torsdag den 30. juli 2015

Tid til handsker?

For 2 uger siden løb jeg morgenture ved Gardasøen i +/- 28 graders varme ... I dag løb jeg morgentur, bevares allerede kl 5:15 vs. 6:15 i Italien, i Store Dyrehave i 9 (!) graders varme. Det er dejligt at være tilbage i skoven - men 9 grader ... overvejer om det er tid til et par tynde løbehandsker!

onsdag den 29. juli 2015

Den sidste ferie-tur...

Tja - alt det gode, rare, skønne og vidunderlige får jo, som regel, en ende ... sidste feriedag idag. ØV, hvor vejret dog har været elendigt de sidste par dage - man savner helt varmen i Italien. suk

Mit kære Garmin ur valgte at markere dagen på sin egen måde - ved at fu**e helt op ved starten på dagens tur, som, indrømmet, blev løbet lidt sent - som så mange andre ture i denne ferie (...set ud fra en 'tidlig' morgenløbers perspektiv). Først lidt i 9 var jeg afsted...

Garmins tanke om de første par kilometre vs. den virkelige verden, efterfølgende korrigeret i SportTracks...



Som igår kunne jeg, idag, lukke dagen med 22,2km i skoene - fornuftig distance, i moderat 'ferie-tempo' ... gruer, en smule, for dagen imorgen hvor jeg skal tidligt afsted - havde overvejet en cykeltur, i det Nordsjællandske, men ender nok, alligevel, med en løbetur i Store Dyrehave / Tokkekøb hegn ... hvilket da også har været savnet. Og så er det jo på med de optimistiske briller - har aldrig været i Odder, men det kommer jeg snart og jeg har, selvfølgelig, løbeskoene med...

Nå ja ... Marabou - hvordan kan man glemme dette ... Garmin fortæller mig at jeg igår brugte 1.542 kalorier på de 22,2 - men idag kun 1.387 (140 bpm vs 134 bpm i snit - samme tid på nær 20 sek.). Lidt af en bet! 155 kalorier er lig +/- 30 gram Marabou, som jeg må hive op af skålen i forhold til igår ... Aaargh.. det bliver en lang aften - på den sidste feriedag ... SUK! ;)

mandag den 27. juli 2015

Hvad sker der lige...

... med vejret! FU** det er skidt - 4 dag nu, efter ferien sydpå, hvor vejret ikke ligefrem skriger på at hive cyklen frem fra gemmerne, igen, til trods for at den er (meget) savnet!... Ydermere er det koldt og blæsende, hvilket just heller ikke gør løbeturene til den helt store oplevelse. Det hele minder om efterår ... ØV!

Hvis det ikke var for alle de gode, friske, podcast, som er kommet til mens jeg har været på ferie, havde det da været helt ad helvede til ... Hvilket det så er tæt på at være, alligevel... suk!

Løberygsæk

Jeg er, igen (!), blevet en erfaring rigere! En løberygsæk er ikke altid vejen frem, når man skal et smut forbi 'brødsnedkeren'!

2 gange, i løbet af ferien, oplevede jeg problemet : Der var for meget sved i tasken! Jeg var iført løbe-shirt, vest og rygsæk (udover alt det andet, doh!, selvfølgelig...)- ikke meget, men til trods for at der var tidlige morgenløb, var det nok til at der blev svedt så meget, at det gjorde rygsækken 'våd' indvendig = komplet ligegyldig i forhold til at hente brød hos bageren, hvilket var tiltænkt. Begge ture var +20km. Lidt ØV, da det egentlig var min hensigt med at løbe med dén - at kunne klare simple indkøb på turen. Spørgsmålet er så, selvfølgelig, om det er sådan for alle modeller, eller jeg bare er uheldig med den, som jeg har valgt ... en sådan sag, skal jo heller ikke være for tung - så måske, at det bare ikke duer om sommeren, hvor man sveder lidt ekstra....

fredag den 24. juli 2015

Det var så den ferie....

... stort set! Har lige nogle dages ferie endnu, inden arbejdet kalder. Er, i det mindste, tilbage i 'hjemlige omgivelser' rent løbemæssigt - havde fornøjelsen af 21,1 gennem b.la. Strandparken denne formiddag ... Ikke helt det, som jeg de sidste knap 14 dage har været vant til ...

Resumé over de sidste par uger, som har været fyldt med oplevelser - løbemæssigt, og på alle mulige andre måder!

Fredag den 10 Juli - stille tur rundt i Celle, Tyskland - 11,2km var alt hvad det kunne blive til, da der var tidlig afgang fra hotellet mod nye mål.

Lørdag den 11 Juli - dejlig morgen i Innsbruck. Lunt med en flot solopgang - dejlige 21,1km rundt i byen og rundt om lufthavnen.

Sightseeing i Innsbruck

12-18 Juli havde alle løbeture udgangspunkt fra Cisano. Lækkert mobilhome som base (og dejlig pool!) - heldigvis med aircondition, for det var sq' varmt! Jeg var afsted tidligt om morgenen, alle dage, men mod ugens slutning blev det nødvendigt med væskebælte! Det var simpelthen for varmt, til trods for at jeg var afsted mellem 6 og 8! Men OK - med +/- 27 grader ved start og udsigt til 21km løb, skal der, selvfølgelig, noget til. Jeg løb primært langs søen (er du vild, der var mange andre ude at løbe!) - havde dog en enkelt dag, hvor jeg tog en en tur 'ind i landet'. Istedet for +/- 145HM gav det ca. 600HM.

Jeg havde en idé om at løbe midt på eftermiddagen - hvor varmen var 'værst' ... Det fik jeg prøvet Fredag : 21,1 om morgenen - efterfulgt af 6km med start 14:23 .. hold da kæft! for et endorfin-kick det var! Super oplevelse ... små shorts, små løbesokker og sko - og så et pulsbælte ... love it! ;)

Selvfølgelig, når muligheden er der, skal løbeturen afsluttes med en badetur - Fredag havde jeg fornøjelsen af 21,1, igen, langs søen. Vel tilbage ved pladsens strand, var det af med sko, ur og trøje og så i vandet ... det var godt! Kunne godt ærgre mig, lidt, over at jeg ikke havde gjort det samme, de andre dage...

Den foretrukne rute ved Gardasøen

Lørdag morgen forlod vi Gardasøen ... Så nye oplevelser :
Søndag morgen stod på løbetur i Venedig - desværre ikke i "byen", men i en forstad. Ikke specielt spændene - men meget varmt! Jeg havde håbet på en tur i selve byen, men det så ikke ud til, at det var så ligetil ...

Mandag bød på 15km ved Bodensee i Bregenz, Østrig, med en tur ind over grænsen til Tyskland og retur. Desværre nåede jeg ikke grænsen til Schweiz, som også var 'lige om hjørnet' ... har tidligere været i 3 lande, på en enkelt løbetur, men altså desværre ikke denne gang.

Tirsdag morgen - nu i Günzburg, Tyskland. Desværre havde jeg ikke fået strøm på mit ur - så det døde efter 15km. Irreterende - fik dog, efterfølgende, målt de sidste 5km. Kan dog så sige, at Legoland Deutchland ikke er den helt store oplevelse ;)

Onsdag morgen - ny by, nye oplevelser! Fantastisk tur rundt i Braunschweig - 21,1km blandet by.sightseeing og et gammelt jernbanespor. En ret god by at besøge - masser af sightseeing- (og shopping!!) muligheder omend at det, løbemæssigt, jo altid er svært i centrum af en storby. Heldigvis havde de det gamle jernbanespor, som gav +/- 5km hver vej i rolige omgivelser.

Torsdag morgen rundede jeg turen af med en tur i det Nordlige Hamburg - rundt om lufthavnen. Ærligt! Jeg var sikker på, på et tidspunkt, at jeg var faret vild! Heldigvis løste det sig - og ferienturen sydpå blev lukket med dejlige 21,1 inden turen gik retur, vis den obligatoriske grænseshop, til de hjemlige omgivelser.
Hamburg...

Lige nu står cyklen og lokker lidt - har jo været stærkt nedprioriteret de seneste 14 dage ... desværre er vejret jo ikke just til en cykeltur.

onsdag den 8. juli 2015

Nye oplevelser venter....

... UH! hvor jeg dog glæder mig til ugerne der kommer ... Harzen, Østrig, Gardasøen, Venedig, Eckernförde + det løse ... det er dejligt, det er sommer, det er nye (løbe)oplevelser...

God sommer!

mandag den 6. juli 2015

Afsted på MTB'en igen ...

... og så da ellers lidt af en eftermiddags-slendrian! Det er vel Mandag, ik'...?

Mandag morgen - frisk slange monteret og MTB'en klar til skovtur, igen. Store Dyrehave, Tokkekøb Hegn & Ravnsholt ... masser af god grussti. 2 timer og 51,5km's ren fornøjelse. Lidt sent afsted, 5:20, men det var vel Mandag morgen.... Til gengæld var jeg lidt af en slendrian om eftermiddagen - sprang løbeturen over, AK!, og lavede istedet ingenting... Igen : Det er vel Mandag!

søndag den 5. juli 2015

Varmt ... alt for varmt, endda...!

Fin cykeltur imorges - ned forbi Roskilde festivalen .. (hold da kæ** hvor der stank(!)) - og jeg var endda udenfor det hele! ... gode 63km på 2 timer - heldigvis var jeg afsted før det blev varmt, start 05:41., så det var til at holde ud.

13:25 var jeg afsted igen - nu iført løbesko, med 1/2 time til rådighed inden der kom Formel1 .. AV! Det var alt for varmt! Alligevel var der OK tempo på - det var først "rigtigt slemt" da hjem kom hjem, og sveden, for alvor, drev af mig ... Lukker ugen nu - 15:53:40 har jeg brugt i cykel- løbesko. 141 i snit puls - og det har kostet mig 12-044 kalorier at ha' d' hyggeligt :) MMMMmmmmm Marabou (!)

Ferien står (snart) for døren - ej hvor jeg glæder mig! Masser af nyt terræn - som at slippe et lille barn løs i en slikbutik .... Lovely! Skal lige ha' overstået nogle 'normale' dage - og en lidt amputeret dag, midt på ugen, med mindre at jeg står meget tidligt op ... Og det gør jeg nok ikke ... Altså, måske ikke .... Vi får se.

God sommer!

fredag den 3. juli 2015

Murphys lov

Selvfølgelig! Nå det ikke skal gå galt - så går det galt. Og dagen startede ellers så fint ... SUK!

05:01 var jeg afsted, fra arbejdet, på min MTB. Planen var 2 timer i Store Dyrehave, Gribskov og Tokkekøb Hegn. Høj puls og masser af fart - grusstier alene, så som altid ingen singletrack. Når jeg cykler har jeg min Deuter rygsæk på ryggen - når jeg pendler er den god til madpakke, en trøje, ekstra slange osv. Når jeg "bare" cykler, indeholder den ekstra slange, pumpe, mobil, pung.... Jeg skifter lidt imellem racer og MTB - derfor skifter jeg også indhold i tasken, inden jeg kører, så jeg ikke med-slæber MTB slange når jeg er på raceren og omvendt.

Det var så her det gik galt idag... og at Murphys lov ramte med fuld fart. Jeg havde IKKE fået lagt MTB slang + pumpe i tasken (jeg har pumpe monteret på raceren, så derfor er den kun i tasken når jeg kører MTB). Dette kommer jeg i tanke om, da jeg er 2km fra arbejdet - overvejer at køre tilbage, men tænker "ej, jeg punkterer ikke" .. for en sikkerheds skyld, vælger jeg alene at bevæg mig rundt i Store Dyrehave ... AK!

Selvfølgelig punkterer jeg - efter kun 8km og, stort set, på det punkt hvor jeg er allerlængst væk fra arbejdet. ARGH!! Jeg ku' ha' skreget - omend at det ville være synd for skovens dyr! Ingen pumpe, ingenting... Ikke andet at gøre end at stige af cyklen og gå tilbage. En lille gåtur på 5km i cykelsko - øv!

Vel tilbage, eller hvad jeg skal sige, på jobbet konstaterer jeg, at jeg på vejen tilbage har tabt mine cykelbriller (havde sat dem i trøjen, da jeg gik..). Endnu mere øv - smed cykel- bukser og sko og iførte mig istedet løbeskoene, da jeg nu skulle på brillejagt. Backtrackede ca. 2km hvor jeg fandt dem i skoven - retur mod arbejdet, af en lille omvej, så jeg i det mindste fik lidt motion i benene.

8km på cyklen (!), 5km trav i cykelsko og 7km løb var alt det kunne blive til - betragter dagen som en restitutionsdag, omend at jeg brugte 2 timer på "fornøjelsen" ... hvad skulle man ellers gøre ?!?

Her "døde" cyklen....

onsdag den 1. juli 2015

Cykelpendler - igen idag...

Igen idag har jeg levet livet som cykelpendler - havde fornøjelsen af 'raceren' både til & fra arbejde idag. 40,5km den ene vej og 37,5 retur - super vejr (!) og dejligt, endelig, at få lidt sol på (de blege!) arme og ben. Same procedure tomorrow, er tanken - det er jo med at benytte sig af muligheden, nu hvor der er parkeret tøj, pc og alt det andet, nødvendigt for en arbejdsdag, på arbejdsmatriklen. Fredag er jeg tilbage i bilen - hvilket også bliver godt : MTB'en står pænt på arbejdet og venter på, at blive luftet i Store Dyrehave / Gribskov Fredag morgen.

Samtidigt med alt det cykleri er jeg ved at planlægge sommerens løbe-ture, i forbindelse med ferien. Én af dagene har vi booket et hotel lige udenfor Venedig (dvs. lige på den anden side af broen, som fører ind til selve Venedig). Det store spørgsmål er - kan man løbe over broen, og rundt i Venedig? Det er, ser det ud til, primært gågader - tænker blot, at der ikke er mange mennesker ved 5-6 tiden om morgenen? Erfaringer modtages gerne, hvis nogle har haft fornøjelsen...