torsdag den 29. januar 2015

Øl.... og så endda 4!

Den er lige til højrebenet - kombinér 2 af de god ting her i livet : Øl & løb ... DM i beer Mile - kan vist knap nok kaldes for et løb, men den med øl'et er god nok :) ... Hvordan at jeg mon lige træner op til det event ?

mandag den 26. januar 2015

Sådan ca. 120 km.... (Edit: 240km)

... altså - plus/minus - før at 'det' er væk igen. Jeg ser frem til det - både løbeturene og energi-indtaget... OK! nok mest det sidste ... Mmmmmmm Marabou(!)

Edit : Tænk sig .. matematisk student, i tidernes morgen, og så kan man ikke regne :) Der er såmænd energi i det indkøbte til +240km ... altså endnu mere sjov for pengene :)
Lidt "shopping" i det svenske...

lørdag den 24. januar 2015

Løb - med brød på.... # 2

Sjovt! Husker tilbage til 'mine yngre dage' - den gang i starten af Oktober sidste år... Der var jeg også på vej hjem fra bageren .. +/- samme scenario idag : 21 km hjemmefra og til bageren - 1km fra bageren og hjem, med et baguette under armen. Gæt selv, hvor jeg løb den hurtigste kilometer ... Jeps!

Bortset fra det, skal jeg til at se mig om efter en 'løbe-rygsæk' - "shopping-on-the-run" er vist vejen frem, lader det til....

fredag den 23. januar 2015

Brød med fra bageren...

Fredag har vi for vane, at spise morgenmad sammen på jobbet - en fin lille tradition, som samtidigt giver os mulighed for at vende 'løst og fast'. Vi er ikke så mange på kontoret - idag kun 7, så det hele foregår i'cozy' omgivelser :) Det var så min tur idag til at tage brød med - og når man som mig kører hjemmefra, meget tidligt, for at løbe inden arbejdsstart, giver det ikke meget mening at smutte forbi bageren på vejen : vil blot blive mødt af en låst dør.

Istedet benytter jeg muligheden for at se noget nyt, og dog alligevel velkendt, hvis man da kan snakke om at "se noget" i morgen-mørket mellem 5 og 7 (!). Idag gik turen til Farumhus bageren i Farum - min barndomsby - og dermed, til trods for at der er sket meget gennem tiden, et velkendt område. Parkerede bilen, nær bageren, og nød derefter 21,1 på 'kryds & tværs' gennem byen - og med god brug af mit kendskab til veje og stier lykkedes det mig, at løbe således at jeg kun passerede det samme stykke vej/sti ca. 200m. ailt. Derefter til bageren og 15min i bil til arbejdet ... og dagens bommert! Eller, måske, gårsdagens bommert, når det kommer til stykket - i går aftes lagde jeg min taske, med dagens tøj, toiletartikler, shampoo, etc, i bilen ... og ja, det var koldt i nat - og vandet, i bruseren, på arbejdet var i forvejen ikke det varmeste. Så ja - godt gættet! Iskoldt bodyshampoo ... Iskolde cremer ... Iskoldt tøj! Der gik lidt tid før jeg, for alvor, fik varmen.

Iøvrigt - næste gang, hvor jeg skal have brød med, er medio Marts, så der kommer jeg jo nok til Farum igen. Forhåbentlig til en lysere, og lunere, morgenstund så jeg både har muligheden for at komme rundt om søen - og få varmt tøj på efterfølgende.

God weekend

tirsdag den 20. januar 2015

Jeg løber stadig....

.... Ved godt, at det er ved at være længe siden sidste indlæg - business as usual, mere eller mindre, hvorfor der ikke er det helt store at berette... og dog : Snevejr! Dagen idag bød på én enkelt tur på 21,1 i snevejr hele vejen - så absolut en tur med forsigtighed.


søndag den 11. januar 2015

En sølle trøst...

Ak ja! en Søndag i Egons tegn og absolut uden, den allermindste, lys til en løbetur - trætte stænger, blæst og en øm krop ... det hele lyste langt væk af restitution .. Pause!! skreg kroppen...

Flashback til Lørdag : Jeg var afsted, inden at blæsten for alvor tog fat - sløvt, træt, ømt ... endnu en elendighed herfra! Fik kæmpet mig igennem 21,1km ... omendt at det holdt hårdt! Meget hårdt! ØV! 1:55:00 om at løbe 21,1 - ja... det skriger jo nærmest til himlen!

Alt for sent på dagen, i dag, fik jeg taget mig sammen - alene fordi at det ikke er sundt, imø, at gå i seng med en dårlig samvittighed ... Den sølle trøst betstod i 10km. - der var ikke krudt til mere.

Psykisk overskud er også på sin plads - det blev til +140km i denne uge mod +138km i sidste uge. Det er de små ting..... Dejligt at have lidt at glæde sig over.

Kan man næsten tillade sig at sige : Øv hvor jeg hader at løbe ... ??

fredag den 9. januar 2015

Elvis & den blødene brystvorte...

Catchy overskrift, ik'? ;) De 2 ting har intet, direkte, med hinanden at gøre - men blot elementer i de seneste 24 timers oplevelser.

Det sjoveste først : Fruen og jeg var til Evis fest i B&W hallerne i aftes. Og Nej! vi er ikke Elvis fans - men derimod blot heldige, at ha' vundet biletterne, hvorfor vi selvfølgelig drog afsted til en festlig aften. Elvis 'look-a-like', Elvis-food, Fri bar ... phew! Lidt for meget fri bar - og alt for lidt Elvis-food, som ikke var spændene ... så en naturlig træthed Fredag morgen - og et lettelsens suk over, at jeg havde taget fri!

Elvis look-a-like....

Afsted på det, som skulle ha' været dagens eneste tur - i silende regn og begyndene blæst. Hold kæ** hvor gennemblødt jeg blev! Alt for hurtigt, i forhold til at jeg ville løbe 21km. Efter 12km. var jeg så våd og kold, at jeg måtte kapitulere. Gårsdagens oplevelser sad ikke i benene, så den fri bar kunne ikke bruges som undskyldning. Hjemme kunne jeg konstatere at turen havde sin pris : det våde tøj, som var tungt (vintertøj), havde 'slidt hul' på den ene brystvorte ... av av! Jeg mærkede absolut intet på turen - men vel hjemme var jeg da glad for, at jeg ikke løb 9km mere i gennemblødt tøj ... gad vide hvad det ikke kunne ha' endt op i! Og helt typisk stoppede regnen 10 min. efter jeg var hjemme ...

Blot et par timer senere, ca., fik jeg min revanche - nu iført plastre på begge brystvorter ;) og, ikke mindst, tørt tøj! 9km. i tørvejr - dog nu med mere blæst. Dejligt.... fik de 21.1 ud af dagen, som jeg havde håbet på, omend at det blev af 2 omgange.

Elvis-aften - og 2 gange løb ... og hofterne er stadig fit for fight ;)

søndag den 4. januar 2015

Slidt ned...

... og Nej(!) ikke undertegnet, omend at benene efter 138,2km i skoene i denne uge, "hænger lidt" idag, hvor det da også blot blev til 10km 'fornuftløb' - dvs. dankortet i lommen og så afsted til lette indkøb hos Bauhaus og bageren :) Og nej, det er heller ikke, endnu, et par sko som må lade livet - men derimod mine favoritstrømper # 1, som ikke længere kan stå distancen - 1/2 år holdt de (og nej, de har ikke været brugt hver dag og på hver eneste løbetur - jeg skifter mellem 2 par CEP + 1 par Nike (til mine morgenløb/længere distancer) og 2 par "almindelige" løbestrømper (til om eftermiddagen/kortere distancer)). Jeg har endnu et par CEP tilbage - så jeg kan klare den lidt endnu... Ihvertefald indtil postbudet kommer forbi med nye - der er jo udsalg "alle steder", så jeg har naturligvis brugt Lørdag aften på lidt online-shopping :)

Jeg har som sagt været glad for begge mine par CEP strømper - eneste anke er, at de jo er lidt svære at få af/på. Om de hjælper er vist lidt af en religionssag - jeg syntes det! Og så er der jo prisen... - sidst, tilbage i Juni, da jeg købte mine 2 par, slap jeg med 325.- pr. par. Det er dyrt - javel - men som sagt har jeg været fuldt tilfreds med dem! Det lykkedes mig igår at finde samme udgave (2.0, for dem der tænker "hvilke?") til 280.- pr. par hos Kaiser Sport - så der røg 2 par i indkøbskurven. Men! - jeg går jo aldrig af vejen for at prøve noget nyt. Newline har, hvad jeg har hørt/læst, et rimeligt godt ry - så da jeg så at RunForest havde tilbud på kompressionsstrømper til kun 139.- pr. par, var det naturligt at prøve 2 par af dem også - til 1/2 pris af CEP kan de vel, næsten, kun overraske...

Hmm .. måske at man egentlig, som for sine løbesko, burde begynde at registrere tilbagelagte kilometer for strømperne? Gad vide om udgiften ikke, stort set, er den samme? Damn! det er sq' dyrt at være vild med at løbe ;)


Slidtage....

torsdag den 1. januar 2015

Velkommen 2015!

Fantastisk .. modsat så mange andre, formoder jeg, på denne dag var det uden tømmermænd, eller andre post-nytårs-skavanker, at jeg drog afsted på dagens løbetur, lidt over 9 imorges. Det er sjældent at jeg løber 21,1 uden at møde én eneste løber på min tur - men det skete altså idag ... tænker, lidt(?), at "løbe-danmark" har ligget brak idag, oven på festen igår...? Bevares, indrømmet!!, jeg var da lidt "træt" - efter et par dage, hvor jeg har ramt puden alt for sent ... men nu er 2015 igang! Nyt mål! Status, på førstedagen... : 6.000 - 21,1 to go .. det bliver et langt år... ;)