lørdag den 28. februar 2015

Var det trail .. eller måske off-trail ?

Sikke da en begivenhedsrig Lørdag - vejret viste sig fra sin pæne side, og jeg startede bilen op, fra morgenstunden, og kørte til Nødebo, ved Esrum sø, hvor der var trail på menu'en. Lars Bergelius havde arrangeret et fint løb i skoven, super modtagelse .. super depot ... super omgivelser! Jeg har en enkelt gang været gennem Grib skov på min MTB - dog aldrig i løbesko...

Men.... - jeg tror nok, at jeg ramte en 'forventnings-brist' ... Ruten var ikke lige hvad jeg havde forventet - øv! Der var alt for meget "off-trail" - dvs. blød skovbund, krat, væltede træer og buske - ikke min stil. Jeg havde regnet med, at det meste af ruten foregik på MTB sporet .. det var, desværre, ikke tilfældet. 7:32 var gennemsnittet for 1e omgang på 7,5km - enkelte km lå på knap 8 min. ... altså, mere en "hurtig gåtur" end decideret løb. Ej ej ... - kapitulerede efter 1e omgang, selvom planen var at løbe 2 - det må blive en anden gang.

Heldigvis skulle det hele ikke være så skidt, at det ikke var godt for noget .. Jeg løb, selvfølgelig, en ekstra tur i skoven - denne gang på de brede grusstier. 13,7km i Grib skov - gennem Nødebo og lidt langs Esrum sø ... en, meget, god erstatning for den 2e omgang trail (eller off-trail?), som jeg sprang over.

Igen - Det var et godt arrangement (og gode billeder....) - og en god rute, bare ikke for en "almindelig" løber, som undertegnet, som nok ikke forventer at trailløb er alt for "off-trail". Sidste uge løb jeg i Boserup skov - knap 17km på stier og MTB spor .. super mudret, glat, fedtet osv. - se .. det var trail for mig! Idag blev mine sko knap nok snavsede, til trods for at skoven var fugtig...

Jeg ser frem til Lars' næste arrangement, om en måneds tid, i Store Dyrehave .. det lugter lidt af 'hjemmebane', hvis han ellers holder sig til MTB sporet ;)

Til sidst - RESPEKT! for dem som løb turen igår aftes, med pandelamper ... Helt vildt - undrer mig over, at +50% ikke fór vild ;)

fredag den 27. februar 2015

Det lugter lidt ... af forår!

Efter gårsdagens positive oplevelse i skoven ved Farum, var det igen idag tid til en 'sædvanlig morgentur', med afgang fra arbejdsmatriklen 05:30. Det begyndte relativt hurtigt at lysne lidt i horisonten, og 06:30 var det tilpas lyst til, at jeg kunne dreje fra de oplyste fortove og istedet nyde grusstierne i Tokkekøb hegn. Fantastik - første morgentur, i år, hvor dette har været muligt. Og det bliver kun bedre - et par minutters mere lys, om dagen, den næste måneds tid, inden vi ved hjælp af sommertid 'rykker tilbage til start'. Det skal nydes!

Nå ja... Lykkeligvis, tænk sig, fik jeg knas med podcasten da jeg løb i skoven, så jeg slukkede Ipod'en og nød istedet skoven og en masse fuglekvidder ... vinteren slutter imorgen og så er det, officielt, forår. Det mærkes - dejligt!

torsdag den 26. februar 2015

1/2 fridag - godt givet ud!

5:30 imorges stod jeg på jobbet - iført løbetøj, som altid, klar til en morgentur ... Problemet var bare, at jeg egentlig ikke havde lyst - følte mig træt, sulten og lettere umotiveret Og så var det jo koldt! Skiftede til civil og gik istedet igang med at arbejde og, ikke mindst, nyde lidt morgenmad. Planen var så at løbe en kort eftermiddagstur, når jeg kom hjem igen - men planer har det jo med at gå i vasken, hvilket også skete idag ... omend at det var "positivt"! Vejret klarede op - solen kom på himlen og det hele duftede af forår ... så der var kun én, logisk, ting at gøre : Ud af klappen klokken 10 - en hurtig beslutning om en halv fridag (..var jo startet tidligt..), og så afsted mod Farum og en tur i skoven!

Turen var fantastisk! Rundt om Farum sø og et strejf af Nordsiden af Furesøen - en snert af trail på sydsiden af Farum sø, hvor jeg kom ind på MTB sporet - fedtet og vådt, hvorfor jeg tabte et lille minut over en kilometer .. Det samme ved starten af Furesøen - sok (!) endda, men stadigt med godt humør. Men vejret ... ingen klager : Sol, sol og sol ... Ahhh! pumpet op med endorfiner! 18km - gad ikke mere, omend at jeg i bagklogskabens klare lys da kan ærgre mig over, at jeg ikke lige nappede 3 mere ... dem må jeg ha' til gode.

Farum sø rundt + det løse...

Imorgen regner jeg med at tage det roligt, dvs. en kort (?) morgentur - inden det Lørdag går mod nyt terræn .. og endda trail-terræn, når den står på tur til Grib skov. Uuuhhhh...

søndag den 22. februar 2015

Trail i Boserup skov

Dagen bød på trail - Trailman fastelavn edition i området omkring Boserup skov. Det er længe siden sidst, at jeg har løbet trail - hold da kæ** det er fedt! Helst sikkert mere af det i fremtiden - også på de daglige ture, når lyset vender tilbage til Store Dyrehave og Tokkekøb Hegn kl. 5 om morgenen. Til at starte med generede det mig lidt, at jeg ikke havde taget min Ipod med .. kunne godt ha' brugt en god podcast. Det var da kun lige til at jeg kom ind i skoven, så krævede ruten 100% fokus hele tiden! Godt mudret - og meget glat, til trods for trailsko ... en dag som idag burde man ha' iført sig fodboldstøvler med lange knopper! Jeg ved ikke hvor mange der var 'nede' - men jeg kan ikke forestille mig, at alle kom igennem uden 100% kontakt med skovbunden.

Ruten lød på 16km - mit ur sagde 16,9 da jeg passerede målstregen. En umiddelbar analyse i SportTracks viser, at jeg tog en lille 'omvej' på den første omgang? Måske det er der, at jeg hentede min "bonus" :) Eneste lille 'hik' vedr. ruten er, at man gennemløb 8km turen 2 gange. Boserup skov virker stort nok til, at man kunne ha' lavet en egentlig 16km. rute ... det er nu noget sjovere, end at løbe den samme rute 2 gange. Mindre detalje, jeg ved det godt...

1:45:24 brugte jeg på oplevelsen - med en snit på pulsen der sagde 150, så der blev arbejdet for det idag :) Ovenikøbet lød den langsomste km på 7:15 (!) det siger en del :)

Alt i alt en god dagen i skoven - og med en "eftermiddags-morfar" i sofaen, er jeg med igen og (forhåbentlig) klar til en løbetur igen imorgen.

Og så står den iøvrigt på trail igen i næste weekend - nice!

Flot vejr før starte

onsdag den 18. februar 2015

En rigtig Mandag (!)

Ja, altså forleden - ikke idag ;)

Vågnede Mandag morgen som et klart, nærmest helt lysende, voksen-eksempel på en skidtmads ... hold da k*** jeg var sløj - hoste, snot, øm i kroppen! Der var egentlig ingen grund til at se efter i kalenderen - det kunne straks konstateres, at det var Mandag. Heldigvis havde jeg en hjemme-arbejdsdag - ellers er jeg ikke sikker på, at jeg havde fået slæbt mig selv afsted på job. En morgenløbetur var helt udelukket - og desværre blev det ikke meget bedre, i løbet af dagen, så Mandag endte op som en blank dag i trænings-dagbogen. Øv! - især oven på de få kilometer ugen før. Der er ikke noget værre end at være syg, og så samtidigt ha' lyst til at løbe .. man vil gerne, men ved godt at det bare ikke går. Det ringe løb, som jeg havde 'præsteret' dagen før, gjorde heller ikke situationen bedre - omend, at jeg da prøvede at glæde mig over, at jeg i det mindste havde været afsted Søndag!

Når jeg, for en sjælden gangs skyld, rammes af denne type 'sløjhed' er der (for mig) kun én ting at gøre ... godt med Leffe & Marabou - og lidt chips til! ... Ej! ;) dog ikke - istedet godt med tøj på, når man går i seng om aftenen, og så frisk tøj klart til at skifte i løbet af natten, når det 1e sæt er godt gennemblødt af sved. Det gjorde faktisk godt - vågnede Tirsdag morgen, stadig snottet og lidt ondt i halsen, men ellers OK. Tilpas frisk til en 15km morgentur fulgt op af, midt på eftermiddagen, en fino 6km 'hyggetur'. Dejligt. Nærmest en fornemmelse af opstanden fra de døde (!)

Afsted igen idag - nu endnu bedre ... og så lagde jeg mærke til det første, for mig som morgenløber, rigtige forårstegn : fuglefløjt. Ahhh - og så dét, at det lysnede i horisonten, da jeg var ved at være tilbage fra min tur. Jo jo jooo... efter en, meget, skidt start på ugen går det nu godt ... og, ikke mindst, med tegn på forår i luften. Nice!

søndag den 15. februar 2015

Fastelavn....

... og dermed et (stort!) Phew! ... Der var lagt op til en 'fridag' idag - ikke fordi, at det er blevet til alt for mange km. i den seneste uge ... mere fordi jeg havde brug for lidt restitution! Kun 104 km. stod tælleren på, til morgen, så absolut intet prangene. Bare træt...

Yngste, og undertegnet, var forbi bageren idag - fastelavnsboller hører sig jo til på en dag som idag ... kan ikke erindre hvornår jeg sidst har spist 'wienerbrød' ... Guf, jo vel - men så tog fanden ved mig (!). 30 min senere var jeg afsted i løbeskoene - helt uden for planen og, mere eller mindre, normal opførelse efter indtag af en fastelavnsbolle! 7km - faktisk i et OK tempo, men med en meget tung mave ... en enkelt kilometer lugtede lidt af trail ... har lovet mig selv, at jeg ikke lige foreløbig stifter bekendtskab med wienerbrød igen ...

Sommer !! - det hele er ved at falde på plads - masser af nye løbe-muligheder! Lad mig bare nævne nogle af stederne ... Harzen, Gardasøen, Venedig, Innsbruck, Bregenz, ... og, ikke mindst, et glædeligt gensyn med Eckernförde og Hotel Seelust .... Uuuuhh... vi skal på tur :)

fredag den 6. februar 2015

Ahhh... måneskin, frost & sne....

... fantastisk setup for en god morgentur! Jeps! 05:15 stod jeg klar på arbejdsmatriklen - det var koldt, meget, men klart og med fuld knald på månen og godt med sne, var der lagt i ovnen til "en tur ud over markerne" - det hvor der ikke er gadelamper ... bevares, ingen trail men ren asfalt. En ganske god morgentur - om end at fingrene var lidt kolde, mod slutningen, til trods for vanterne. Rolige 16km. kunne det blive til - på en rute, som jeg ikke har løbet i mange måneder ... herligt!

Det er jo Fredag - så der skal jo selvfølgelig være plads til lidt "fredags-guf" ... så det blev til en tur mere, sidst på eftermiddagen. 6km. i hjemmelige omgivelser med, endnu, en god podcast i ørene ... og Apropos podcast lige en liste over mine foretrukne .. en top 5 - måske at man kunne få indspark til andet?

1 - Det vi taler om (radio 24/7)
2 - Cordua & Steno (radio 24/7)
3 - Huxi og det gode gamle folketing (radio 24/7)
4 - Mads & monopolet (p3)
5 - Forfra med Jeppesen (radio 24/7)
Skulle der være en p7mix maraton tilgængelig, så.... ja - den er selvfølgelig på.

Ipod'en er klar til imorgen - håber på sol og forårs-stemning ... man er vel, lige nu, optimist :)

God weekend

tirsdag den 3. februar 2015

Snesko - øh.. trailsko!

Det er ikke den sjoveste tid på året at være morgenløber - sådan en dag, som idag, er der efter nattens snevejr kun ryddet ganske lidt på stier og veje når jeg er afsted 05:30. Det kan godt gå hen og blive lidt af en "oplevelse" - og ikke nødvendigvis på den sjove måned. Normalt løber jeg 'bare' i mine almindelige sko - unaset føret - men idag satsede jeg på den anden hest og iførte mig istedet mine trailsko. Det var en god idé! Selvfølgelig var der én ulempe ved det : de er 'tungere' og mindre behagelige at løbe i, når man endelig rammer et fortov der er ryddet og saltet. Det meste af min rute var snedækket og der var de klart en fordel i forhold til at stå fast. Selve løbet var en del hårdere end normalt grundet det 'tunge' underlag - så jeg var lidt brugt efter de 15km.

Man længes efter forår - mere lys, varme og, ikke mindst, muligheden for at komme i skoven igen fra morgenstunden. Der er én fordel ved sneen dog : alting "lyser op", således også kongevejen gennem Tokkekøb hegn - så for første gang, i mange måneder, gik turen den vej gennem skoven ... glæder mig nu blot til, at jeg kan slå et smut til siden, og dermed indtage skovens grusstier ... og MTB spor, så trailskoene kan komme i rette element...

mandag den 2. februar 2015

Restitution - eller kapitulation ?

Ja - jeg ved ikke helt hvilket ben jeg skal stå på ... om jeg vælger at kalde det restitution eller kapitulation - med en snært af komplet overgivelse! Helt kort : Det lugter lidt af, at jeg er nødt til at opgive mine dejlige 2 daglige løbeture, og blot nøjes med en enkelt - mine ben er simpelthen ikke til det! Jeg kæmper, mere eller mindre, konstant med ømme, let smertefulde, ben. +/- 140km om ugen er nok for meget - vælger derfor, at prøve (!), at skære ned til +/- 100km om ugen ... og aller helst kun én daglig løbetur.

Det er sq' lidt hårdt at blive gammel...