok derfor at jeg, efter en god morgenløbetur på +15km, elsker en god portion havregryn (og gerne tilsat lidt ruggryn og branflakes) med kold mælk : Det er jo forbudt - og forbudte sager smager jo, som oftest, bedst...!

Så igen idag har jeg altså syndet - jeg har netop indtaget en stor skålfuld gryn, med stor velbehag. Dog, alligevel, med god samvittighed, da jeg inden havde fået banket gode (...og morgenfriske) 21,1km af i Tokkekøb hegn, og endda med et fornuftigt morgensnit på 4:31.

Det skal nu nok blive en god uge - med masser af havregryn!

søndag den 29. april 2012

Endnu en uge...

Jeg måtte nøjes med en tur på 18km. idag, da der kom gæster til morgenmad .. og da jeg først var ude af døren kl. 05:44, var det (desværre) begrænset hvad jeg havde af tid til løb. En OK tur, lidt langsomt til at starte med, b.la. omkring Tueholmsøen. Til gengæld blev det opvejet af en super tur (desværre ikke i løbesko...) til Gavnø slot. Blæsende, joooo, men ellers OK vejr 'dernede'. Ikke alle tulipaner var sprunget ud, men et par stykker var der dog at se... Super sted og yngste morede sig på legepladsen.
Gavnø slot og tulipaner...

141 km. er det blevet til i denne uge - 5 mere end i sidste uge. 579 km. indtil videre i April, så jeg når desværre ikke samme distance som i Marts, hvor det blev til 614 gode, afslappende, forfriskende, (indsæt selv flere superlativer her) km. Til gengæld nærmer jeg mig de 10 måneder nu, hvor jeg ikke har misset en daglig løbetur - sidste gang jeg holdt en "fridag" var den 8 Juli sidste år - faktisk dagen inden Furesø Marathon, som er et af de rigtig sjove og gode løb, jeg deltog i sidste år.

Der er sikkert mange meninger om dét "at løbe hver dag..." - mange mener sikkert at man skal huske at holde pause og andre (måske mange?)(som undertegnet) finder det bedst, at løbe hver dag ... selvfølgelig med indlagte restitutions ture, fra tid til tid, så benene får hvile. For mit vedkommende kan jeg kun konstatere at jeg ikke har været hverken skadet eller syg i perioden - ihvertfald ikke så det har forhindret mig i at løbe minimum 30 min. :)

Det er nu dejligt at være en glad motionist :D

onsdag den 25. april 2012

Boostet af Marabou og nachos....

Som den glade amatør jeg er, kan jeg (nu igen...) konstatere at Marabou chokolade og nachos chips er vejen frem, hvis jeg skal have et godt løb :) Det virker helt logisk og yderst naturligt, ik'...?

Indtog lige lovligt meget på netop disse igår aftes (og endda alt for sent, i forhold til min sengetid..) og vups! ... en rigtig god løbetur hertil morgen - og endda allerede kl. 5:02. Det er sjældent at jeg kommer ned på 4:27 i snit på den tid af dagen, og så på +22km. De 22 var så egentlig én for meget - havde plalagt at løbe 21,1km, men havde (igen!) ikke gjort forarbejdet godt nok, da jeg lagde ruten (...og store dele af "planlægningen" foregik løbende på turen...).

Ellers en dejlig løbetur. Fra Allerød gennem Store Dyrehave til Hillerød - rundt om slottet og via Brødeskov retur til Allerød, hvor der som altid ventede en god skål blandet havregryn, ruggryn og branflakes ... så er man kørende! Ihvertefald indtil jeg kommer forbi Marabou'en og nachos'ene igen... :)

Ha' en forrygende Onsdag!

søndag den 22. april 2012

Møns klint

Dagen idag bød (udover femten friske "klokken-nul-fem-treidve" kilometer) på en gåtur ved Møns klint - fantastik natur, der er "dernede". Om nogle få uger venter der en weekendtur på Møn og lur mig, om der ikke bliver mulighed for en god løbetur - i mit stille sind talte jeg kilometerne fra det B&B, som vi skal være ved (passerede det på vejen derud idag...), og ud til klinten (Geocenter Møn) ... lugter lidt af en 20'er alt-i-alt... Glæder mig! Møns klint på et flot forårsdag

torsdag den 19. april 2012

BodyAge test

Hold da op - sikke en forestilling :)

Firmaet havde arrangeret en BodyAge test, for dem som havde lyst, så det skulle selvfølgelig prøves af. Udover måling af kolesterol, blodsukker og blodtryk skulle der findes kondital, samt andre sjove ting ...

... og de sjove ting - Ha! - det var faktisk 'sjovt'. Armbøjninger... Noget jeg aldrig praktiserer - så selvfølgelig måtte jeg score under middel i den "diciplin", hvilket jeg havde forventet. "Smidighed" (men en note i omtalen, om at strække ud for at forbedre smidigheden...) - he he ... kun middel. Strækker aldrig ud når jeg løber :) "Wall-sit" var OK - scorede max. Der var det jo også benmusklerne, der tællede...

Konditallet blev målt på en cykel. Som skrevet tidligere, havde jeg forinden været afsted på 20km restitutions tur, så det var min formodning at det ikke ville forstyrre noget - havde dog foretrukket et løbebånd. Først 6 min med OK belastning (70 omdrejninger pr minut) - og derefter 4 min med ekstra belastning - stadig 70 omdrejninger. Helt OK og ikke noget der kunne få pulsen voldsomt op. Konditallet blev fastsat til 52 - så ganske OK, når man nu er i gruppen +40 :) Havde hellere set, at man havde målt max-puls, så det var på plads (istedet for den teoretiske, som jeg hele tiden arbejder med), men det var (desværre) ikke en del af programmet.

Eneste anke var, som altid, mit blodtryk, som er for højt ... Er OBS på dette, og ikke mindst den fact, at det kronisk er voldsomt højt når det tages af en læge. Er allerede i behandling for denne 'lidelse' - ak ja... - skal nok skrive et blog-indlæg en dag om hvilken indflydelse dette, og ikke mindst min psoriasis, har på mit løb.

Heldigvis er det Fredag imorgen!

Det svære løb - restitution...

Denne morgen bød på 20km restitutionsløb - i min verden betyder det, at pulsen helst ikke skal over 140. Det er ikke nemt! - især ikke på stierne gennem Store Dyrehave, som er pænt kuperet. På asfalten uden for skoven, hvor der var mere fladt, var det nemmere at holde den på +/-138, omend at det hev noget i kroppen for at sætte farten op. Restitutionsløb bliver vist noget som jeg aldrig kommer til at mestre ... lidt ligesom intervalløb ;)

Snitpulsen endte på 141 - nærmest en bedrift at holde den så langt nede! Det gjorde også, at jeg løb knap 40 sek. langsommere pr. km. end normalt ... En hurtig omgang morgenmad og så skal der ellers fastes i 3 timer, inden body-age testen - kan allerede mærke det gamle skrog knager voldsomt :D

Endnu en fantastik morgen i skoven - mødte Bambi igen idag :)

onsdag den 18. april 2012

Lyset ER tilbage!

Lovely! - andet er der ikke at sige. Lyset er tilbage - det er nu muligt for mig at løbe direkte ind i skoven uden at skulle ud på alle mulige (..og umulige) omveje, mens jeg venter på at der kommer lidt dagslys.

Herligt! Der er nu noget specielt ved en tidlig morgenstund i skoven - især på en flot morgen, som idag : ingen regn, ikke for koldt og stort set ingen vind ... Tokkekøb hegn tog sig ud fra sin pæne side - og gave endda mulighenden for at sige pænt godmorgen til et par Bambi'er, som også var ude at nyde morgenstunden :)

Nå man tænker på alle de r**syge, kedelige, kolde, våde og mørke morgenture, som man har haft henover vinteren, så kan man undre sig lidt over at man gider løbe på det tidspunkt ... Og så på en dag som idag ved man bare, at det er umuligt at undvære - dagens energiboost er i kassen! Ahhh - sikke en skøn morgen!

tirsdag den 17. april 2012

Pulsen

...helt sikkert at jeg har fået en øjenåbner igår, efter jeg målte pulsen under mit løb - kunne dårligt få øjnene væk fra uret på dagens tur :)

Igen idag roder jeg rundt omkring 140-150 de første 6-8 kilometer. Det var ikke specielt hårdt, men det er åbenbart det der passer mig bedst (?) ... efter 8 kilometer besluttede jeg mig for, at øge farten en smule (plus at jeg kom på mere bakkede skovstier) og jeg fik den nu banket op på 155-160 i snit. Samlet set for dagens 16,6km blev den på 151 i snit.

Det virker til, for en glad amatør som mig, at pulszoner er lidt af en 'videnskab' - så det ser ud til, at jeg har en masse info om mine træningspas, som bare venter på at blive analyseret ... og en masse faktorer skal under lup for at se, hvordan de spiller ind på det samlede resultat ... Overtræning? Forkert løbetidspunkt (ja ja - jeg har vænnet mig til at løbe kl +/- 5 om morgenen - men spiller det en rolle for kroppen/pulsen?)? ... jeg skal også snart ha' set på min kost - især på mit protein indtag, om det er for lavt (har jeg lidt en formodning om...) ... Phew! - der er mange ting at holde styr på.

mandag den 16. april 2012

Ugens lange - og så på en Mandag

Sikke dog en smuk Mandag formiddag - det hele spillede bare og jeg fik endnu engang beviset for, at det (ihvertefald for mig...) er meget sjovere at løbe steder, man ikke har løbet før ... inden man får set sig om har man løbet 10km og fået en masse nye indtryk. Herligt!

Bilen skulle et smut på værksted idag - og derefter igennem det periodiske syn (samme sted - ganske smart!) - så hvad var mere naturligt end at iføre sig løbetøj, og så smutte et par timer mens bilen blev serviceret ... perfekt måde at bruge starten på en fridag ;) 7:30 satte jeg bilen i Ballerup og så var det ellers afsted mod Vestskoven (Jeg har løbet/gået/cyklet i Vestskoven omkring Herstedhøje før, men ruten dertil/derfra har jeg ikke tidligere betrådt).

2timer og 17 min fik jeg omsat til gode 30km og (selvfølgelig..) var bilen færdig, og nysynet, da jeg kom tilbage. En hurtig omgang af den medbragte pasta&kylling og så hjemad igen.

Det er længe siden jeg har målt min puls under løb - så det prøvede jeg idag. 153 i snit - men kurven er "sjov". De første ca.10km løber jeg med ca. 143 i snit - derefter stiger gennemsnittet for, mod slutningen, at ligge på ca. 160 i snit. Mellemtiderne er (mere eller mindre) identiske igennem hele løbet - svinger vel +/- 5 sek. til hver side. Hmm - det kunne være at jeg oftere skal prøve at checke pulsen...

Nå, mensom sagt en perfekt Mandag formiddag :)

fredag den 13. april 2012

På afveje - nu igen...

Jeg elsker at løbe på veje/stier/områder, hvor jeg ikke har løbet før - det er altid rart at se noget nyt. Desværre er jeg ikke så god til at nærstudere områderne før afgang, så det sker fra tid til tid at jeg kommer lidt på afveje ... netop hvad der skete idag. En kollega havde fortalt mig om en anden vej mellem Allerød og Hillerød - bagom golfbanen, hvor jeg ikke har løbet før. Det skulle selvfølgelig prøves af her til morgen og det gik da ganske fint - lige indtil jeg var sikker på at jeg skulle til venstre, og ikke højre, og efter et par hundrede meter stoppede stien ved en tee-sted. Øv! Jeg hader når dte sker - at jeg er nødt til at vende om og løbe samme vej tilbage ... Heldigvis kunne det ha' være værre - det var trods alt kun et par hundrede meter, det drejede sig om ;)

Alt i alt bød dagen på en god morgentur - 15min senere end igår og med kun 75min til rådighed. Det blev også til et par kilometer i skoven - der oser af forår! Herligt.

Jeg blev iøvrigt introduceret til det 'bodyagecheck', som jeg (via jobbet) skal udsættes for i næste uge. Lidt skuffende, må jeg sige - kunne forstå på introduktionen, at flere ting ikke er optimalt for mig :
- Man skal helst ikke dyrke træning i døgnet før. Det holder ikke - jeg vil da ikke undvære min morgenløbetur :) Også selvom det betyder at jeg er mere dehydreret ved testen, end normalt ... Skal nok prøve at skovle en masse vand i mig, men dog begrænset hvor meget jeg kan nå mellem 7 og 11..
- "Konditesten" foregår på kondicykel - ikke løbebånd, hvilket er lidt øv. Der blev givet udtryk for, at det godt kunne give lidt forkerte målinger/resultater.
Testen er på Torsdag - det bliver .. ehh .. spændene (?)

God weekend!

torsdag den 12. april 2012

Torsdag morgen

Nok den bedste morgentur længe ... afsted fra arbejdsmatriklen i Allerød kl 05:05. Klart vejr, koldt (jo vist...), og masser af gå-på mod .. 21,1km blev det til i et fornuftigt tempo, op til Hillerød og retur gennem Store Dyrehave og Tokkekøb Hegn - fantastisk at løbe i skoven på sådan en smuk forårsmorgen!

Onsdag bød også på en OK morgentur på 16,2km- Tirsdag derimod var helt elendig ... jeg havde planlagt en morgentur, men en meget dårlig nat ændrede dette til en eftermiddags tur. Bevares, det var da en god tur (16,6km)- men forudsætningen var ikke iorden ... suk - skal nok tage mig sammen til, i nærmeste fremtid, at skrive et par ord om mine 'skavanker'...

mandag den 9. april 2012

Det var så den sidste - heldigvis!

10 dage, hver med en 1/2 marathon fra morgenstunden, med start før kl 6, er endelig overstået - phew! det var noget hårdere end jeg havde regnet med .... og slet ikke noget, som jeg kunne forestille mig at begive mig ud i igen, til trods for at det jo ikke er en lang distance!. Jeg er vant til, på arbejdsdage, at løbe 15-16km lidt over 5 om morgenen, hvilket jeg ikke har noget problem med - så hvorfor det her var så meget hårdere (hvilket jeg slet ikke havde forventet), ved jeg ikke. Måske at én bar er ved at være lidt løbetræt...?

Mine tider for de 10 løb har heller ikke været noget at råbe hurra for - i store træk langsommere end normalt, så en 'fornøjelse' med lidt blandede følelser : Ja, det var da fedt at prøve og rart at få løbet så meget, nu hvor man havde tiden og muligheden. Nej, hvor var der bare nogle kedelige og langsomme løb imellem - og intet spændene at glo på imens...

Imorgen er det tilbage til hverdagen - håber at det kan blive til en god morgentur i Store Dyrehave inden arbejdet kalder...

torsdag den 5. april 2012

21,1 - igen...

For 6e morgen i træk, idag kl. 04:55, var jeg afsted på 21,1 km. Hmmm... - det begynder så småt at blive en besættelse ;) Ej! - udnytter blot det perfekte samspil mellem at have god tid - og så det, at have masser at se til! God tid om morgenen, mens alle sover, og så ellers fuld fart på iløbet af dagen - idag med familiebesøg i det Svenske (og et stille tak for, at det ikke var hellidag 'derovre' så der kunne shoppes...).

Ikke det store program for imorgen, men lur mig om det ikke alligevel bliver til en god løbetur tidligt på dagen (...eller hvordan man nu skal definere "dag", når man på sin tur passeres af natbussen til Køge ....)

Er iøvrigt begyndt at kigge efter spændene løb at deltage i - er allerede tilmeldt Köln marathon og et social marathon i Knuthenborg ... men savner noget mere. Der skal ikke være fokus på hastighed, men mere på oplevelsen. Gad vide hvad der er af spændene, anderledes(?), løb derude... Måske i SydSverige - bare for at prøve noget nyt! Dette må være min ven...

God påske!

tirsdag den 3. april 2012

Fuld af beundring

De sidste 4 morgener har jeg været afsted på "den 1/2 distance" - 21,1km. - før morgenmaden, så kørende alene på hvad der var i 'depotet' fra dagen før. Jeg syntes at det har været hårdt - til trods for at jeg er vant til, på stort set samme tidspunkt af dagen, at løber 15-16km. Utroligt hvad 5-6km ekstra kan gøre!

Med det i baghovedet er jeg blot endnu mere beundret over Anette's projekt om 366 marathons på 365 dage - jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, hvor vildt hårdt det må være! Og hold da k*** et energi-indtag der kræves dagligt - for ikke at snakke om hvor meget vand/vædske der skal drikkes! Jeg har svært ved at følge med i det daglige, som det er nu, med mine 'småløb' - og så tænk lige en varm sommer, med 42km hver dag - Phew!

søndag den 1. april 2012

Samme "morgenmad" idag...

... som igår : 21,1 kilometer kort efter jeg stod op - dog 1/2 time senere idag, da det jo er Søndag ;) Noget koldere idag - havde faktisk ekviperet mig med mit vinter-outfit, til trods for at vi skriver 1 April idag!

Der var ellers masser af festivitas igår - vi hold et "surprise-get-together" i anledning af svogers fødselsdag, så vi havde inviteret den nærmeste familie til lidt mad og hygge. Så (som altid...hmmm...) blev der nydt øl, vin og god mad i et hyggeligt selskab - ikke en perfekt optakt til et løb før kl. 6 næste morgen. Det kunne da også ses på tiden, der var knap 9 sek. langsommere pr km. inden dagen før. Godt nok var ruten anderledes idag, men mere kuperet eller med dårligt løbe-underlag, var den ikke, så ...

Afslapning resten af dagen - dog med OBS på om nogle prøver at tage rø*** på mig idag ... fik skovlen under yngste imorges, så nu er 1 April vinkelt af i min bog :)