søndag den 30. marts 2014

(Lidt) Doven Søndag

Ak... skift til sommertid og masser af Marabou (..jeg sagde det jo!) var ikke just den bedste optakt til, at komme 'ordentlig' afsted fra morgenstunden. 7:10 var jeg afsted på cyklen - træt, ømme ben og absolut ingen lyst til at cykle langt ... og så var det koldt! Efter 90 min. var jeg hjemme igen - så gad jeg simpelthen ikke mere. Lidt en ØV! oplevelse!

Lidt før 14 var jeg afsted igen - denne gang i løbesko, dog stadig med trætte ben. Fik løbet lidt over 7km. i et, for tidspunktet på dagen, roligt tempo som endte på 4:53 pr.km. Jeg overvurderede vejret - var kun iført t-shirt på toppen, hvilket viste sig at være lige køligt (..optimistisk?) nok.

Lidt en doven Søndag - men den slags skal man, selvfølgelig, også have fra tid til tid....

lørdag den 29. marts 2014

Strandparken

Helt som forventet (*host* vist mere som jeg havde håbet på...) blev det alletiders løbeoplevelse idag - ingen medalje, men til gengæld friskt hjemmebagt morgenbrød på "målstregen", som jeg nød med familien. Jeg var afsted lidt før 06:00 og havde fornøjelsen af 22 gode kilometer gennem Strandparken og 'omegn'. Flot solopgang og kun ganske få mennesker - vist lidt af en kontrast til alle dem, som løb rundt i København idag - bed især mærke i de billeder, som de viste fra Frederiksberg Allé ... Damn! de løb tæt!.

Lidt vildt, iøvrigt, syntes jeg, at løbe 21,1 under 1 time ... så er der godt nok fart på! :) Læs iøvrigt May-Britts oplevelse af løbet idag.

Lurer lidt på om det skal blive til en cykeltur imorgen tidlig - og så en kort løbetur imorgen eftermiddag, eller... hmm... - tror nok vi er ude i noget ligefrem proportional med mængden af Marabou, som konsumeres med 'skroget' i sofaen og benene på bordet, i aften, mens TV'et snurrer ;)

fredag den 28. marts 2014

Så meget HYPE...

...eller på Dansk, jvf. ordnet.dk : "ekstraordinært stor interesse eller medieomtale". 1/2 marathon i København imorgen - uuuhhhh... Mange mennesker er glade og ser frem mod et godt løb (hvordan det så ellers skal foregår, når man er blandt +20.000 andre løbere!) andre brokker sig over at byen er spærret af og at det er umuligt, at komme hverken frem eller tilbage ... Ak! - tror bare at jeg nøjes med 21.1 i Strandparken i morgen formiddag - forhåbentlig i solskin, og med tanke til dem, som over middag, skal løbe som sild i tønder i København... Hmmm - måske at jeg skal få yngste til at designe mig en medalje, som jeg kan flashe i Bilka, Brugsen, ..... ;)

Ser ellers fremad - der er booket 'sådan-cirka-påskeferie' i Berlin (der har jeg aldrig løbet før - så jaaaa... jeg glæder mig!) - og så skal der hentes ny bil på Mandag - nice!

søndag den 23. marts 2014

Så længe siden!

Så smuttede endnu en uge - forårsjævndøgnet er passeret, så ingen tvivl om at vi er på vej mod lysere tider, lovely! Jeg ser så meget frem til igen at få luftet løbeskoene, på daglig basis, i Store Dyrehave om morgenen inden arbejdsstart. Suk ;)

Indtil da - og, ikke mindst, til jeg (igen) har en bil som kan fragte mig til job uden fare for mekaniske nedbrud og opkald til vejhjælp, er det primært cyklen, eller rettere cyklerne, som udgør den primære rekvisit til den daglige motion. Og så dog... for i denne uge er det faktisk lykkedes mig at få luftet løbeskoene 4 gange, fordelt på 2 dage med hver 21,1, en dag med 7 og så idag hvor jeg (som en sjældenhed, efterhånden..!) fik sneget mig over de 21,1 og endte på 25km. - lidt utroligt : Jeg løb hjemmefra, før morgenmaden, kl. 7 og var faktisk parat til at vende om, og løbe senere, efter 1km., da jeg (følte jeg) var for træt i kroppen, især i benene... Heldigvis fortsatte jeg turen - omend at kilometertiden var i den 'tunge' ende! Vejret spillede, helt sikker, positivt ind på oplevelsen! Resten af dagen har jeg 'fjedret' den - de, mange, obligatoriske omgange med vaskemaskinen og en pæn portion PS3 oveni ... ahh!

Ugen har budt på 233km på cyklen - de 183 har jeg brugt på at pendle frem/tilbage til job og de 50 blev skudt af igår på MTB'en på en god 'skovtur' i nærområdet - inkluderende Brøndby Skoven, Vestvolden og Vestskoven.

Der er kommet nye dæk på raceren idag - så alt er klart til 2x35km, plus/minus det løse, til/fra arbejde imorgen - omend at de lover frost i nat! Så helt forår, eller nær-sommer, er det ikke endnu. Øv!

søndag den 16. marts 2014

MGP fest i Odense

Weekenden bød på tur, med frue og yngste, til Odense for at se MGP. Med overnatning på et fint lille hotel, i centrum, var der jo lagt i ovnen til en god løbetur i et nyt, og spændene, område .. noget af det, som er allerbedst set med mine 'løbe-øjne'!

MGP var alletiders oplevelse! Vi sad på 3e række, så vi var helt tæt på - og efter en formiddag/eftermiddag rundt i byen og en god middag, inden oplevelseni Arena'en, samt fest/farver & varme i salen var vi godt brugte, da hovedet ramte puden ca. 22:30 Dejligt! Bassim kom også forbi Arena'en i Odense

Lidt i seks stod jeg klar på gaden igen - iført løbesko, lidt træthed i kroppen men med god optimisme om, at der nu skulle opleves noget nyt :) Og Ja! - jeg fik da oplevet en masse nyt : Berusede mennesker på vej hjem, problemer med et par taxi'er (eller passagerer?) foran den lokale politistation, fest på morgenværtshuse og ro og masser af ænder omkring Odense å. Dejlig tur - kun en lille del af ruten, omkring Odense å, har jeg tidlige stiftet bekendtskab med. OK løbevejr (meget mindre blæst end hvad jeg oplevede Lørdag morgen - hvor det absolut ikke var sjovt at løbe!). Desværre... var der jo en træthed i kroppen - endte på 5:09 i snit for de 21,1km - modsat 4:58 på 15km i Lørdag morgens stormvejr.

Der er lagt op til revanche, i hjemmelige omgivelser, imorgen tidlig! 21,1 rundt i Odense...

Dagens tur blev iøvrigt løbet i mine New Balance sko (1080v2). De har nu overlevet +1.000 km. og der er ikke nogle tegn, overhovedet(!), på slid. Jeg har lige kasseret et par Saucony Virrata som blot overlevede 630km, inden der var hul i sålen foran. Begge sko burde være optimale til min, neutrale, løbestil - spørgsmålet er så nu blot, om det er skoene den er gal med, eller om jeg snart skal ha' målt min løbestil igen. Som det er, lige nu, køber jeg ihvertefald ikke Saucony igen - desværre, fordi de er rigtigt gode at løbe i.

Fortsat god Søndag :)

tirsdag den 11. marts 2014

Store kontraster

Pendler-livet har budt på 2 meget forskellige cykelture idag - man mærker, uden tvivl, at det er den tid på året hvor der er størst kontrast mellem en cykeltur 05:15 og 14:00 .. ikke midst vejrmæssigt!

Morgen : Koldt! Frost på handsker, styr, hjelm, trøje etc. ved ankomst på arbejdsmatriklen. Blev aldrig ordentlig varm - end ikke efter et varmt bad. 36km med et snit på 27km/t. Alt for hårdt - alt for koldt, lidt øv! Jeg prøvede at glæde mig over lyset, da tågen endelig forsvandt omkring Farum - men en super oplevelse blev det aldrig.

Eftermiddag : Høj sol! Forår i luften - ingen vind, (kun mod slutningen var det et let brise (modvind!)). De fleste lyskryds var i mit farvør, så en god fart på cyklen og med en glimrende podcast i ørene kunne det kun gå godt. 34,5km hjem med et snit på ... og det er ikke set før! ... 30,5km/t. WOW! havde lidt svært ved at få armene ned igen ;) Og jeg havde endda overvejet at tage toget hjem, da jeg egentlig ikke havde lyst til at cykle : følte mig træt, udkørt.... Man skal ikke lade sig narre!

En ny dag imorgen - lurer lidt på vejret. Ved endnu ikke hvad der skal ske...

tête-à-tête‎ i forårshumør på spisebordet...

mandag den 10. marts 2014

Sikke en morgenstund!

Ahh...! - det er på en dag, som idag, at det virkelig giver et boost at morgen-pendle på cyklen .. også når turen starter 5:15! Klart vejr og langsom lysning i horisonten - da jeg nåede Furesøen, ved Fiskebæk, måtte jeg stoppe op et øjeblik og nyde solopgangen... Furesøen ved Fiskebæk...

Det kan vel, næsten, kun blive en rigtig god Mandag - og så endda med stor chance for sol, på dagens hjemtur!

søndag den 9. marts 2014

Den første "lange" tur...

... og så kan det jo diskuteres om turen var lang - men for mit vedkommende var den!

Starter dog lige ud med Fredag - 47,5km på cyklen fra morgenstunden fra hjem til arbejde. En pæn omvej, som b.la. gjorde, at jeg fik Geels bakke med på ruten. OK gennemsnit på turen (28,2) - og med ben, der var friske nok, til lige før frokost at løbe 8km i Tokkekøb Hegn, der struttede af forår! (havde en halv fridag, så jeg var færdig på arbejdet 11:15...)

Så var der det med den "lange" tur - Lørdag morgen, 07:30, blev det til knap 81km på cyklen - via Brøndby/Rødovre/Hvidovre, Adveøre Holme og til/fra Køge ad Gammel Køge landevej. Det var første gang jeg cyklede så langt - og jeg skal ikke skule at det var en hård omgang! Efter 2 1/2 time kunne jeg godt mærke at jeg var ved at nå grænsen. Mandag og Onsdag havde jeg cyklet 75km begge dage - og Tirsdag 70km. Dog alle dage 2 ture pr. dag - hvilket er meget anderledes end samme kilometer på én tur .. så ingen tvivl : Jeg var smadret da jeg kom hjem efter 2:53 i sadlen.

Over middag gik turen til København - en god gåtur, med fruen, fra Østerport via kastellet til indre by ... især på voldene omkring kastellet trak det lidt i mig, da jeg så hvor mange der var ude at løbe. Slalom, javist, da der ligeledes var mange gående - men perfekt vejr, så den oplevelse ville jeg gerne ha' haft med :)

Hvor ville jeg dog gerne ha' haft mine løbesko med...

Søndag formiddag var det til til at lufte løbeskoene igen - og jeg skal da love for at det var en hård omgang! 5:07 i snit for de 21,1km - absolut ikke noget at råbe hurra for! De hurtigste km. kom omkring Vallensbæk mose, hvor jeg stødte ind i 'et eller andet' motionsløb, som jeg fulgte et par km. Det går altid lidt hurtigere, når der er 'hare' på ...

Nu skal stængerne ha' hvile. Vejrudsigten lover godt vejr i næste uge, så der skulle være rig mulighed for at cykle til/fra arbejde de fleste dage - så endnu en pause fra løbeskoene, måske!

torsdag den 6. marts 2014

Pendler livet

Det er nu, lige knap, 1 uge siden at jeg sidst var afsted i mine løbesko - men! idag skal det være. Det skulle meget gerne ende med en tur, knap 1/2 times tid, sidst på eftermiddagen.

Årsagen til de få løbeture : Jeg pendler på cyklen! ;) De første 3 dage i denne uge har jeg cyklet både til og fra arbejde, sådan +/- 75km. pr dag, da jeg gerne tager en lidt længere rute om morgenen. Vejret har været fordelagtigt og kroppen har ikke brokket sig for meget, udover den almindelige træthed og kravet om ekstra tilført kalorier i form af Marabou chokolade ved aftentide :) Men idag er det altså anderledes - kørte en pæn omvej imorges, så jeg nåede 45km., og tager så cyklen med i toget hjem - og så er det afsted i løbeskoene. (egentlig tåbeligt - den tid jeg bruger på transporten hjem : cykel til stationen, toget hjem, osv. er +/- lig den tid det ville tage mig, at cykle hele vejen hjem ... så meget for lean og tidsoptimering!)

Og hvordan er det så at pendle? - Fantastisk! Køligt om morgenen, men lyset og foråret er på vej! Kan også konstatere at der er mange andre der cykler (møder især mange modkørende på stykket mellem Herlev og Farum). Må også konstatere, at selvom jeg syntes at min fart er OK (Hey! Er jo stadig "Ny", ik' ...), så bliver jeg sat af de rutinerede. Forleden brugte jeg strækningen mellem Skovbrynet og Fiskebæk for at indhente en forankørende - det lykkedes, hvilket han åbenbart ikke ville være med til, så på bakken før Farum blev jeg sat godt og grundigt :) Idag blev jeg overhalet lige efter Skovbrynet, og hele vejen gennem skoven mod Fiskebæk kunne jeg blot se afstanden mellem os blev øget - jeg kunne slet ikke holde fast. Så... Der er lidt at arbejde med og optimere :)

Inden da skal der løbes - og så afsted på cyklen igen imorgen tidlig!

søndag den 2. marts 2014

Søndagstur


Super oplevelse på Nørrebro teater igår - Kronprinsen og Danmark er alletiders forestilling - kan klart anbefales. Og når man nu er på de kanter, så kan den også anbefales at gå de par hundrede meter, som der er +/-, længere ned af gaden, og kig ind på Nørrebro bryghus ... kan kun sige en masse positivt om Wheat Dreams :) Enjoy!


Søndag bød på cykeltur. Jeg havde sat næsen op efter +70km - men, men... - blæsene, koldt og fugtigt vejr satte en stopper for den idé. Måtte istedet nøjes med 61km - og det var noget af en blandet oplevelse! Den første time gik mod København og op langs Hillerødmotorvejen. Flere lyskryds på vejen, men da vinden var fordelagtig holdt jeg ca. 28km i snit. Derefter mod Ballerup og udover de åbne marker - i modvind! Noget hårdere, og, selvfølgelig, lavere fart - mere fugt i luften og derfor også begyndene kulde i fingre og tæer.

Det kan godt være at kalenderen siger forår - mine fingre og tæer siger noget andet!

lørdag den 1. marts 2014

Endnu mere tråd i pedalerne.

Så blev det endelig, rent officielt, forår! Ikke at vejret afspejlede dette, da jeg imorges drog ud på dagens motions-tur! Havde egentlig forestillet mig en god, lang, tur på raceren - men det fugtige vejr gjorde, at jeg valgte MTB'en istedet : knap 2 timer og 15 min gennem Vestskoven, langs Vestvolden - i Brøndby skoven, gennem Strandparken og Ishøj dyrepark. Hårdt!, og ikke mindst vådt og koldt. .. Dog alligevel en dejlig start på dagen - og weekenden :)

Det er godt nok begrænset hvad det er blevet til af løbeture i denne uge! 9km Tirsdag, 21km Torsdag og 8km Fredag - alt andet fysisk udfoldelse er foregået på cyklen. Mandag cyklede jeg både til/fra arbejde, ialt 2 timer og 43min. Tirsdag morgen drog jeg igen afsted på cyklen, 1 time og 19 min til job .. og så kunne jeg ellers mærke, at jeg ikke er vant til at cykle så meget. Jeg var helt smadret - og med udsigt til en "modvindstur" hjem, gav jeg op og steg på toget. Kompenserede, som skrevet ovenfor, med en løbetur på 9km da jeg kom hjem.

Nu er der iøvrigt noget at se frem til - fik tilmeldt mig Billund RUNway i Billund lufthavn - med start 02:45 (!) Det skal nok blive ... ehh ... en anderledes oplevelse!

God weekend - satser på at Mick Øgendahl er i hopla på Nørrebro teater iaften .. trænger lidt til en griner og, måske, en god øl på Nørrebro bryghus :)