onsdag den 31. december 2014

Året der gik - 2014

Så er det, igen, tid til at opgøre endnu et år i løbe- og cykelsko ... syntes egentlig ikke at det er så længe siden, at jeg sidst gjorde det for 2013 - men vel blot et, lille, bevis for at tiden flyver afsted!

2014 bød på 5.801 km. i løbeskoene - mod 4.828 i 2013. 5.660 km. på cyklen - mod 6.368 året før. Oplevelser, især i løbeskoene, har der været mange af : Frankrig i varme, Tyskland i silende regn, Göteborg i frost - og kølerfigur på en Skoda, her i naboområdet, bare for at nævne nogle ... og Matador Marathon, ikke at forglemme. Cyklen erindrer jeg mest pga. punkteringer - og så "træd til" som, trods vejret, var en oplevelse.

Så igen i 2014 nåede jeg ikke, som i 2013, målet om 6.000 km. i løbeskoene - i år var det knas med bilen, som i, især, store dele af 1e kvartal tvang mig ud på cyklen. Men OK - så har jeg jo, igen, et mål for året der kommer. Udover det, står min MTB stadig på "to-do listen" .. skal se at få den fixet!

Året sluttede med 21,1 km. gennem Strandparken - der var, som altid, masser af andre, som havde fået samme gode idé mht. luftning af løbesko, på året sidste dag. Det holdt hårdt - i går aftes stod den på Crazy Christmas cabaret i Tivoli, så klokken var knap 23:30 da hovedet ramte puden ... alt for sent, for et morgenmenneske som undertegnet - hvilket også gjorde, at jeg først var afsted på dagens tur lidt over 10. En sen aften igen idag - så spændene at se, hvad morgendagen byder på ... skulle jo, meget gerne, i gang med at høvle af på de 6.000 km.

Godt nytår!


Tivoli den 30 December 2014

mandag den 29. december 2014

Porn stars....?

Ha ha ha... - lidt et "sidespring", løbemæssigt set, men den slags skal der jo også være plads til her :) Det hele kommer sig af, at vi, takket (?) være Yousee, har fået et par ekstra kanaler på TV'et i denne tid - en af disse er History Channel, som sender et, syntes jeg, ganske udemærket program : "Pawn starts" .. havde dog lidt svært ved at få solgt det til fruen, da det mest af alt lød som om, at jeg så, og (ikke mindst) nød, "Porn stars", når hun spurgte hvad jeg fordrev tiden med, foran TV'et ... (!!)

Tilbage til løbeskoene...

Det er blevet vinter! Det hele kulminerede idag - godt med sne imorges, hvor det blev til 15km. med start 5:30 .. vejret satte sine spor på tempoet - 5:44 i snit for "oplevelsen" (!?!?), som var godt kold! Meget bedre blev det ikke til eftermiddag - temperaturmæssigt! Jeg var afsted i tynde tights, og en termo-overdel, som slet ikke kunne holde varmen. Der var blevet ryddet for sne, og saltet, så der var plads til mere fart i skoene, end på morgenturen - lidt over 6,2km med et snit p 4:54 - og der var plads til mere, hvis det ikke var fordi, at jeg holdt igen i alle sving...

Ah - det er tid til at smide bene op og se lidt ... ja, gæt selv :)

torsdag den 25. december 2014

Juledag - sne og oversvømmelse...

Sikke dog en uge, det har været indtil nu! Vel hjemme fra morgenfrost, og Bambi-style-løb, i Göteborg, har den stået den på "ferieløb" hele ugen - altså, noget med, især, at sove længe, og dermed løbe på de mest mærkelige tidspunkter, i forhold til en normal uge :)

Glædelig jul! - er vel på sin plads, at notere sig! Det hele blev fejret med en tur i delvis snestorm (!) .. og jeg ved ikke om det er skæbnen, eller drillenissen, der har haft en finger med i spillet men, lidt pudsigt er det nu! Min plan var 15km. - jo jo jo .. man var jo lidt træt i kroppen, efter igår! Turen gik over Ishøj, mod Vallensbæk mose - og så det spøjse ... efter 10,55km rammer jeg en 'ordentlig sø af en oversvømmelse' på stien, som jeg absolut ikke har lyst til at forcere, hvorfor jeg vender rundt ... Da Vandskiensøen også er oversvømmet, må turen nødvendigvis gå tilbage mod Ishøj .. og ja!, tanken springer straks frem i mit lille hoved - at jeg jo kan kan løbe samme vej hjem, og dermed ramme 21,1 - hvilket jo er bedre, eller (?), end de planlagte 15 (som jeg egentlig mest havde lyst til at runde ned til 10... Win-win! .. jo jo...

Som sagt, så gjort...

21,1 1 jueledag - sne, sjap, vand....

Har indtil nu nået 84,5 i denne uge - dobbeltture Mandag & Tirsdag - enkelture Onsdag & Torsdag (Onsdagstur i silende regn - mit tøj havde taget det 3 dobbelte på i vægt, da jeg kom hjem ... !!) - planen er kun at løbe en ganske kort restitutionstur imorgen tidlig ... Wll... det er vel, stort set, kun restitutionsture, som mine ben kan præstere for tiden!

God løbetur!

søndag den 21. december 2014

Göteborg - Bambi style!

Som altid var det et velkomment og glædeligt gensyn, at komme til Göteborg - et julepyntet centrum, masser af shopping og en dejlig tur i Liseberg. Vi var afsted kl 7. Lørdag morgen - så jeg nåede kun 15km. inden da ... til gengæld var det lig flere timer i Göteborg, så det var godt givet ud :)

Bambi style ... Ja - så kort kan det siges. Sidst på eftermiddagen/først på aftenen Lørdag bød på et par pæne hagl- og regnbyger ... efterfulgt af opklaring og frost, så selvfølgelig var alle cykelstier og fortove som én stor skøjtebane Søndag morgen. Tsk! - de lader til slet ikke at salte! Så det som jeg troede skulle blive en dejlig, og måske endda lidt hurtig, tur endte med at blive en meget forsigtig oplevelse! Skule absolut ikke forcere, løbe hurtigt om hjørner, etc. - der var isglat over det hele! Det kostede selvfølgelig lidt på tidskontoen - og de 21,1km blev tog lidt længere tid, end forventet. Det resulterede også i, at det ikke blev til så mange højdemeter som håbet - kun 111 mod, normalt, 27 ved samme distance herhjemme.

Mon ikke at jeg rammer Göteborg igen en gang til foråret - forhåbentlig på et tidspunkt, hvor det er frostfrit!

fredag den 19. december 2014

Göteborg...

... mit ømme punkt ... fortvivl ej, du kære - jeg er på vej, iført løbesko, som altid når jeg besøger dig ... glæder mig til at se dig igen, Søndag morgen - tidligt, som altid, når vi to morer os sammen. Måske en stigning, eller to - afhængigt af vind, vejr, og strabadserne dagen før ... Liseberg, shopping,...?? uhhhh.... glæder mig!

Fino optakt - 16km imorges og 9 i eftermiddags - en kort tur, forhåbentlig, imorgen tidlig og så er jeg på vej...

Mere på Søndag - vel hjemme og klar til julen, forhåbentlig :)

tirsdag den 16. december 2014

En dårlig vane (?)

Mandag måtte jeg simpelthen give op - benene var ikke til løb, så det blev til endnu en blank side i træningsdagbogen ... Suk! - det ender vist med at blive en dårlig vane. Ej - et eller andet sted, sådan inderst inde dybt under den tykkeste hjerneskal, tror jeg at virkeligheden har ramt mig : Der er ingen grund til at forcere, tvinge sig selv afsted og dermed tilsidesætte hensynet til kroppen, og dens restitution & velbefindene, bare for en ski** løbetur. Bum! Sådan blev det altså, på denne grå og triste Mandag i December....

Tirsdag morgen - hold kæ** der var glat mange steder! Allerød en tidlig morgenstund - inden at saltningen var fuldt gennemført, så det var lidt af en 'oplevelse' ... der var godt nok mange steder, hvor det var løb med stor forsigtighed. Kom dog igennem og fik rolige 15km. noteret på klokken - og en reminder om, hvor 'slemt' det er, som morgenløber, om vinteren ... og dermed en kærlig tanke til løbebåndet i FitnessWorld!. Sidst på eftermiddagen fik jeg, heldigvis, fornøjelsen af en kort tur - 6km. i hjemmevante omgivelser, dog krydret med lidt let regn .. og, for en gangs skyld, med et snit på under 5min/km. I min lille verden er det, efterhånden, en begivenhed i sig selv! Suk...

Kun et par dage mere - og så går vi, igen, mod lysere tider ... kan (næsten) dufte forårsmorgenerne i Store Dyrehave ... AAAhhhhh....

søndag den 14. december 2014

Så stod jeg der igen...

... iført fuld "uniform" klar til en lang løbetur - og så, igen, forgæves. Måtte strække våben og krybe indenfor igen - til PS3'eren og familiens varme. Ja, kort sagt - det var morgenens scenario! Klokken 9 stod jeg klar - det var koldt, javel, men det er vel årstiden ;) "Stængerne" var trætte og ømme, igen, så jeg gav, som sagt op, og krøb ind... øv!

Jeg ved simpelthen ikke hvad der sker for mine ben for tiden! De er konstant trætte og ømme - og det afspejles i tiderne, som (mildest talt) er elendige. Ved ikke hvor det er kommet fra - og hvad det skyldes, men fu** det er irreterende. Har ellers skåret ned på kilometerne på det seneste - 132 i sidste uge og 130 i denne uge .. Argh!

Orker det snart ikke mere - værst af alt, så jeg det faktisk i øjnene idag .. at jeg helt skulle holde fri - hvilket jeg faktisk, mod forventning, ikke havde noget imod! Holdningsskift på vej? Ved det ikke - blot at det sq' er lidt frustrerende at være løber for tiden.

Heldigvis fik jeg løbet 15km sidst på eftermiddagen - for at omskrive et gammelt hit, så .. "Min tid, tør jeg ikke tale om....." - endorfinerne kunne jeg, i det mindste, tage med hjem!

Venter på foråret... ;)

onsdag den 10. december 2014

Den første storm

Så kom den, endelig (?), vinterens første storm - og som om, at det ikke var nok med en ordentlig gang blæst, på dagens tidlige tur, så blev det hele krydret med lidt slud ... af den slags, som gør avs når man løber mod vinden. 15km kunne jeg lokke ud af benene - så var tiden så fremskreden, at det var tid til arbejde ... håber nu blot, at det klarer lidt op, så listen kan være der til en tur i eftermiddag.

Jeg har nu for alvor bemærket, at det på denne tid er ideelt at opdele dagens kilometre i 2 ture. For det første kan jeg sove lidt længere om morgenen, da jeg (som regel) løber 1/2 time mindre, end jeg normalt (i den ideelle verden...) ville gøre hvis jeg kun løb én tur. For det andet ligger 2e tur så tidligt på eftermiddagen, at der stadig er lys (og forhåbentlig sol...), hvilket også giver et 'kick' - modsat den mørke, som jeg 'slås med' om morgenen... Selvfølgelig er der dage, hvor det af praktiske grunde kun lade sig gøre at løbe om morgenen - så må man jo bare det tidligere op ;)

mandag den 8. december 2014

En "rigtig" Mandag morgen ...

... af den værste slags! Hvorfor er den slags, nogle gange, bare så forudsigelig...?

Nå-.. Jeg var ellers klar på arbejdsmatriklen, iført løbetøj og mine skrig-orange Lunarglides, til at løbe 5:30 - Klart vejr, og fuld knald på månens lys, hvorfor der var lagt op til en tur væk fra 'byen', og de oplyste veje, og ud på 'landet'. Men Ak! - benene var 'helt smadrede' (igen!), så der var slet ingen grund til, at forsøge på noget, der bare tilnærmelsesvis lignede løb. ØV! - måtte klæde om igen, spise en tidlig morgenmad og ellers starte på jobbet knap 1,5 time tidligere end planlagt...

Håbet er at hente lidt af det tabte senere - om alt går vel...

Ak ja ... Mandag. Kunne jeg så bare skyde skylden, for 'dårligdommen', på julefrokosten i Fredags - Jo jo jo... Sidney Lee, Amalie og Gustav (iført et eller andet nisse-kostyme - i et eller andet forfærdeligt "sangnummer" (Sang??)) burde nok kunne gøre det ... Uh

torsdag den 4. december 2014

Tak Netto ...

... 250gr Marabou for en rund 20'er - Ja Tak!, siger en 'Marabou-lover', og glæder sig over, at så er der fyldt op i 'depotet' igen ;)

Hvad ellers....

Tja ... Fik lukket sidste uge med en enkelt, lidt sølle, løbetur Søndag eftermiddag - 7km. af den slags, som der ikke er meget positivt at berette omkring. Ugen, indtil nu, har stort set været 'business as usual' - det går bedre med 'stængerne', hvilket absolut er positivt. En enkelt tur idag på 21,1 fra morgenstunden - så uden dagslys, og ikke mindst, solskin, som er meget savnet for tiden.

Tja ... - igen! Det mest spændene, for tiden, er at dieselprisen er så lav at det er en ren fornøjelse at tanke.. så kan man da, i det mindste, glæde sig over det ;)

lørdag den 29. november 2014

Hvor skal jeg dog starte...?

Nu er det knap en uge siden, at jeg sidst har ytret mig her ... og hvilken uge! (..som altid...).

Ej! det går sq' helt ærligt lidt skidt for tiden, rent løbemæssigt. Mine tider er elendige og mine ben er, stort set, så godt som "smadret" hver eneste dag. Det hel kulminerede imorges, hvor jeg havde planlagt en tur ved 9:30 tiden. Optakt : Igår løb jeg blot en enkelt tur på 15km om morgenen - havde ikke lyst til at løbe, da jeg kom hjem fra job, men ville istedet sparre benene til Lørdag formiddag. Havde friske ben Fredag aften - men bum!! Lørdag morgen var de helt smadret! Hvor sidder der en gut med en voodoo dukke af mig og nogle nåle, som han morer sig med iløbet af natten? Bare det at gå ned af trappen, imorges, var forbundet med ubehag ... satans!

Hele formiddagen plagede tanken mig - at jeg nu igen, som sidste Lørdag, skulle gå glip af en løbetur. Den slags er svært at arbejde med, skulle jeg hilse at sige ;) Jeg havde ekviperet mig med løbetøj, ur og Ipod - og trissede da også rundt, som katten om den varme grød, men måtte indse at det var umuligt. Spiste istedet en tidlig frokost og satsede så på at komme afsted midt på eftermiddagen - hvilket lykkedes, til en vis grad. Fik løbet de 21,1, som jeg havde håbet, omend at det ikke var lige så behageligt, som jeg kunne ha' ønsket mig. Efter løbet tog fanden ved mig - jeg begyndte at strække ud!! (Wow!!) - tænkte at jeg nu skal give det en chance, for at se om det kan hjælpe på benene (nu hvor jeg ikke ved, hvem der sidder med dukken...)...

Racercyklen er nu blevet parkeret i kælderen - og min MTB har, desværre, endnu ikke været forbi 'smeden' (er så absolut på to-do listen!). Mine tanker går, lige nu, mest på at melde mig ind i et fitnesscenter igen, så jeg kan prøve kræfter med noget 'bike-fit', som supplement/erstatning til løbeturene. Så har jeg også muligheden for at gøre brug af løbebåndene, nu hvor årstiden (snart) ikke altid er til udendørsløb - og slet ikke meget tidligt om morgenen.

Det er ikke altid så nemt, som man kunne ønske...

søndag den 23. november 2014

Noget der ligner en løbetur?

Tja - hvor går grænsen mellem en løbetur og en hurtig gåtur?

Jeg var ihvertefald i skoene igen imorges, efter skuffelsen Lørdag, hvor benene bare ikke var til en løbetur - eller bare almindelig gang, for den sags skyld! 16,6km blev det til - med et snit på 5:38, så mon ikke at det balancerer lidt på grænsen mellem en gå- og løbetur? Turen blev løbet i Horsens - nyt terræn, hvor jeg ikke tidligere har luftet mine løbesko. Vi var draget vestpå i anledning af #ultragalla, Lørdag eftermiddag, og muligheden for at se noget nyt, hvilket inkluderede et besøg i det tidligere statsfængsel (kan anbefales!).

Det var, igen, en lidt slem løbetur - især de første 2-3 km. Derefter gik det bedre og jeg øgede gradvist mine forventninger til distancen - først 6, derefter 10 og til sidst 15 ... jeg vidste udemærket af de ønskede 21 var uopnåelige idag.

Horsens ... tja - har 2, meget forskellige, historier at tage med hjem derfra. Den "normale" først. For at sige det lige ud : I am a bread lover! Jeg elsker godt brød (og Leffe, og Marabou, og....) og jeg faldt, tilfældigvis, over en "shop" i Horsens : Speltboller med brændenælde, Grov filone, rug-frokostboller .. og, for mig, noget nyt : Palero brød. Jeg kunne, uden tvivl, ha' købt mig fattig i den biks - og gjorde det næsten .. det hele faldt i min smag, undtagen Palero brødet - det var nu alligevel en anelse for olieret!

2e historie - er straks mere "spooky" ... Jeg står på gågaden og venter på yngste og frue, som er inde i endnu en butik for at shoppe (!) Et gut kommer over til mig og spørger om jeg har ondt nogle steder, for så kan han be' for mig, da det er noget han kan ... Tænker i et split-sekund :"Fuck!, hvor ved du fra at jeg ikke har været ude at løbe idag, fordi jeg har ondt i alle dele af mine ben" .... Siger dog pænt at jeg har det fint - og han følger, selvfølgelig, op med mere info om det kristne og den pinsekirke, som han tilhører. Havde det mon gjort en forskel, på dagens tur, hvis jeg havde svaret ham korrekt : Ja, jeg har fandens ondt!


Ultragalla i Horsens

lørdag den 22. november 2014

Det var en Lørdag aften...

... og det hele det er skidt! Forsøgte at løbe imorges, men det var helt umuligt - benene var helt smadret, så jeg gik ind igen. De sidste par dage har, stort set, været "helvede på jord" i løbemæssig forstand - hvert et løbeskridt har været forbundet med smerte, hvilket ikke har været sjovt - og som så, desværre, kulminerede idag ... øv!

Gemmer mig i det jyske, med familien, og håber at jeg kan komme på tur i nyt jomfrueligt terræn imorgen tidlig ... Kan slet ikke overskue 2 dage i træk uden en løbetur - stresser allerede - Argh!!

søndag den 16. november 2014

Et par "hep-hep", dårligdom og en mindre "storm"...

... jo tak! lidt af en afslutning på ugen!

Torsdag var der arbejdsmæssige omstændigheder, der betød, at jeg istedet for den "almindelige" morgentur først kom afsted kl 10. Det kan godt være, at der ikke var det helt store smil på, i starten, men det kom der ... helt uventet, på en gade i Tåstrup. Der kommer en ældre dame med rollator, imod mig på fortovet. Lige før jeg passerer hende, stopper hun op og råber "hep hep hep...". Fantastik! jeg blev helt 'glad i låget' - den havde jeg ikke lige set komme, og tvivler på om det er en oplevelse, som jeg får igen. Det gav mig lige det ekstra 'spark' til en ellers noget trist og langsom løbetur - fik de 21.1km som jeg skulle.

Fredag morgen gik det helt galt - ved ikke om der var begyndene sygdom i kroppen (?) men jeg var træt ... meget. Morgenens 15km blev løbet med et snit på 5:34 (!). Det blev ikke meget bedre senere på dagen, hvor jeg fik tilbagelagt 7km med en snit på 5:11. Jeg var træt - og havde endda udsigt til en lang aften, med fruen, i byen - først lidt godt thai-mad, en enkelt god julebryg på Nørrebro bryghus og til sidst i godt selskab med Rasmus Bjerg på Nørrebro teater. Den var 23:30 før jeg ramte puden - og det er, for et morgenmenneske som mig, sent... Meget sent....

Rasmus Bjerg på Nørrebro...

Lørdag var jeg ramt! Det blev en meget lang dag ind/ud af sengen - lidt at spise, både til morgen og frokost, og hurtig retur under dynen igen for at sove. Træt, frøs, hovedpine - først hen mod 13:30 kom jeg frem fra mit hi i soveværelset. Fornuften sagde "hold dog en løbefri dag" - jeg tænkte "en kort løbetur tager der sidste af hovedpinen og giver mig et skud endorfiner, som jeg godt kunne bruge lige nu". Jeg kom afsted, 14:45, og fik løbet 15km i OK tempo - noget bedre end dagen før og havde det egentlig helt OK bagefter. Benene var friske på hele turen, og vis det ikke var fordi at der også skulle laves mad, kunne jeg godt ha' taget 1/2 time mere ... Så en løbefri dag blev det ikke - men næsten da :)

Stormen, eller ihvertefald en hel del blæst, blev den helt store spiller på dagens tur. 21,1km i let dis/regn - og så den irreterende blæst. Gode, eller måske nærmere OK, split tider i medvinden - knap så gode, når det gik den anden vej. Gråt og kedeligt - så den gode (og efterhånden tiltrængte) energi, som solen kan give, måtte jeg opgive igen idag og så ellers tage til takke med, hvad en god løbetur kan gøre for krop og energi. Det er vel også OK.

onsdag den 12. november 2014

Svigtet ... af Svendborg - igen!!

ØV! tasken var pakket, og jeg havde set frem til en kort løbetur i Svendborg idag, efter endt møde-aktivitet ... men ak! Sådan skulle det ikke gå - igen - for vejret drillede...

Dagen startede OK med 15km løb fra/til matriklen. Lidt langsomt, jooo, med trætte og, ikke mindst, ømme ben - og endda til trods for, at jeg først var afsted lidt i seks! Derefter gik turen til Svendborg - havde et møde mellem 10 og 11, hvorfor der jo var god mulighed for, inden turen gik hjem igen, at løbe i nyt terræn! Men AK! Vejret var elendigt på de kanter - vådt og blæsende ... Det gad jeg simpelthen ikke - også selvom jeg havde skiftetøj med, var jeg uden bade/omklædningsmulighed = fugtig/klam krop 125km hjem .. nej tak! Havde vejret været fint, kunne jeg ha' nydt min frokost, efter løbet, mens jeg "dampede af" .. skiftet tøj og kørt hjem, med god samvittighed. Men ikke i dag!

Vel hjemme skiftede jeg tøj og fik en OK tur, i nabolaget, på 8km. Rart!

Og så har jeg fået tilmeldt mig et nyt løb - igen et af de sjove ... ved endnu ikke helt hvordan jeg arrangerer det, så det bliver et event for hele matriklen, men det må jeg jo finde ud af : Marathon på Anholt (!) i September 2015.

Svendborg ... 3e gang er lykkens gang!

søndag den 9. november 2014

Man lever, åbenbart(!), livet en smule farligt....

... som løber, hvis man skal tro de seneste dages "skriverier" i div. aviser. Kasper er en af de løbere, som har deltaget i artiklerne, i Politiken - men også andre aviser har fulgt op. Måske at det var en fejl at bestille 2 par Lunarglide, igen, i UK til en billig pris - Ja .. hva' fan' skal man efterhånden tro på... Jeg kan da sagtens se det ufornuftige i, at løbe, når man er skadet - til trods for at jeg selv har prøvet det - men, i mine øjne, hvor der er vilje, er der vej...

Bortset fra det - igen med bilk på Politiken, kan jeg heldigvis, for en enkelt gangs skyld, være godt (desværre ikke 100%...) tilfreds med at jeg drikker Coke Zero - nu er det åbenbart sukker-sodavand, som er den helt store forbryder... Ak ja. Det er efterhånden svært at holde styr på - det hele skifter, stort set, fra dag til dag ... gad vide hvornår en af mine andre store lidenskaber, gulerødder, kommer på den sorte liste!

Og så smuttede weekenden iøvrigt - så hurtigt, som den dukkede op! 21,1 både Lørdag og Søndag - tilsat lidt guf, coke zero, chips, Marabou (selvfølgelig!), god vin & hygge med familien ... Men ingen sukker-sodavand, så jeg er 'home-free' ... for nu!

fredag den 7. november 2014

Ugen derpå

Så er man på banen igen! Og sikke en uge det har været - som altid - når man er iført løbesko :)

Jeg fik løbet en tur mere Mandag, da yngste var til ballet. 6,6km med en lidt bedre tempo, end hvad morgenens tur kunne præstere - fint! Resten af ugen, indtil nu, var "business as usual" - 21,1km Tirsdag morgen, 17+6km Onsdag, 16+7km Torsdag og 21,1 idag, Fredag, med start 04:59 ... tidligt! Tempoet er blevet bedre - og benene er så småt tilbage igen. Dejligt!

Jeg faldt iøvrigt over denne artikel omkring det at spise rigtigt før et løb. Jeg er morgenløber - eller, som nogle måske vil sige, en "sen natteløber", så normalt indtager jeg blot lidt Coke Zero inden jeg løber (alt mellem 16 og 21km) - det har aldrig været et problem. Jeg lurer lidt på om jeg skal prøve, med tanke på artiklen, at indtage lidt energi før mit løb - banan, energi-tabs, etc., som kan sparke mig bedre igang.
Noteret som #mad1

Hvor er jeg dog glad for mit nye ur! Ikke mindst pulsbæltet, som fungerer 100% - Nice!. Det giver god mulighed for at analysere data på kryds & tværs! Jeg har lagt mærke til, at jeg på mine ture ligger stabilt på +/- 143 de første +/- 10km, hvorefter snitpulsen stiger, og derefter +/- 153 de resterende km, op til 21,1. Ender ud med et snit på 148 (82%) for hele seancen.
Noteret som #mad2

Min ene hjernehalvdel siger : Kloge hoveder siger, at pulsen stiger når kroppen belastes - f.eks under løb ved dehydrering, mangel på energi etc. Så ... #mad1 må kombineres med #mad2 - det skal testes! Jeg skal ha' fat i noget energi! I forbindelse med Matador Marathon fik jeg smagt 32gi's produkter - damn! de smagte godt, hvilket er et vigtigt parameter for mig ;) Eller måske, endnu bedre, lidt Marabou fra morgenstunden... Mmmmmmm ...

Den anden hjernehalvdel siger : Fu** - du løber sq' hver morgen, uden problemer - so why fix what isn't broken?

Mine, sunde (?) fornuft siger - hvorfor ik? Det kan jo blive bedre :) (ikke mindst med tanke på Marabou ... )

Mere om dette senere, når det er prøvet af...

mandag den 3. november 2014

Dagen derpå

Phew! det var nogle trætte og let ømme stænger, som denne morgen måtte slæbe rundt på mit, næsten, lige så trætte og ømme korpus. Jeg fik fornøjelsen af 1/2 time mere i sengen, da jeg ikke skulle løbe så langt, efter de 42km ... blot en lille restitutionstur på 10k. blev det til - med afgang 5:55, så pænt senere end normalt. Må nok indrømme at det var hårdt - især de først 2km var "slemme" - der skulle lige gang i systemet... der var da heller ikke overskud til mere end de 10, om jeg så havde haft mere tid - 2 år siden sidste Marathon er måske en alt for lang pause ... så måske at jeg skal se løbskalenderen igennem, og finde end 2-3 af de 'sjove', iløbet af foråret.

Nå ja, så var der uret - fik det ikke lige nævnt igår. 5 timer var det tændt, med fuld GPS og puls - måling hvert sekund (er nu slået fra igen - er vist ikke nødvendigt og skaber blot en (meget) større fil). 41% var der stadig tilbage, da jeg satte det til opladning - hvilket, I min lille beskedne bog, er godkendt. Fik eksperimenteret med "auto-pause" - det skal man ikke gøre, når der er så mange stop som der var igår. Det trækker pænt ned på distancen...

søndag den 2. november 2014

Matador Marathon

Først skal der lyde et stort TAK til Running Copenhagen for arrangementet idag - det var super godt arrangeret! En tur rundt på Matador pladen, i korrekt rækkefølge, selvfølgelig! - 42 kilometer i et, for årstiden, fantastisk vejr! Tænk sig, iøvrigt, at det er 2 år siden, at jeg sidst har løbet et Marathon ... dette var det 10e i rækken, så et "lille" jubilæum ;) Jeg kan ikke rigtigt blive enig med mig selv, om der skal flere på listen - "hygge-marathon", a la den idag, er OK - kræver ikke den store træning, udover de sædvanlige løbeture (kan ikke huske hvornår jeg sidst har løbet +24 på én tur - det er vel + 1 år siden!)... Så måske at det er den slags, man skal se efter i fremtiden - og så ellers frasortere de "almindelige", så som København, Berlin, Hamburg....

Fandt dog én ting idag, som jeg absolut ikke er god til : For mange stop på turen. Det er lidt hårdt at komme igang igen, efter et stop på 2-3 min. efter +35km (!) ... der er jeg vist for gammel ;) Og så er der ekstremt mange røde lyskryds i Kbh - det var også lidt øv, men selvfølgelig ikke noget, som man kunne gøre noget ved.

Igen! super arrangement! Med både "prøv lykken", "ryk i fængsel" - og slutteligt lidt boblevand på Rådhuspladsen.. Den psykiske terror, omkring tilbageløbet til Tuborflasken, lader jeg stå u-kommenteret ;)

Dejlig dag i København - Tak!

Medalje og guf...

lørdag den 1. november 2014

Er nu lagt i graven!

Så skete det - 310XT er lagt i graven og byttet ud med et Forerunner 610 - fint tilbud i Intersport!.. Men! var det nu også en fornuftig beslutning? Efter en enkelt "testtur" er jeg lidt i vildrede, og dermed absolut ikke overbevist!

Programmet siger Matador Marathon imorgen - så dagens tur blev en neddroslet én af slagsen. Blot 12km blev det til - men med rig mulighed for at teste det nye ur, og ikke mindst pulsbæltet! Det positive først : pulsbæltet fungerede perfekt! Ingen peaks, drops, eller andet 'generende' - dejligt! Overordnet fungerer uret fint, også touch-skærmen - der er dog enkelte ting, som man lige skal forholde sig til og dermed være OBS på, men sådan er det vel med alt ;) Jeg er dog liiiidt nervøs for en ting (..hvilket så er det negative) : Batteritiden! Min tur på 12km, med pulsbælte og lys i uret, i 8 sek., ved hver kilometer, kostede 20%! Satser på at det er "start-vanskelighedder".... Men det bliver, selvfølgelig, testet de næste par uger. (og ja, seneste FW er downloadet og installeret ;) )

Forerunner 610

Som sagt er der lagt op til Matador Marathon imorgen - helt ærligt, så kan jeg ikke huske hvornår jeg sidst har løbet mere end 22km., så det skal nok blive sjovt! Nu er det jo et "hygge-løb", så forberedelserne er måske en (lille) kende anderledes end ellers - der er intet "pasta-party" på matriklen og jeg regner ikke med at sove tidligt da vi både har stort set hele 24t serien og, ikke mindst, Edge om tomorrow på 3D, som vi mangler at se ... Istedet er jeg i gang med at lave pulled-turkey burgers, med frites og god vin, selvfølgelig, og mon ikke at vi skal ha' lidt Ben&Jerrys til dessert ... efterfulgt af lidt mere god vin, og Marabou (ikke at forglemme!!!) thi' det er jo Lørdag :) Heldigvis har jeg fundet mit hemmelige våben frem - rødder! Som koges, blendes og derefter blandes med ovnbagt peberfrugt og godt med hvidløg - perfekt supplement til burgers og, forhåbentlig, et boost til imorgen...

Tilbud på rødder i Netto - Øko, 5kr. pr kg. JA tak! ... der blev handlet ind ;)

Nå.. tilbage i køkkenet! God Lørdag aften ;)

onsdag den 29. oktober 2014

På vej i graven?

Og Nej!, det er, forhåbentlig ikke da, undertegnet der er på vej den vej - men istedet en fast, daglig, følgesvend : Mit Garmin 310XT. Det har det ikke for godt for tiden ... Søndag hang det fast på startskærmen, så der måtte en soft-reset til. Det lykkedes mig at få overført data - hvorefter jeg slettede alle aktiviteter på uret .. og så skulle, eller burde, alt jo være OK.

Mandag opførte min tro følgesvend sig som den skulle - ingen problemer, dog vælger jeg ikke Mandag at overføre turen til PC'en. Tirsdag morgen ser alt også OK ud - jeg får logget min morgentur, hvorefter jeg i 'aktiviteter' kan konstatere, at Mandagens tur er væk - den er talt med i 'totaler', men ellers long gone. Morgenturen var lidt kort, så jeg måtte fasted igen efter arbejde - og nu var den da helt gal. Skærmen havde selv omstillet sig til 3 datafelter, istedet for de normale 4 - og slet ikke datafelter, som jeg plejer at bruge. Normalt får jeg en omgangstid for hver km. - nu var det pludselig efter 8 min. ? Weird - fik dog løbet 6 km. og tiden blev registreret.

Fik overført Tirsdagens ture til PC'en - og har nu lavet et master-reset på uret. Håber så det kan køre lidt endnu - ellers må jeg jo ud og lede efter noget nyt og spændene :)


Dagens tur sluttede lidt før 7.

lørdag den 25. oktober 2014

Kløverstierne

Den 9 Oktober blev kløverstierne indviet her i kommunen - et ganske fint initiativ, som giver såvel borgere som turister (hvis der skulle komme den slags forbi) mulighed for at opleve kommunen. Er man ekviperet med en smartphone er der ligeledes rig mulighed for, på turen, at scanne koder og få en fortælling/webside omkring en bygning/område/? ... Istedet for smartphone ekviperede jeg mig med et par løbesko og mit trofaste Garmin ur : målet var 3 af stierne, ialt +/- 21km ... På en Lørdag morgen, lidt over 9, med et kraftigt præg af efterår på vejrfronten iform af gråvejr og let dis/regn - ja, jeg tænkte virkeligt, flere gange, om det nu også var hvad jeg virkeligt havde lyst til denne Lørdag formiddag. Og Nej, det var det ikke (!) - meeeen ... med et lidt for stort frås af Marabou og Chips (hold da kæ** hvor er det lang tid siden, at jeg har smagt flæskesvær ... og hold da kæ** hvor var de gode!) aftenen før, kunne jeg næsten mærke de ekstra kilo på kroppen, så der var ingen vej udenom :) Men ærligt - det tog lang tid at komme ud af døren!

Fin tur - trods det kedelige vejr - efter jeg først var kommet igang. Jeg fik da set enkelte stier/veje, som jeg ikke tidligere har betrådt, trods mine mange løbeture i området. Et enkelt sted var skiltningen dog så elendig, at jeg kom ud på en mindre omvej - andre gange var den "bare" dårlig, hvorfor jeg lige måtte stoppe op og orientere mig. Jeg havde endda kigget kortet igennem på forhånd, så jeg var OBS på de lumske steder - og alligevel ... hukommelsen! Ak! 22,5km endte det med - største problem var knas med en podcast, hvilket heldigvis var til at overse - til gengæld ingen problemer med vand, hvilket jeg havde frygtet omkring mosen (der skulle ha' været løbet CPH 6h løb idag - men det blev flyttet pga. vand...).

Søndag imorgen - gad vide om det bringer noget spændene med sig. Og så er der jo Matador marathon i næste uge - det kunne være, at jeg frem mod næste weekend skal drosle lidt ned ... lige nu kan jeg ikke overskue 42km.

Kløverstierne...

torsdag den 23. oktober 2014

Den perfekte rute?

Jeg tror, endelig, at jeg har fundet den (noget nære) perfekte rute, med udgangspunkt fra hjemmematriklen, og ikke arbejdet som jeg plejer. Helt perfekt : Ingen lyskryds, blot en enkelt rundkørsel ned mod Strandparken, og en god del natur - og så er distancen perfekt : 21,1 - ganske præcist! Ruten går gennem Strandparken til Avedøre Holme og retur - stort set helt flad, og kun +/- 2 km. på grus.

Så langt, så godt...

Men, men, men... Ingen roser uden torne - heller ikke her. Og nu bliver det måske en smule spøjst - for det hele handler om lugt! Eller rettere, måske, mere om ... duft og stank! Lidt af hvert - og det hele afhænger af vinden.

Forklaring : På Avedøre Holme har Tom's deres "sukkervarefabrik" - altså produceres der slik! Når der er gang i maskinerne, og vinden er "rigtig", er der en dejlig duft af Pingvin-blanding (..til trods for, at jeg ikke passerer direkte foran fabrikken)... Nøj - det dufter godt! Ydermere har Schulstad en brødfabrik "derude", som fint kan supplere - hvem bryder sig dog ikke om duften af friskbagt brød (?). Jeg må så blankt indrømme at det, trods alt, ikke er for "slemt" (..vist et forkert ord i denne sammenhæng), når jeg blot løber - det er meget værre de dage, hvor jeg tager 2 timer på cyklen derude og dermed passerer 'duft-kilderne' flere gange - men det er en anden historie...

Og så er der stanken - vel forbi de søde sager og det friskbagte brød venter Strandparken, igen, og denne gang på stien helt tæt på stranden. Og ja - så er der jo vinden... Pålandsvind over flere dage = garanti for stank af rådden tang hele vejen fra Brøndby havn til Vallensbæk havn. Lidt kvalmende, efter 15km, og en, meget, skarp kontrast til slik & brød ... heldigvis gør det, vinden fra den retning, at jeg ikke bemærker rensningsanlæget - som ellers nok også kan "bide fra sig"...

Konklusion : Det hele afhænger af vinden - dens retning og hastighed...


Jeg er, som altid, iført sko når jeg løber - selvfølgelig! Jeg har tidligere overvejet at prøve "five-fingers" for at se om det var noget - men er, endnu ikke (?), kommet dertil. Primære sko er Nike's Lunarglider, som jeg har brugt i mange år, men jeg har da også et par minimalistiske løbesko i min samling, som jeg også benytter mig af. Barfodsløb har jeg ikke tænkt mig at forsøge mig med - husker, for lææænge siden, da jeg løb 6 timers i Albertslund, et gut på bare fødder, som ikke havde det for godt. Fik, forleden, en mail med et link til en artikel, som er ganske spændene - netop omkring barfodsløb. Tag et kig på den.

mandag den 20. oktober 2014

Blodbad!

..Eller... sådan cirka - når nu, at overdrivelsen fremmer forståelsen :)

Jeg følte det igår, da jeg kom hjem efter (endnu) en tur i silende regn ... "knas" med brystvorten, som de fleste løbere vel kun kender alt for godt. Gjorde ikke mere ved det, thi der var ikke sår/hul. Så morgenens tur startede som den plejer - lige til jeg rundede 2,5 hvor det, bogstaveligst, begyndte at vælte ned. Hold da kæ** jeg blev våd! Samtidigt havde jeg undervuderet temperaturen, så mit tøj var for varmt - så jeg endte op med den perfekte kombination af regnvådt tøj, der klistrede sig til den svedige krop - og ja, så giver resultatet jo sig selv ... og ja, igen, det efterfølgende bad 'sved' ... kan blot, midt i det hele, glæde mig over, at jeg har meget nem adgang til de bedste sårpleje-produkter på markedet :)

søndag den 19. oktober 2014

Mojn!

Weekendtur til Sønderborg med familien - kan kun takke Scandic for, en gang imellem, at holde nogle 'udsalg' som man bare ikke kan sige nej til :) Som bonus var der arrangementer i forbindelse med "fejringen" af 1864 (..man fejrer et nederlag! Gosh!), så det blev til en spændene weekend i Sønderborg.

Selvfølgelig var der pakket løbetøj og sko - jeg har været rundt i Sønderborg før, men det er tilpas længe siden til, at jeg godt vil kalde det nyt terræn! Lørdagen bød på 21,1 - ud til Dybbøl banke, rundt om Sønderborg slot og langs havnen .. sightseeing i de, ikke alt for, tidlige morgentimer. Lidt sløvt, jovel, men det er (desværre) tendensen for mine morgenture for tidden ... hvis man så kan kalde det for morgentur - var først afsted 6:50, så det er jo mere tæt på formiddag!

Søndag morgen - regnvejr! ØV! Kunne også mærke at vi iløbet af Lørdagen havde gået +11km : fra hotellet til Dybbøl, tilbage til Sønderborg by - rundt - og til slut, efter aftensmaden, retur til hotellet. Helt oplagt mangel af motivation! Afgang, stort set, samme tid som Lørdag - men kun 15,3 kunne jeg snige mig op på ... Tiden : Tja, lidt bedre end Lørdag - men slet ikke iorden. Kan blot konstatere (igen!), at det er tendensen for tiden. Heldigvis(!) fik jeg lidt revanche midt på eftermiddagen - vi havde planlagt en gåtur i Svanninge bakker, men for at sige det ligeud, så pissede det ned(!) så vi kørte direkte hjem, via Fakta for at tanke op på Skyr ;) Det gav mig så mulighed for, i silende regn, at snuppe 6,8 i fint tempo : 4:42, hvilket vejret, og den generelle form(!), taget i betragtning var ganske OK.

Ugen er lukket! 152,9 er det blevet til i løbeskoene - og ikke så meget som 100m på cyklen.


Lysshow, i anledning af 1864, på Sønderborg Slot

søndag den 12. oktober 2014

Højt belagt

Jeg spiser aldrig smørrebrød, hvad enten det er 'højt belagt' eller ej - er kræsen (sagt pænt!) og bryder mig ikke om den, for mig, alt for fede/klistrede/klamme fornemmelse UF! ... idag fik jeg dog lavet min egen, kødløse, udgave, som gik fint ned - måske at det er vejen frem ;)

Bagerens rugbrød med gulerødder, gule+orange peberfrugter "bagt" i spicy sovs, light smøreost på brødet og hytteost på toppen

Sikke dog en Søndag - optimistisk afsted på cyklen, som viste sig ikke at være spændene, hvorfor jeg var hjemme igen allerede efter 36km. Jeg gad simpelthen ikke modvinden på Avedøre Holme ... ØV! - det kunne bare ikke gøre det! Optur, istedet, hen på eftermiddagen, hvor jeg fik muligheden for lige at nuppe 9km. i løbeskoene ... godt vejr og fornuftig fart! Ahhh! det gav lige en optur, set i forhold til morgenens oplevelse.

Ny uge imorgen - 3-4 dage, med det velkendte, men derefter regner jeg med at der kan snige sig noget nyt og spændene ind ... Mojn, er nok det rigtige ord at bruge, når jeg ser frem mod weekenden...

fredag den 10. oktober 2014

Bakketop og bølgedal...

... et, lidt, slidt udtryk, måske, men alligevel ganske sigende for ugen, indtil nu. Og dog - måske mere bølgedal efterfulgt af bakketop ... solen op i Øst, guld i mund og ... CUT! ;)

Status, indtil nu, i denne uge : 5 dage med løb, 2 ture pr dag, samlet 113km. så der er blevet sat lidt ekstra kilometre ind på kontoen, i forhold til det forventede - det er altid rart at 'gemme lidt' til en dårlig dag. Bølgedalen ramte jeg Onsdag morgen. Hold da kæ** hvor var jeg træt i stængerne - 16km. med et snit på, og hold nu fast!, 5:21 (!) BUM! - der røg jeg helt i kuldkælderen. Eftermiddagens tur gik, lidt, bedre - 6km. med et snit på 5:05 .. tåleligt. Torsdag morgen - frisk, i sind, og da til dels også i benene. Start 05:28 - fornuftigt vejr og 17km. med 5:09 i snit. Fulgt op af en eftermiddagstur, 6km, med 5:01 i snit. OK, mængden af løb, på det seneste, taget i betragtning.

Torsdag aften var vi, alle 3, til koncert i Portalen .. med Christopher, til yngstes store glæde. Teenager-helvede med skrig, larm og dårlig akustik - kunne slet ikke høre hvad han sang! Om det så var der, eller den mørke Leffe, som de har i baren i Portalen (..og den Pingvin-blanding, som jeg nød, da vi kom hjem...), der gjorde udslaget skal jeg lade være usagt (...har dog en teori...), ihvertefald ramte jeg ugens bakketop Fredag : Morgen, 17km med et snit på 5:08 og 7km midt på eftermiddagen med 4:56 i snit.

Benene har det også bedre - ikke så ømme som tidligere (7-9-13!) - og jeg har endda kun strukket ud én dag, med stort besvær :) Ser tiden an - om jeg skal prøve igen...

Håber at weekenden bringer endnu mere løbeglæde ... med mindre at det bliver cykelvejr, selvfølgelig! Nyd weekenden - og efterårsferien, hvis du skulle være så heldig!


Christopher i Portalen, Greve

mandag den 6. oktober 2014

Slidte sko

Mandag morgen ER og bliver … ja, Mandag morgen. På denne tid af året er det normalt en mørk, halvkølig og trist omgang – dog uden regn eller tåge idag, så lidt positivt var der dog at spotte. Lige så ’fedt’ det var at løbe i gårsdagens eftermiddagssol – lige så ’ufedt’ var det at være afsted imørket hertil morgen, lige omkring klokken 5:30. Udvalget af ruter er begrænset på denne tid af året (så stor en by er Allerød heller ikke! … heller ikke selvom man inddrager Bloustrød), når man nu ikke gider at ekvipere sig med pandelampen – sådan er det. Jeg kompenserer så lidt, ved at slække lidt på distancen, og så ellers prøve, konsekvent, at få en lille eftermiddagstur på programmet i stedet.

Har lige kastet et blik på mine ’morgensko’ i dag – 817 kilometer har jeg løbet i dem, primært på asfalt, og de er slidte … og så er de slidt ’skævt’ ?!? Har altid været glad for Nikes Lunarglide – som er en neutral løbesko. Det er efterhånden en del år siden, at min løbestil sidst blev analyseret, så spørgsmålet som trænger sig på, især efter at ha’ set mit sko-slid i dag, er om den slags kan ændre sig? Jeg syntes ikke at jeg lider af de ’skavanker’ man normalt hører om, hvis en pronationsløber motionerer for meget i den forkerte sko – javist, jeg har da ømme ben ’ofte’, men tilskriver det primært mængden af løb/cykling … men måske at det er forkert? Det kunne være at man, endelig, skulle få taget sig sammen til, igen, at få checket op på den del.


Venstre sko...


Højre sko...

Iøvrigt er der lidt spændene læsning på løbesiden.dk

søndag den 5. oktober 2014

Alt kan ske - og det gør det sikkert....

... var det sidste jeg skrev igår - og ja, sådan endte det også.

Formiddagen bød på en, lidt for kort, cykeltur - jeg hader (...og det er sagt pænt!) at cykle, når det blæser - hvilket det gjorde idag, hvorfor det kun blev til 1 time og 20 min. i sadlen. Jeg ved ikke hvorfor jeg fik den "geniale" idag, at hive cyklen frem - istedet for løbeskoene, men mon ikke at hjernen, i et mildt tilfælde af 'søndags-mani-afslapning', kørte i et lavere gear... hmmm...

Ellers lidt af en 'fjedre-morgen' - var først oppe klokken 6:15, morgenmad efterfulgt af et kaotisk F1 løb .. krydret med almindelig 'familie-søndags-stemning' .. den slags, hvor det (for at sige det lige ud) ikke sker en skid :) Da jeg kom hjem fra cykelturen sad yngste, og fruen, på samme spot som hvor jeg havde forladt dem - i sofaen, med Harry Potter på BD'en.

Så selvfølgelig blev jeg ramt af list rastløshed midt på eftermiddagen - kunne simpelthen ikke forblive i 'Søndags-mode', så frem med løbeskoene! Helt vildt at man den 5 Oktober kan løbe i t-shirt og 3/4 tights, uden at fryse .. tværdigmod! Den slags skal selvfølgelig udnyttes :) Gode 8 km. blev det til i efterårssolen. Skønt!

Tænk sig at det allerede er Mandag igen imorgen ... suk?!?

lørdag den 4. oktober 2014

Løb - med brød på....

... og Nej! - ikke på den måde ... så få, venligst, de beskidte tanker ud af hovedet ;)

Blot en observering fra morgens løb - igen med trætte stænger, så det blev til en kort omvej til bageren. Landede i butikken kl 7:55, efter 15km, og et snit på ca. 5:15 - købte den lokale bagermesters stenalderbrød, som kan anbefales, og løb så hjem ... blot for at konstatere, at den næste kilometer blev løbet i 4:59 .. med brød på armen... Spørgsmålet er så, om jeg i fremtiden skal runde bageren efter den 1 kilometer - og så nuppe 15, efterfølgende, mens jeg slæber på brød .. og måske at ost, dagens avis, 1 liter juice og et par basser kan sænke tiden yderligere?

Iøvrigt et fantastisk vejr idag - så det blev til dejlige solrige 6 kilometer midt på eftermiddagen .... uden brød!

Formel1 imorgen tidlig - klokken 8 ... så ingen morgentur, blot lidt gryn+mælk .. og så eller afsted ved 10 tiden - forhåbentlig. Alt kan ske - og det gør det sikkert....

torsdag den 2. oktober 2014

Tal, tal - og endnu flere tal...

Det sker for sjældent - at jeg ser på talene i SportTracks ... jo, jeg ser dem, stort set dagligt, når jeg uploader mine "udskejelser" - men sådan rigtigt 'ser' dem, gør jeg sjældent. Det har jeg så gjort nu - lidt export til Excel og et par pivot-tabeller, og så blev jeg klogere! Alt sammen blot fordi, at jeg på oversigten i SportTracks kunne se, at jeg havde rundet 5000km på raceren.

Siden 1 Januar er det blevet til 5.583km på cykel, altså primært på raceren (Mental note - jeg skal se at komme til 'smeden' med min MTB, så jeg kan få den ud at rulle igen!). Løbeskoene har da også været luftet - ialt 4.018km er det blevet til, indtil nu i år - og Ja!, det slider på skoene og Ja!, det er sq' dyrt at løbe :)

Saksede lige September ud også ... +733km på cyklen og +378km i løbeskoene...

Hvor lang tid at jeg så lige har brugt på "festen" ved jeg, heldigvis(?), ikke ... De tal kommer ikke ordentlig frem i min Pivot - hvilket, måske, egentlig er meget godt!

Waste of time ville nogle nok mene...

tirsdag den 30. september 2014

Jeg klapper i mine små hænder....

Nogle gange er det de små ting i livet, der giver den største glæde - således kan en punkteringsfri cykeltur til, og fra, arbejde få mig til at klappe i mine små hænder. Jeg testede cyklen Søndag, en lille times tid, nu monteret med dækindlæg i bagdækket. Det skal jeg lige vænne mig til – dækket føles ’hårdere’, hvorfor jeg et par gange, på en ujævn asfalt, troede at jeg var punkteret ..

Vejudsigten Søndag aften lovede godt vejr Mandag – så den pludeselige indskydelse sagde ”Yes – jeg tager cyklen i morgen!” … til trods for at jeg ikke havde placeret tøj, mad, arbejds-pc, etc. på jobbet dagen før, som jeg plejer – så det var en stopfyldt, og særdeles tung, rygsæk som jeg drog afsted med Mandag morgen. Det gik – 36km til job og 33km hjem igen i god ro og orden …

Efter et par dage på cyklen var det så tid til, igen, at finde skoene frem hertil morgen .. det er nu lidt halvkedeligt at være ude i morgenmørket på denne tid af året, så jeg regner med at bide dagens tur over i 2, og så nappe en lille tur i eftermiddag…

lørdag den 27. september 2014

Hold da kæ** - hvor sløvt!

... og jeg, som brokkede mig over gårsdagens langsommelighed! HA! - Boing! .. 'sløvheds'hammeren ramte mig idag, med fuld kraft.

Det er jo weekend (...dette blog-indlægs absolut eneste lyspunkt!), så jeg var først afsted på dagens tur 6:35. De første 500 m. var slemme - skal jeg bare sige : Igen! - og tankerne gik mest til, at stoppe op og gå hjem .. og evt. forsøge igen senere. Det er absolut ikke 'løbe-ben' der slæber min krop rundt for tiden - tværdigmod! Resultatet så jeg, stort set, med det samme : 1e kilometer blev løbet på 5:51 (!!) - det er sq' ik' sket før! Fi løbet de 21,1 med et snit på 21,1 - så ja! ... overskriften for dette indlæg taler sit tydelige sprog!

Nu er det på med de optimistiske briller! Jeg gider ikke længere at ha' trætte, og meget ømme, ben - med dertilhørende elendige løbeoplevelser. Nix! 2 initiativer er der blevet taget idag ...

- Jeg har for første gang i mange (og jeg mener virkeligt mange!) år strukket ud idag - eller ihvertefalde forsøgt - thi. det var sq' svært at få bøjet stængerne efter løbet ;) Ved ikke om det hjælper - har altid påstået at det var ligegyldigt, eller ligefrem skadeligt, men nu får vi se. Har flere gange, på det seneste om natten, haft krampe i lægen - så måske....

- Der er blevet skiftet slange, igen igen, på cyklen - og monteret dækindlæg, i håb om at punkteringer kan undgåes - og at cyklen dermed, igen, bliver brugt mere .. også for at skåne benene.


Pillede denne 'fætter' ud af dækket - har efterladt sig et pænt lille hul...

Søndag imorgen - håbet er en cykeltur, alternativet er en løbetur ... og plan c er at komme hviledagen i hu.

fredag den 26. september 2014

4:59….

…Og Nej - ikke gennemsnitshastigheden for dagens tur, desværre(!), for det havde været rart med en morgentur på under 5 min. i snit. Nej, det var derimod starttidspunktet for dagens løbetur … alt for tidligt og alt for mørkt – skoven, og for den sags skyld også småvejene på ”landet”, er no-go på den tid af dagen, nu hvor vi er på denne tid af året (…gider ikke, lige nu, at løbe med pandelampe!), så det blev til kedelige 21,1 km. igennem Allerød og Bloustrød, på de efterhånden så, for mig, gennemløbede fortov og stier. Var det ikke for min udmærket podcast var jeg faldet i søvn af kedsomhed – gab!

Det går lidt trægt for tiden – altså direkte langsomt. Mine morgenløb ligger på +/- 5:15 i snit pr kilometer – 20-25 sekunder langsommere, end det burde være. Onsdag og Torsdag bød hver især på 16km. – i håb om at restituere benene end smule, men igen i dag var de trætte allerede fra starten af, og så er det altså pludesligt meget langt at skal løbe 21,1. Og ja ja ja … jeg ved det jo godt – at jeg jo bare kan tage en dag fri fra løbeskoene, og så også samtidigt fra cykelskoene, så stængerne kan komme sig igen. Det er på min ’to-do’ liste, som så mange andre ting er, så mon ikke at jeg kommer til det – snart ? Skal lige rundt om det mest presserende først : At få skiftet slangen i bagdækket, så jeg igen kan komme afsted på cyklen – dog uden at komme for langt væk hjemmefra, hvis jeg nu punkterer igen … hvilket jeg jo nok gør!

Fredag! … Weekend – og hvorfor ikke fejre dette med en enkelt fyraftensøl … faldt over denne her i Kvickly forleden – selovm det er Fredag er det måske lidt for meget af det gode : 1,5l. dejlig Belgisk øl – det glæder jeg mig til … og altså endnu en opgave, som skal på ’to-do’ listen – en begaelig en af slagsen!

God weekend

søndag den 21. september 2014

Banan ... på pizza..??

Ak ja - de er nu mærkelige, på så mange punkter, i broderlandet der øst for Øresundsbroen ... og jo længere væk fra Malmö man kommer, jo mere underligt bliver det - åbenbart? Jeg spiser sjældent (...som i "stort set aldrig!!!") pizza - med mindre at fruen laver et par af de gode hjemmelavede af slagsen. 'Demokratiet', i form af frue og yngste som havde fået lov at bestemme, ville at vi endte på en italiensk restaurant på torvet i Karlskrona - fino sted i en fino by ... og her fik jeg pizza - exotica, med både ananas og banan! Det var lidt spøjst - banan smager, som sådan fint nok. Mit primært bekendtskab med denne frugt er under lange løb, hvor det får lov at "dvæle" i min mund, således at safterne suges ud og frugten langsomt opløses - til gavn for mine ben ... ikke just tilfældet Fredag aften på torvet i Karlskrona!



Som sagt stod den på weekendtur i det svenske - jeg har aldrig været i Karlskrona før, så udover sightseeing med familien var det jo også oplagt, at lave en sightseeing i løbeskoene. Første tur Lørdag - post-bananpizza. Jeg var først afsted 6:19 - 21,1km i roligt tempo, sådan lidt på kryds og tværs. Lørdag blev brugt på sightseeing - i gåskoene, med familien, og til sidst var jeg træt - vi fik gået rigtigt meget, og set en masse, dejligt! .. men medaljen har jo en bagside, som jeg så Søndag morgen.

Helt smadret! Jeg var først oppe Søndag klokken 7 - absolut usædvanligt. Lå i sengen og overvejede en "fridag" fra skoene, hvilket var ganske tiltalende. Kom dog alligevel afsted - men måtte nøjes med det halve, dog en god rute (til inspiration til andre, som skal på de kanter)... Voila - 10,6km sightseeing i Karlskrona, med udgangspunkt fra Scandic hotel. Lad mig ønske go' tur...



Og så er der jo cyklen - den er i skammekrogen! Endnu en punktering, forleden morgen iført nye dæk, efter 6km. ... jeg tager lige én for bandekassen, når jeg siger : Jeg gider sgu' ik' det lort mere, lige nu.... Argh!

tirsdag den 16. september 2014

25 sekunder - og endnu flere punkteringer...

Ak! ugen er da blevet skudt i gang med den store 'nu-går-det-hele-da-galt-kanon' ... Phew! tålmodigheden bliver, for alvor, sat på prøve.

Tilbageblik til Søndag... Endnu en dag, hvor jeg ikke var klar til den sædvanlige morgentur - så jeg var først afsted 13:30. Ømme ben, igen, så rolige 21,1km med 5:12 i snit - uf! Fornøjelse er ikke just et ord, som beskriver løbeturen.

Mandag morgen - og det næste suk. Tidligt afsted, ingen energi og løbelyst. 15km med et tab på 25 sekunder pr. km. i forhold til en 'normal Mandag morgen'. Jeg havde satset på en løbetur, efter arbejde, men opgav - benen var ikke til det.

Og så er der det med punkteringer ... suk! (igen...) - havde 2 idag, hvor den stod på cykel-pendling til/fra arbejde. Den første, et lille-biite hul, (heldigvis) efter jeg var ankommet på arbejdet. Fik skiftet slange i en pause, og var således klar til hjemturen ... 3km hjemmefra ramte jeg en "stor" sten - og så vidste jeg jo godt, hvad det betød ... ny slange, igen. Jeg føler lidt, at jeg er forfulgt af punkteringer lige pt. Cyklen er nu klar til imorgen tidlig (med 2 nye dæk!) - 2 ekstra slanger er pakket, og så er det vist bare at håbe på det bedste ... sidste cykeltur i denne uge.

Håber iøvrigt at benene er helt klar til weekenden - Lørdag & Søndag byder på nyt, og helt jomfrueligt, løbeområde ... ser frem til det (også selvom det er i Sverige...(!))

Ikke en reklame! - fik lige en mail idag ... kommer ikke selv forbi Spanien, men måske at andre kan gøre brug af dette : dette er nok et komercietlt link - men prøv alligevel og se om der er noget du kan bruge - postet helt ukritisk!

lørdag den 13. september 2014

En anderledes Lørdag

Selvfølgelig...! hvad ellers, fristes man til at sige! Havde regnet med, efter 3 dages pendling på cyklen, at det idag endelig, fra morgenstunden, var tid til at lufte løbeskoene ... men nej! Var oppe 6:30 - med ben, som var godt smadret/trætte, og absolut ikke klar til en løbetur. Plan B blev hevet op af skuffen : Morgenmad og så løb ved 10 tiden - så burde alt jo være godt, især i betragtning af at jeg, stort set, hele tiden opholdt mig i sofaen ;)

Ak! - kunne godt mærke, da tiden nærmede sig, at det ikke var løb, som var på programmet - så nu blev Plan C hevet frem : Afsted på cyklen ... udsigt til et par timer på Avedøre Holme - trivielt, men dog god motion. Det gik også fint i starten - hvad jeg ikke havde i "løbe-benene" havde jeg, umiddelbart, i "cykel-benene" - altså, det gik OK fint, meeeen... så begyndte det, selvfølgelig(!) at 'vælte ned' - hold da k*** jeg blev våd! Efter 1 time og 20min gad jeg ikke mere - gennemblødt og kold cyklede jeg hjem og spiste istedet, med stor velbehag, rester fra aftensmaden igår...

Om tro kan flytte bjerge skal jeg ikke kunne udtale mig om - jeg havde dog en tro på, at jeg bare måtte afsted i løbeskoene, inden dagen var omme, og at det nok skulle lykkedes .. og voila! 14:15 var jeg afsted, ikke hurtigt og forcerende, men i fint tempo, som nærmest virkede som 'løsne op' tempo for benene. 7km blev det til - så var det fruens tur til at løbe .. 8km, løb hun, hvorfor hun fik fornøjelsen idag af at klokke flest kilometre i løbeskoene. Damn! ... må tage revanche imorgen

Heldigvis, mens jeg var ude at løbe, brugte fruen tid i køkkenet - så der var nybagte knækbrød og skyr-barbecue-dip da jeg kom hjem .... Lovely! - og et dejligt punktum for dagen.


Knækbrød med skyr-dip...

fredag den 12. september 2014

Jeg er træt ... af punkteringer!

Sikke en uge - der er blevet vendt lidt op og ned på det hele, indtil videre...

Efter Søndagens cykeltur var det tid til, igen, at finde løbeskoene frem - Mandag (meget tidligt) og Tirsdag bød på løb, i moderat tempo. En enkelt løbetur Mandag og 2 Tirsdag - helt efter bogen...

Onsdag, Torsdag og Fredag stod der 'pendler-cykling' på programmet - første gange jeg har prøvet, 3 dage i træk, at cykle til/fra arbejde. 72,65km Onsdag samlet, 69,91 Torsdag og 74,04 idag, Fredag - det hele afhænger af ruten ;) 2 gange har jeg formået at punktere. Igår, da jeg stort set var hjemme, og idag 4km hjemmefra - spøjst ... har kommunens folk mon været ude og sprede 'skarpe' småsten på cykelstierne? ;)

Jeg syntes, i det hele taget, at jeg har haft en del punkteringer på det sidste (4 ødelagte slanger på 1 uge!) - så der bliver købt slanger i stor stil lige pt., senest kom der, i Tirsdags, 10 stk med posten fra min faste 'cykel-pusher' ... I seneste pakke var der også et par nye dæk, samt dækindlæg, med - så må vi se om det hjælper (skal bare lige ha' det hele monteret...). Og Nej! jeg gider ikke at lappe mine slanger - det kan simpelthen ikke svare sig - prisen på nye slanger, set i forhold til tid på lapning ... ved god at nogle har det som "hobby", men ikke mig :)

Løbeskoene er klar til imorgen - en dag, formodentlig, uden punkteringer .... God weekend!


Alene hjemme iaften - så nu står den på "Michael-gryde" ... masser af peberfrugt, lidt gulerød, hakket tomat og oksekød.. mums! Skal bare lige koge lidt pasta - den af fuldkorn, selvfølelig ... Så er der også plads til guf, chips og is senere :D

søndag den 7. september 2014

Træd til....

Lad mig være helt ærlig : Da jeg stod der på Køge Torv, imorges klokken 8, i silende regn og med en udsigt til 110km på cyklen, havde jeg alle mulige andres steder, i tankerne, hvor jeg hellere ville være sådan en Søndag morgen. Min "nabo" på startstregen havde en punktering, før start (!), og med henvisning til mine uheld forleden, tænkte jeg at det bare var et spørgsmål om tid, før også jeg måtte skifte slange.

Afsted det gik - OK, til trods for vejret, som da også langsom blev bedre. Det mest utrolig er, at jeg ikke punkterede - heldet må virkeligt ha' smilet til mig idag. Jeg passerede ihvertefald 20, som ikke var så heldige som mig - alle i fuld gang med at skifte slange. På den anden side af halvvejs, stort set, var vejene tørret op og varmen vendt tilbage - så man blev lidt "fugtig klam", dog ikke nedkølet da temperaturen jo var OK. Jeg havde min pendler-taske på ryggen, indeholde ekstra tøj og lidt at spise, til efter løbet - noget der medførste undren, kunne jeg se, og høre. Ca. 30km. fra mål blev jeg passeret af én fra løbsledelsen, der flinkt spurgte om jeg ikke ville af med tasken ... ellers tak, det gik. Han kunne jo heller ikke vide, at den var dejlig let idag, nu hvor jeg ikke havde pakket den 'slæbebare', som jo plejer at være med når jeg pendler.

111,5km sagde klokken da jeg igen rullede ind på Køge Torv. 3:30:56, så et snit på 31,7 hvilket er ganske tilfredsstillende - en enkelt tissepause undervejs, men depoterne fik jeg ikke brugt .. så ellers ud til, at de var godt ekviperet. Madpakken blev 'gnasket' i toget hjem...

Lørdag var jeg afsted i løbeskoene - 21,1 - om det var det, som sad i lægene idag og gav lidt krampe et par gange, ved jeg ikke ... kunne også bare være det, at jeg ikke tidligere har været afsted på +80km cykeltur. Heldigvis havde jeg et par gode podcast med, så det bliver nok ikke sidste gang, at jeg cykler så langt (for mig!!)...

Nu skal benene restituere, så de, forhåbentlig, er klart til en løbetur imorgen tidlig.

Tilføjet...

En kuperet rute :)

fredag den 5. september 2014

Murphy's lov

Tillad mig at linke til en forklaring....

Da jeg cyklede hjemmefra imorges slog det mig : "Det er godt nok længe siden at jeg har haft en punktering - det sker garanteret idag" ... BUM! - midt i Farum er de i øjeblikket ved at omlægge et lydskryds - og JA .. jeg punkterede! Skiftede slange og cyklede videre .. 500m, eller deromkring, og så var jeg flad igen .. ARGHHH! Jeg var solgt! 10km til job - gående, i cykelsko, med en cykel på slæb. Heldigvis blev jeg 'reddet' af en flink buschauffør (jeg vidste slet ikke, at man kunne tage cyklen med i bussen!), så jeg slap for vandreturen... Tak Movia!

Vel hjemme fra job, med toget, igen - og med alt for lidt motion på dagens konto, sneg jeg mig afsted til +12km i løbeskoene - dejlig tur, i solskin, med under 5min/km i snit. Det gav lidt oprejsning på en ellers kedelig Fredag ...

søndag den 31. august 2014

Restitution - komplet restitution!

...og det er hvad enten man bryder sig om det, eller ej!

Hvert et skridt, rundt på stuegulvet, imorges, da jeg stod op, var ubehageligt og lettere smertefuldt - mine 'stænger' var ekstremt ømme, trætte og uden den mindste lyst til blot tilnærmelsesvis at nærme sig løbeskoene. Jeg havde set det komme...

De sidste 5-6 kilometer af gårsdagens tur på 21,1 var ingen fornøjelse - absolut ingen fornøjelse, så allerede der havde jeg på fornemmelsen af ugens løbe-kvote var ved at være brugt op. Cyklen er ikke blevet luftet længe, så der har ikke været meget variation i den daglige motion. Denne uge blev det så åbenbart for meget og kroppen har, højt og klart, råbt Pause! Det var ellers begyndt at gå fremad med tiderne igen - altså lige indtil igår. Mandag, Tirsdag, Onsdag og Fredag bød alle på 2 daglige ture - Torsdag og Lørdag på hver en enkelt på hver især 21,1. 129,1km for de første 6 dage ... lidt Øv!, for med en normal tur idag var jeg nået de 150km for ugen.

Cyklen er intet alternativ idag - det vælter ned udenfor, hvilket, sammen med lyn og torden, ikke just gør det til en ønskelig Søndagsfornøjelse. Så istedet holder jeg fri - hvilket ikke er nemt! Man får en kedelig form for restløshed i kroppen, som om at der bare er "noget", som man mangler - hvilket der jo, egentlig, også er. Samtidigt er man, jeg er ihvertefald, mere sulten - ikke at jeg propper mig med usunde ting (absolut no-go, når man nu ikke har været ude!) .. bare propper mig mere ;)

Tiden kan bruges på at se frem til næste uge, hvor der loves godt vejr. Især på Søndag satser jeg på sol - 110km på cyklen i regnvejr er sq' for kedeligt - og det ville ødelægge noget af den fornøjelse, som jeg ellers ser frem til. Som sagt har cyklen ikke været ude at køre i et par uger - det ændrer sig, forhåbentlig, nu : Satser på at cykle til/fra arbejde både Tirsdag og Torsdag - hvis vejret bliver, som de pt. lover.

Men Ak! på denne Søndag ... Den ene hjernehalvdel forsøger at overbevise den anden om, at det er godt med en hviledag, især når man har ømme og let-smertefulde ben, mens den anden halvdel ihærdigt forsøger at overbevise den første om, at det bare skal løbes væk ... og at en lille tur, regn eller ej, på 1/2 times tid jo ingen skade gør - thi, det jo ihvertefald er bedre end en blank side i træningsdagbogen.

Alt for ofte har jeg lyttet til den "forkerte" hjernehalvel - nu, forsøger jeg, at lytte til den "rigtige" ... også selvom det er ensbetydene med en blank side i træningsdagbogen.

søndag den 24. august 2014

Endnu en uge i skoene....

Tja... Hva' ka' jeg sige - endnu en uge i løbeskoene, med cyklen ubrugt på sidelinien. 147km ialt, så lidt mindre end i sidste uge - lidt øv, hvis nu noget endeligt skal være øv! .. og det skal det vel?

Weekenden har været lidt anderledes, end den plejer. Lørdag var jeg først afsted 9:25 - og Søndag først 9:33. Begge dage var jeg tidligt oppe - men slet ikke "løbeklar" ... så meget modsat, end hvad jeg plejer, spiste jeg morgenmad, så lidt TV, og hoppede så i seng igen for at sove/blunde en god times tid. Så var det endelig tid til at komme afsted - 22,1 Lørdag og 21,1 Søndag - med et meget roligt snit på 5:09

Hvorvidt at ølmenuen på Den tatoverede enke, i går aftes (eller Leffe'n på Hoppes, inden da), har spillet ind på dagens tur skal jeg lade være usagt - men selv en 'all-round' løber, som undertegnet føler at han er, kan vel i et kækt øjeblik få sparket benene godt og grundigt væk af en god Rochefort 10. Mums! Skal være helt ærlig og erkende, at der er en forkærlighed for god belgisk øl - og, ikke mindst, trappist. (hvilket jævnlige læsere af denne blog ikke burde være i tvivl om...)

Går lidt og leger med tanken om et nyt ur - jeg har efterhånden prøvet mig frem med både Polar og Garmin pulsbælter uden det store held, hvorfor jeg i det daglige ikke kan måle puls .. Faldt over TomTom's multisport ur som umiddelbart ser spændene ud - jeg læser gerne med på dcrainmaker - det ser OK ud!

Dagens billede...
Fruen har været i nyttehaven idag - kærlighed mellem rødder....

søndag den 17. august 2014

En komplet uge i løbesko!

Det var ellers tanken, at dagens motion skulle foregå på cyklen - Avedøre Holme, på en stille Søndag formiddag. Desværre var vejret ikke til at lufte racercyklen - og, desværre(!), er MTB'en no-go for tiden, indtil den kommer forbi cykelsmeden, da den ikke kan bremse (!). Desværre har jeg 10 tommelfingre, hvad den slags angår, så jeg er helt blank på at få sådan et par hydrauliske bremsere til at virke - lufte ud og skifte vædske og hvad der ellers skal til. Ærgerligt, for idag var lige dagen til en god lang tur på den!

Istedet blev det løbeskoene - dog ikke fra morgenstunden. 21,1km Lørdag morgen efterfulgt af en hel dag i Tivoli havde sat sine spor - jeg var helt "smadret", da jeg stod op 6:30. Så istedet for at løbe, kastede jeg mig over morgenmaden med stor velbehag! Først lidt i 11 kom jeg afsted - med en melding til fruen om, at jeg var væk et sted mellem 30 min og 2 timer.. Havde ikke det store overskud, så en kort tur var da så absolut en mulighed. Men! som så mange gange før, sluger den ene kilometer jo den anden - og trods regn og en lidt kedelig podcast med Mads & monopolet, gik det alligevel - lidt sløvt, javel, men det jo helt i tidens ånd! Endte på de 21,1, som så ofte før - dog med sølle 5:13 i snit. Jeg føler mig godt brugt for tiden, hvilket jeg kan se på mine tider, samt, ikke mindst, mit søvnbehov, som er støt stigende. Glæder mig over at det blev til +150km i skoene i denne uge - skammer mig lidt over et samlet snit, for ugen, på 5:08 - AV!

Man blir' jo ikke yngre - måske at man skal tænke mere over restitution og ikke, bare, den aktive restitution, som jeg foretrækker - men decideret at 'hive stikket ud' en gang imellem. Men hvor ofte? En dag om ugen? 1 dag hver 2 uge? Eller blot en månedlig dag, hvor man hverken lufter cykel eller løbesko? Det der med så at lave noget 'alternativt' i et fitness-center duer ikke - det gider jeg simpelthen ikke! Så det er enten cyklen, løbeskoene eller ingenting

Hmmm! ... Kunne man krydre den der "ingenting" med Søndag, Sofa, Guf, Film & Familie lugter det jo helt af en win-win! (...og så må man jo arbejde med den dårlige samvittighed Mandag morgen...)

fredag den 15. august 2014

Anderledes løb med barnevogn

Det sker jo af og til, at man møder en 'medløber' der, med stor iver, skubber en baby-jogger foran sig. Til dagligt løber jeg omkring Allerød - og Ja!, jeg ved godt at jeg er tidligt ude om morgenen, og at det måske er årsagen til at jeg ikke møder nogle ... eller måske er årsagen en helt anden? Ham her har ihvertefald en alternativ måde at gøre det på..

For at citere .. Kort efter, at politiet nåede frem, dukkede barnets far dog op og forklarede, at han under sin løbetræning jævnligt løb forbi og tjekkede barnevognen. Ehh - personen der fandt barnevognen nåede at ringe til politiet, som nåede at komme til stedet, INDE i skoven, før faderen kom forbi igen ... Gad vide hvad 'jævnligt' er på de kanter?

torsdag den 14. august 2014

Matador - nu som løb

Jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle løbe flere marathonløb ... gider ikke rigtigt de lange distancer længere - men, men, meeeen ... så kom der lige et, spændene, socialt løb op på lystavlen : Matador marathon! Det er Running Copenhagen, som arrangerer denne sightseeing gennem København og, ikke mindst, Matador spille-pladen. Det skal nok blive sjovt - og anderledes, og så er sociale løb jo altid så hyggelige :)


Dagen idag : Start 05:18, 21,1km, 1:47:26 .. efterfulgt af den sædvanlige, og meget eftertragtede, morgenkomplet : Grovvalset havregryn blandet med rugfras - tilsat den gode, dejligt kolde, Jersey mælk fra Thise ... Det bliver vist en god dag idag :)

onsdag den 13. august 2014

Ikke prangene - men accepteret! # 2

Efter Søndagens cykeltur på Avedøre Holme (...og ikke Advedøre...), er jeg tilbage til normalen med daglig(e) løbetur(e). Tempoet er stadigt lidt for langsomt - funderer over hvorfor?, da jeg ikke rigtigt føler at jeg har ømme ben, er træt, etc. Måske at jeg bare, Gyyyys!!!, løber lidt for meget, for tiden - en tanke, som nok skal slåes ud af hovedet i en hvis fart!

Mandag : Start 05:11, 21,1km, 1:48:22
Tirsdag : Start 05:28, 16,05km, 1:22:20 + Start 14:52, 6,10km, 30:13
Onsdag : Start 05:14, 21,1km, 1:48:30

Dagen idag bød på et lille snert af skov - bare 4-5km, men nok til at overbevise mig om, at jeg i nær fremtid skal løbe de +/- 21km på det blå spor, aka 'GUF'-trail, i Store Dyrehave = 300 højdemeter. Det bliver nok ikke i denne uge - men så i næste .. hvor jeg, forhåbentlig, også får fornøjelsen af at cykle til/fra arbejdet ... Allerede 2 ting på to-do listen i næste uge - Tænk sig! Det er kun Onsdag, og næste uge ser allerede spændene ud - nice :D

Hmm.... måske er jeg så heldig, hvis det ikke 'står ned i stænger', at jeg Fredag morgen kan få fornøjelsen af det blå spor i Tokkekøb hegn ... Håber!

Den blå rute i Store Dyrehave
Den blå rute i Tokkekøb hegn

Der er mange fordele ved at være morgenløber - Én er, at MTB folkene ikke er ude på sporet, så tidligt som jeg er, hvorfor jeg ikke generer dem på "deres område" ...

søndag den 10. august 2014

Ja ... der var stille, "derude"...

...Søndag morgen - lidt sent afsted, tæt på klokken 7, i cykelsko og, stort set, ingen vind. 2 timer til/fra/omkring Adveøre Holme, som er en ren fornøjelse i weekenden - møder højest et par rumænske chauffører, som forbereder morgenkaffen. Så JA! der ER stille "derude".. :D

E svag, men den er der dog, dårlig samvittighed over, at jeg ikke har krydret morgenens oplevelse med en "eftermiddags-løbetur" .. AK! .. det er svært at få nok!

Holdt et pænt snit - IMØ - andre vil nok trække på smilebåndet og sige "Ha! 32,1 km/t... havde du en cykelanhænger, fyldt med aviser/reklamer, med på turen... Eller var du bare afsted på den ethjulede..."

Åhhh...

lørdag den 9. august 2014

Ikke prangene - men accepteret!

Jamen... der er da sket lidt, siden sidst...

Ugen har budt på en blanding af cykel og løb - "det sædvanlige", for at sige det lige ud...

Dog lidt en afstikker de sidste 3 dage, hvor jeg har været tidligt ude - i løbeskoene ... dog lidt langsomt, men dog afsted! Det hører efterhånden til sjældenhederne at jeg får løbet 3 dage, i træk, 21,1km ... uden at dele det op i 2, som jeg ellers foretrækker.
Torsdag : Start 05:08, 21,1km, 1:51:35
Fredag : Start 05:06, 21,1km, 1:49:18
Lørdag : Start 06:20, 21,1km, 1:49:25

Håber på cykelvejr imorgen tidlig.... Adveøre Holme er så dejlig, stille, Søndag morgen :)

søndag den 3. august 2014

(lidt) Dårlig disponering

Havde lidt af en ØV-dag, da jeg langt om længe imorges, sådan ca. 6:30, smed benene, og dermed resten af kroppen, ud af sengen - havde ikke lyst til at løbe, og da det regnede 'pænt' var cyklen ikke en mulighed - desværre! Besluttede mig istedet for lidt morgenmad, morgenTV og, lidt senere, en søndags-rundtur, med familien, til Ikea, Elgiganten og Bilka, i nævnte rækkefølge ... følte lidt, at resten af Hovedstadsområdet havde valgt at gøre det samme, denne kedelige Søndag formiddag!

Vel hjemme, og efter en kraftig byge, var det 12:30 tid til at lufte skoene - stadig overskyet, så ingen problemer. Jeg havde som sådan ikke noget mål for turen, andet end at det skulle være min. 30 min - evt. efterfulgt af en cykeltur .. alt andet var ren "bonus" på dagen. Da det nu var overskyet havde jeg ekviperet mig med alm. løbe-tshirt, vest, 3/4 tights og CEP 'lange' kompressionsstrømper. Det skulle hurtigt vise sig at være en dårlig disponering! Efter ca. 2km brød solen frem og det blev varmt - meget! Her savnede jeg min singlet, mine (meget) små løbe-shorts og mine ultrakorte strømper ... og sådan var det de næste ca. 15 km., indtil der kom lidt småskyer for solen ... Pyh!

Jeg kom hjem efter 21,1km i strid varme - de sidste 5km tabte jeg omkring 20sek. pr. km. i forhold til udgangshastigheden - jeg kunne "fint" mærke at jeg var begyndt at dehydrere og at det var (endnu!) en dårlig disponering, ikke at tage et væskebælte med, nu hvor jeg var væk ca. 1:47:00. Men OK, da jeg startede regnede jeg med overskyet + en enkelt regnbyge + ikke at være væk hjemmefra alt for længe... Sådan gik det bar' ik'!

Skal nu blot lære at disponere bedre - eller, på godt Dansk, at tænke mig om!

fredag den 1. august 2014

En chance mere!

Jeg har tidligere afskrevet mærket - havde en mindre god oplevelse med holdbarheden/kvaliteten af 2 par sko, til trods for at de var super gode at løbe i. Meeeen.... så faldt jeg over et godt tilbud hos startfitness - så nu er jeg på dem igen, som supplement til mine mange par Lunarglide (..der kom så også lige et par mere, til både fruen og jeg, i samme pakke fra Startfitness...)

Det blev til en kort cykeltur imorges, 45km rundt på Adveøre Holme - hvilket gjorde, at der var luft til at teste de, tidligere, udskældte Saucony, denne gang i model Kinvara, vel hjemme fra job. En rolig tur på 7km - og JA! det ER gode løbesko. Modellen virker mere robust, især omkring snørre-hullerne, end Virrata, som jeg tidligere havde problemer med. Det spændene bliver nu, hvor mange kilometer de holder til ...

God (løbe)weekend!

onsdag den 30. juli 2014

Jagten på bacon (!)

Der var ikke meget motivation til en løbetur idag - tænker lidt, at den fact at dd. er sidste feriedag, spiller lidt på sindets, og dermed motivationens, tilstand ... jeg har så absolut været i B-mode de sidste uger (..var f.eks først oppe efter 8 idag(!)). Den barske virkelighed, med tidlige morgenløbeture, venter lige om hjørnet - heldigvis er det dog med en rolig optakt!.

Det regnede imorges - så der var ingen grund til at finde cyklen frem. Efter mange dage uden regn, bliver vejene hurtigt lidt glatte, ved den første regn efterfølgende - så det var frem med sløvsindet, istedet, og så ellers lave 'ingenting' fra morgenstunden. Som sagt gad jeg ikke løbe - havde ellers iført mig det fulde outfit, klokken 10, men der var bare ingen lyst ... skræmmende!

Istedet gik jagten ind på bacon! Der skal kalkunbacon i grøntsagssovsen i aften, og den lokale Netto var løbet tør. Ja, den "almindelige" bacon er da også god - især hvis man hælder alt fedtet fra og dypper baconen, efterfølgende med køkkenrulle, for at fjerne det sidste ... men det er nu ikke helt det samme som kalkunbacon - den giver nu alligevel lidt bedre samvittighed, når aftensmaden nu skal være sund - sådan da ;) Så klokken 14 var det frem med cyklen - og rygsækken - og så ellers afsted. Netto i Brøndby Strand var målet - så intet var mere naturligt, end at tage nogle runder på Adveøre Holme på vejen ... Efter 1 time og lidt over 32km parkerede jeg cyklen foran Netto, hvor de (til min store glæde) havde kalkunbacon - og endda til blot 8kr. for en pakke. Der er vel ingen grund til at nævne, at kassedamen gloede bare en lille smule af den mængde kalkunbacon, som jeg lagde på båndet ;)

Og skal vi da så lige her, på falderebet, nuppe dagens ret, som er meget nem at lave - uden at der af den grund skal gå Karolines køkken i denne blog!
5-6 peberfrugter + 1/2 dåse chilipasta + 2 gulerødder "moses" i foodprocessoren, sammen med en dåse hakket tomat.
1 løg i fine tern, 1 chili, + 3-4 fed hvidløg, presset, smides på panden med lidt vand rørt med karry - "steges af" i vandet.
"mosen" tilsættes - tilsammen med endnu en dåse hakkede tomater. Simrer 1/2 - 1 time.
1 pakke (eller 2, hvis man er fræk!) kalkunbacon varmes i ovenen - "knuses" og tilsættes gryden.
1/2 pakke Philidelphia light chiliost røres i - og simrer til fuldkornspastaen er kogt al dente i gryden ved siden af :)
Serveres med lidt reven ost, gulerods-stænger, rå San Marzano tomater, og lidt groft brød, hvis sovsen er "meget" flydene.

Velbekomme :)

tirsdag den 29. juli 2014

Træd til

Så er jeg tilmeldt - 110 km + det løse, med start fra Køge Torv....

TRÆDTIL DANMARK – Et motionscykelløb for dig, din familie, venner og kollegaer

Kom frisk.....

ZZZ-ZZ-Z.....

... Snork!

Kroppen er i total "ferie-mode" lige pt. - noget den skal ud af efter imorgen, som er sidste feriedag. Jeg er først oppe efter 6:30 om morgenen, lige pt., og kommer derfor sent afsted på "morgenturen", som idag var sølle 48km på cyklen - igen til/rundt på/tilbage fra Adveøre Holme. Normalt er det 'no-go' på en hverdagsmorgen, grundet trafikken, men her i ferie-perioden kan det lige gå an.

Vi, altså yngste, frue & jeg, nød et par timer på stranden - incl. BBQ (..og svenske weight-watchers pølser.. nice! ) inden det, lidt før 14:30, var tid til lige at snuppe 1/2 time i løbeskoene. Højre balle driller stadig, øv, dog primært når jeg løber 'nedad' ... eller lige er startet. Selvfølgelig har det indflydelse på tiden - som dog, i det mindste, blev holdt på et snit under 5min/km ... igen var det (meget) varmt!

Sidste feriedag imorgen - ved endnu ikke hvordan jeg skal "fejre" den event....

mandag den 28. juli 2014

Tilbage i løbeskoene...

... og så lige midt i middagsheden! Tsk tsk...

Efter en kort cykeltur imorges, 1t20min rundt på/til/fra Adveøre Holme med et snit på 32:30 km/t, var det lidt efter middag, rundt regnet 12:08, tid til igen at lufte løbeskoene - efter 2 dage med ren cykling. Det blev til 8,14km - med et snit på 4:57. Javel! det kunne ha' været meget bedre, men højre balle brokker sig stadig .. det positive : Bar mave, gennem Strandparken = sol på 'flæsket' og en dunst af bacon ... Det er vel sommer ;)

lørdag den 26. juli 2014

Ferie-status

Skal man finde én positiv ting ved at være hjemme på matriklen, igen, efter knap 2 uger i det Franske og Tyske, så er det muligheden for at komme afsted på cyklen igen. Så hvad var mere naturligt end lige at snuppe et par timer på Adveøre Holme .. rart, meget, med en forandring til løbeskoene, som har været lidt smertefulde at bevæge sig rundt i, på det seneste.

Seneste "Ferie-tur" blev løbet igår morges i Eckernförde - afgang lidt før seks. Jeg ville løbe 21,1 - men vidste godt med mig selv, at jeg (hvis muligheden bød sig), sagtens kunne finde på at hoppe af efter 15 ... så der var ikke andet at gøre, end at løbe 9km ud - vende, og 9 retur, hvorefter at jeg selvfølgelig ikke vilde holde igen fra de sidste 3 : 1,5 op af strandpromenaden og 1,5 retur ;) Engang imellem må man arbejde liiiidt med det... 14 sekunder hurtige i snit, end de 21,1 dagen før. Ikke at det siger meget, da jeg stadig med smerte i ballen løber lidt langsomt - men optimistisk!

Status på årets ferie:
Turen gik i år til Frankrig, hvor vi havde lejet et mobilhome, på en campingplads, i en uge. Tog en overnatning på vej derned, i udkanten af Frankfurt (..hvor jeg selvfølgelig nød en god morgen-tur - til trods for, at jeg var meget tæt på at fare vild!)

Frankrig bød på en løbefri dag! Jeg skulle slæbe nogle grilkull ud til bilen - fik et "knæk" i ryggen, som forplantede sig til ballen ... ØV! - men den slags sker jo ... kombineret med alt for meget regn, den sidste morgen, og det forkerte tøj var der ikke andet at gøre. Havde ellers nogle gode løbeture "dernede" (...og havde problemet med at fare vild igen!...). Jeg skrev, undervejs på ferien, at det var frem med højdemåleren ... den er kommet frem : SportTracks melder om 298 højdemeter på den ene tur ... 200-285 på de andre. På en "almindelig" 21,1'er ender jeg normalt på +/- 40.!

På vej Nordpå igen mod Eckernförde, gjorde vi holdt 2 nætter i Rust for at besøge Europa park - kan anbefales!

Europa Park i Tyskland

Første løbetur i Rust er blevet detaljeret beskrevet tidligere - 2e dag bød på blot 10km .. var flad! Og det regnede ikke engang....

torsdag den 24. juli 2014

Ved vandet

Sølle 10km blev det til igår morges, i Rust, inden det igen gik nordpå...850km i bilen - puuuuuuh....

21,1 denne morgen, alt for tidligt og, igen, for langsomt pga. smerter i højre balle. I det mindste kan jeg glæde mig over, at det ikke var svært at komme op - hotel, stort set, på stranden, med udsigt til solopgang ... så selvfølgelig sluttede min løbetur med en tur i vandet, lidt før 8.

udsigten.... dog ikke ved solopgang ;)

tirsdag den 22. juli 2014

Det gjorde, næsten, ikke ondt....

... men det nagede mig dog lidt, i går aftes, da jeg lagde hovedet på puden : En blank side i kalenderen.... Suk...

Mandag morgen i det franske - regnen væltede ned, og det tøj, som jeg havde fundet frem (alt andet løbetøj var pakket i tagboksen) var helt forkert - med mindre at jeg ville tilrage mig en, noget nær, lungebetændelse.. var samtidigt træt, og da vi skulle afsted klokken 8 måtte jeg melde pas og holde fri...

Nå,
Da jeg nu ikke havde været ude at løbe kunne jeg jo lige så godt gi' den gas! Efter en hel dag i Europa park stod den på pizza og weissbeer ... "fed" smag i munden, argh, man er vel lidt sart ;)

Tirsdag morgen i Rust : Det væltede ned! Efter 3km var jeg gennemblødt. Søgte af stier mod Rhinen - men måtte vende om, da de var oversvømmet. 21,1 i kraftig regn - hold kæ** jeg var våd og kold, da jeg kom tilbage. Et varmt bad og en gof morgenbuffet var ikke nok - jeg måtte retur under dynen for at få lidt varme, inden at det stod på endnu en dag i Europa park - i silende regn de første 3-4 timer...

Tiden idag ... Ha! Tabte ca. 6 min i forhold til hvor jeg burde være på en morgentur, på 21,1. 

Mit tøj er ikke tørt endnu - håber at det er klart imorgen tidlig til en kort tur inden at bilen kører Nordpå til et nyt, spændene, løbeterræn....

søndag den 20. juli 2014

10 er da bedre end 7...

... men alligevel ikke nok, efter hvad jeg havde håbet - dog var det hvad det kunne blive til idag. Ikke mindre smertefuldt end igår (skulle måske ha' drukket alle 3 Leffe og ikke kun 2..?) men dog, sølle, 3 km. mere end igår ... Snittet.. ha! .. alt for langsomt :(

Sidste aften i Frankrig, så helt forventet at det bliver en kort tur imorgen tidlig inden vi checker ud og kører mod 2 dages sjov og spas i Europa Park ... håber lidt på sjov og spas i løbeskoene ved samme lejlighed...

lørdag den 19. juli 2014

Åh... det var tæt på!

Aldrig har jeg da, utilsigtet, været så tæt på en blank side i træningsdagbogen, som idag ... det holdt hårdt og der skulle flere forsøg til, før der kom sølle 7 kilometer på klokken.

Jeg kunne godt mærke, da jeg første gang ville afsted 6:30, at det var håbløst. Højre balle var helt uden for rækkevide og ville på ingen måder samarbejde ... kastede mig istedet over lidt havregryn, fast besluttet på at komme afsted klokken 9.

350 meter og så måtte jeg stoppe - hvert et skridt gjorde ondt .. gik tilbage, skuffet, og med frygten for at jeg ikke ville komme afsted overhovedet idag - den slags bliver man restløs af, skulle jeg hilse og sige, når man nu er vant til et dagligt "kick". 

Klokken 14 var jeg klar igen. Første forsøg var 50 meter, ned af bakke... stop! Et forsøg mere, 100 meter og samme resultat : av av av... Gjorde et 3e forsøg og løb op af bakke, hvilket var mindre smertefuldt (...absolut ikke smertefrit!) og nu var jeg igang. Den gyldne regel foreskriver at alt under 30 min. ikke tæller, så det var bare med at holde fast - også selvom hvert et skridt kunne mærkes, og jeg egentligt var meget klar på at vende om efter 1 kilometer.

Imorgen håber jeg på at være klar - optimistisk, javel, men jeg har kaldt på hjælp! Belgisk hjælp, af den bedste slags ... lidt a la Rip, Rap & Rup fra et lille sted, ihvertefald originalt, udenfor Dinant....


Bemærk at det er 25cl flasker 😎

fredag den 18. juli 2014

Alt for varmt - og helt generelt bare for dårligt!

Sikke et par dage - for at bruge et godt, kort, fransk ord : Merde! Mangler energi og lyst - og er samtidigt alt for sent afsted, i forhold til hvad jeg plejer...

Onsdag : Havde fornøjelsen af at fare vild - måtte til sidst spørge om vej, for at finde "hjem" igen ... det lykkedes, omend at det inkluderede noget af en stigning. Endte på 21 .. og det holdt hårdt! Med start kl 9 var det begynt at blive varmt...

Torsdag : Ondt i ryggen - men man skal jo afsted, ik'? Måtte nøjes med 15 og et elendigt snit, som jeg ikke udpensler her ;)

Idag : Igen for sent afsted - trætte ben og en ømhed/smerte som nu primært sad i højre balle ... værst ved løb ned af bakke! Igen 15 kilometer - igen i sløvt tempo... Det kunne jeg ikke leve med - så 14:45, i 32 graders varme og høj sol, smuttede jeg afsted på en 6'er .. hold da kæ** det var varmt - godt at der var en pool at smide sig i efterfølgende....

Det er vel nok dejligt at være løber :)

tirsdag den 15. juli 2014

Så er det frem med højdemåleren....

Efter en, næsten, flad "21er" i går morges i udkanten af Frankfurt, var det idag 1e tur i et mere kuperet Franche-Comté. En, i starten, kølig oplevelse til trods for at jeg først var afsted lidt efter 6. Som sagt : Pænt kuperet, med deraf logisk forskel på ca. 35 sekunder mellem hurtigste og langsomste kilometer. 

Jeg glæder mig til at se højdemeterne ... og, ikke mindst, til en ny tur imorgen - man skal jo nyde ferien ;)

lørdag den 12. juli 2014

Hva' med at teste løbesko...?

Jeg indrømmer blankt at min foretrukne sko er Nike Lunarglide - lige pt 5+. Det holder mig dog ikke tilbage for at prøve andre sko - b.la. Asics og Saucony. Og lad mig dog være helt ærlig - jeg har ikke haft den, helt store, tilfredshed med de sidste 2 .. bevares, Saucony er fede, minmalistiske, at løbe i - hvorfor jeg netop har bestilt et par mere, for at give dem en "2nd chance" ... håber på det bedste!. Asics har jeg afskrevet - men hvad med dig? Har du styr på skoene - eller har du brug for at teste? Se mere lige her

"Sydpå"....

Har netop haft fornøjelsen af af et par dage sydpå - 2 ture med udgangspunkt fra Menstrup kro. Én tur mod Enø og én mod Bisserup havn og omegen .. varmen var til at føle på - og tiden derefter : Helt elendigt!

Glæder mig over at 2x21,1 er i 'kassen' og at jeg fik set noget nyt ... hvilket der heldigvis er mere af lige om hjørnet :) ... uh! gruer dog lidt for imorgen - har ikke tid til at løbe og kan ikke overskue en "blank side" i træningsdagbogen ... what to do?

Stranden på Enø

tirsdag den 8. juli 2014

Et lille "hik" fra uret...

Spøjst! - jeg ved ikke hvordan jeg ellers skal beskrive det (?) men, igen, idag fik mit ellers noget så kære Garmin 310xt et lille "hik" .. sjovt nok, stort set samme sted som sidst : strækningen mellem Ny Hammersholt og Brødeskov. Jeg holdt tempoet, lidt langsomt som man ser (jo jo...) - og Bum! ... Den 5e kilometer bliver registreret til 5:39 den 6e til 4:28 - og nej, jeg var ikke nede for at gå for efterfølgende at spurte :) Strækningen er dækket af skov - så måske at det er dét, som er årsagen ... men så igen : Normalt har jeg ikke problemer, når jeg løber i skoven. Måske det kunne tænkes at Brødeskov er en, lille, lokal udgave af den noget så berømte Bermuda trekant? Uhhhh....


5:39 - det kan godt være at jeg er langsom, meeeen....

søndag den 6. juli 2014

En stank af ... Roskilde!

Beklager! - har været lidt fraværende her på bloggen på det seneste ... Desværre kan jeg ikke bruge det famøse, og i min mund vidunderlige, ord "ferie" som undskyldning : Der er jeg desværre ikke endnu.

En kort opsummering af ugen - der sluttede pænt af med en stank af Rosklide ...

Nogle vil nok, muligvis(?), definere det anderledes .. "stank" .. ;) Dagens tur blev på cyklen - fra matriklen op til Albertslund og så ellers afsted til Roskilde, forbi festilvalspladsen (..og det var her at stanken ramte mig - en blanding af værtshus, tis og junk food! - tidligt om morgenen!). Helt vildt ... Heldigvis var jeg hurtigt forbi og afsted mod Solrød og den vej hjem via Gl. Køge landevej. En god tur på 64km - var dog først afsted lidt i 7 ... det var jo Søndag ;)

Ugen har budt på masser af cykling - 235km fordelt på 3 "Kun cykeldage" og 2 dage, hvor løbeskoene også er blevet luftet. 75km i løbeskoene er det blevet til i alt i denne uge, så det kunne god ha' været bedre. Udfoldelserne er fordelt på 4 dage med 2x21,1 - 1x16 og 1x17. Alt i alt, egentligt, et godt mix, som har holdt benene friske - noget jeg ellers kæmper med, hvis jeg løber dagligt. Jeg må så, i samme åndedrag, erkende at det nok er sidste uge, i et stykke tid, hvor cyklen kommer til at fylde så meget i den daglige motion - det "lugter lidt" af nogle uger, hvor der er fokus på løbeskoene. Men Hey! - det skal man vel heller ikke brokke sig over - især når der er masser af nyt løbe-terræn, som venter derude ... ahh!!

tirsdag den 24. juni 2014

Den perfekte morgen (?)

Åh ja – det er, så absolut, dage som i dag at man hiver stort ind på endorfin-kontoen. Sikke dog en morgenstund – noget nær perfekt! Klokken 5 sharp var jeg ude af døren – friske ben og fødder, perfekt vejr og med masser af motivation. 1:41:09 senere stoppede jeg uret – 21,1 tilbagelagt i en, for mig, ganske OK ’morgen-stil’. Med tanke på alle de kedelige vinter-morgener i regn, rusk og det som er værre, så kan morgenstunden næsten ikke blve mere perfekt....

fredag den 20. juni 2014

Tæt på at vende om

Sikke dog en start på Fredagen – afsted, pænt frisk, 5:15 og helt klar til at løbe 21,1 dejlige kilometer. Jeg har igen, langt om længe, fået købt nogle CEP strømper – og jeg har igen forstået det helt naturlige i, at et par strømper kan koste 325.- .. den slags hjælper også lidt på motivationen og har, ikke mindst sammen med skiftet tilbage til Nike sko, hjulpet mig gennem de seneste løbeture : er faktisk helt fri for den store ømhed i benene og smerter i fødderne. Dejligt.

Og så endte det alligevel med, at jeg var tæt på at vende om i dag efter ca. 7 kilometer. Ikke pga. benene, skoene, motivationen eller andet ”selvforskyldt” – næh, der kom simpelthen et ordentlig uvejr indover. Masser af torden og meget kraftig regn – så ja! jeg blev godt gennemblødt! Selvfølgelig fortsatte jeg, og kom da igennem på lige omkring 1:44 – og så endda i solskin til slut. OK tur, selvom den blev henlagt til Allerøds gader – jeg skulle ikke ud over de åbne marker i det vejr :)

tirsdag den 17. juni 2014

Tilbage i Nike...

... gudskelov fristes man til at sige! Har de seneste måneder skiftet mellem 2 par Asics sko - har egentlig været OK tilfreds med komforten, omend at de blive lige lovligt hurtigt slidt indvendigt i hælen. De sidste mange ture har jeg kæmpet med ømme ben og fødder efter turen - og på nogle ture har det gjort ondt, stort set ved hvert skridt, i "fod-puden" under venstre fod. Ofte løber jeg morgen og eftermiddag - hvilket jeg, b.la. i går og i Fredags, måtte droppe da fødderne var for ømme.

Efter oplevelsen igår - en utrolig langsom tur og, igen, meget ømme fødder, hev jeg et par af mine Nike Lunarglide frem (stort set helt nye - kun 50km- på 'klokken'), og sikke da en forandring! Ingen problemer på turen og ingen, nævneværdig, ømhed bagefter - og det var efter en OK tur på 21,1km som blev holdt lige under de 1:45 .. ja ja jaaa... - ikke super-tempo, men OK for en alm. morgenløbetur, og bedre end de seneste morgenture. Ser med spænding frem til turen imorgen...

De 2 par Asics er nu røget til skrald og yderligere et par Lunarglide er fundet frem fra gemmerne, så jeg fremover kan skifte mellem de 2 par Nike. Mit første indtryk er, at Asics er ude, definitivt, til fordel for Nike, som jeg jo altid har løbet i ... Nogle gange skal man bare IKKE prøve noget nyt :)

mandag den 16. juni 2014

Overhalet!

Dagens løbetur gik fra Allerød til Hillerød og retur gennem Stor Dyrehave - så kort kunne dette indlæg ha' været, hvis ellers alting bare var gået OK på turen - meeen... Nej. Inden jeg kører alt hvad der hedder dårlige undskyldninger og platte bortforklaringer, og det er ikke for at være fordomsfuld!, i stilling, så konstaterer jeg blot nøgternt: Jeg blev overhalet af en hurtigere løber, en kvinde, i Store Dyrehave hertil morgen. Jeg havde lige passeret de 11km da hun smuttede forbi - ikke i et 'super tempo' men dog lidt hurtigere. Det ærgelige var at hun ikke passerede mig 5km tidligere! Mit tempo var elendigt, sådan ca. 20-25 sekunder langsommere end det burde være - og de 1500-2000m, hvor hun var "hare" for mig, inden vi skulle hver vores vej, klippede jeg 20 sekunder af kilometertiden - samtidigt med at hun ikke fik lov at stikke helt af fra mig, nu hvor jeg ikke havde energien til at "overhale retur" :) 16km blev det til med et horribelt snit på 5:07 - Av! Men ærligt : Benene var trætte, kroppen havde ikke lyst og de fleste skridt gjorde ondt i fødderne. Desværre havde jeg ikke min cykel til rådighed...

Jeg har set et par andre hurtige kvinder her i området - så det var vel bare et spørgsmål om tid, før man blev 'chicked' :)

Ha' en god løbetur - jeg håber at mine trætte ben bliver klar til en hurtig halv time i eftermiddag .. håber!

søndag den 15. juni 2014

Løb mod mobning - og alt for lidt på cyklen...


Yngste havde fornøjelsen af at deltage i det årlige "løb mod mobning" i Fælledparken - hold da op for et 'cirkus'! Heldivis løb hun første tur - og heldigvis stod hun blandt de forreste ved starten, og løb meget hurtigt, så der var ingen problemer i målområdet. Modsat dem som startede senere, 2,3 eller 4 tur! Gosh - det krævede vist lidt tålmodighed! Om det så er fordi at det er dårligt arrangeret i målområdet (Det har nok en del af skylden...) - eller det er fordi at alle forældre bare må ha' et billede af kronprinsessen, der overrækker en medalje til deres pode skal jeg ikke gøre mig klog på... Bubber, staklen, måtte ihvertefald flere gange melde ud, at man måtte være lidt tålmodig...

Ugen har budt på masser af løb - og kun 2 cykelture, udover den forgæves tur til bageren i Mandags. 71,3km igår op mod Ballerup og ned omkring Roskilde. Idag var jeg først afsted på cyklen klokken 9, så det var et spørgsmål om at finde et sted, hvor der ikke var for meget trafik og for mange lyskryds. Til det formål er Adveøre Holme helt perfekt. Jeg mødte stort set kun andre, der som mig, brugte de brede og gode veje til cykeltræning. Og ja - jeg blev også overhalet noget så godt og grusomt af en "pro" - hold da kæ** han kørte hurtigt. Han kørte de samme omgange som mig, så jeg kunne se ham forsvinde i horisonten - mere og mere, på hver omgang. Jeg holdt et snit på 31,3 for de 64km - hverken jeg, eller cyklen (?), kan klare mere.... Jeg skyder skylden på det faktum, at jeg er ved at blive gammel :)

Rundture på Adveøre Holme

mandag den 9. juni 2014

...og så havde de lukket!!

Jeg har fundet alletiders bager i Greve (indrømmet : jeg er vild med godt brød!) - så den var naturligvis målet for morgenens cykeltur, da der skulle bruges frokost-grovboller til dagens kanotur på Mølleåen - så endnu en tur med rygsæk (havde også en forleden, hvor jeg skulle hente nogle film, som jag havde købt på DBA...). Fra starten var planen at jeg ville cykle, +/- 1 times tid, og så løbe 5km. lige efter ... går lidt og roder med tanken om noget mini-tri (jeg er en meget svag svømmer, så jo mindre tid i vandet, jo bedre..). Det kan også være at det ender i en duathlon, så jeg kan få en lang cykel- og løbetur - jeg ser det an...

Så vejen til det gode brød blev ikke den direkte, på plus/minus 6 kilometer, men den lidt længere på 65,6km - og altså ikke nær en time, som først planlagt ... vejret var jo godt, cyklen godt kørende og alletiders podcast i ørene, sååå ... ;) Jeg holdt 31,6km i snit og var efter lidt over 2 timer pænt brugt, da jeg landede foran bageren ... blot for at konstatere, at de havde valgt at holde lukket idag!

Øv! Fandt heldigvis en anden bager, lige i nærheden, og gav den så ellers gas igen lidt over 7km hjem - på med løbeskoene og så afsted på 5km. Lidt en oplevelse - og jeg skal da love for, at mine ben var lettere forvirret over 'stilskiftet' - skulle lige bruge den 1e kilometer på tilvænning. Endte på et snit der hed 4:47 pr. km. - ikke prangende, men OK da jeg på det tidspunkt var træt og sulten. Efter i alt 2 timer og 42 min i cykel- og løbesko, var det endelig tid til morgenmad - og er der noget som havregryn, blandet med havre-crunch, svenske fuldkorns-ringe og kold mini-mælk .. Don't think so! :)


65,6km hjemmefra og til bageren..