torsdag den 24. december 2015

Glædelig jul!

Tja, så blev det den dag på året igen - og så går det endda mod lysere tider ... og nye spændene løberuter lurer i den nærme horisont! Det nærmer sig jo snart en ren win-win situation :)

Julen blev skudt igang med en fin løbetur, i solskin, idag - dejlige 21,1 med kun et enkelt dryp malurt i bægret : Efter nøjagtigt 3km mistede mit ur satelitforbindelsen. Det samme skete, for +14 dage siden (da, dog efter 6km. sharp). Eneste løsning er at stoppe aktiviteten, slukke uret, og tænde igen - derefter ingen problemer. Fin tur gennem Strandparken, hvor jeg fik hilst på en del andre løbere...

Lidt af en kontrast i forhold til igår - Føj, det var slemt! Jeg var afsted 5:39 - heldigvis fra hjemmematriklen! Efter 7km. måtte jeg ind og skifte tøj - jeg var gennemblødt! Jeg kom i nærkontakt med en "monster-regnbyge" - udover at jeg blev gennemblødt, blev jeg også gennemkold (hvilket faktisk er værre end regnen...), så der var ingen vej udenom. Heldigvis var jeg tæt på hjemmet, hvorfor det var muligt at skifte tøj. De efterfølgende +14km blev løbet i lidt regn/tørvejr, så absolut ingen problemer der.

Siden sidst har jeg 2 gange gjort brug af "cyklen" i Fitness World. Som supplement til mit løb, er den helt kanon som "banke-pulsen-helt-op-maskine"! Lørdag morgen cyklede jeg i 1:03:12 - 155 (86%) i snit på pulsen, og 905 kalorier forbrugt! Bum! Som altid svedte jeg helt vildt - selv mit håndklæde, som jeg bruger til at tørre det værste af undervejs, var stort set gennemblødt bagefter. Mandag blev det til 1/2 time - lidt lavere snit-puls, da man jo lige skal op i tempo ... men igen, som om Lørdagen, måtte jeg pænt rengøre både cykel om gulvet omkring, efter seancen. Minder konstant mig selv om, at jeg skal til at få prøvet bikefit ... må tage mig sammen!

Öm et par timer står julemaden på bordet - ikke lige min kop te ;) Heldigvis er der nogle gulerødder i gryden med kartofler, så det kan vel ikke gå helt galt ... alternativt må jeg løbe lidt længere imorgen :)

God jul!

onsdag den 16. december 2015

Det var glat - det var koldt ....

... det var Göteborg!

Elsker morgenløb i den by - selv på en vinterdag som idag. Bevares - der var da ikke sne, da jeg var afsted 5:10 i morges, men glat flere steder, så det blev et roligt, men dejligt, løb. 21,1km fik jeg, selvfølgelig, rundet inden at det var tid til morgenmad og arbejde. Desværre var der ikke tid til sightseeing, da det blot var en enkelt hurtig overnatning - lidt ærgeligt, men det må jeg ha' til gode til en anden gang. Vel hjemme igen er der udsigt til en tur af de sædvanlige stier og veje imorgen ... lidt øv ;)

mandag den 14. december 2015

Lykken er...

... alt andet end hvad jeg havde forventet - set fra en løbers perspektiv...
Jeg er solgt! Hold da kæ** hvor jeg svedte på cyklen - det er vejen frem ... især ovenpå en langsom morgentur i løbeskoene...

søndag den 13. december 2015

Søndag i Hellerup

Tilbage igen (!) Endnu et langt fravær fra bloggen, beklager, da tiden har været sparsom på det seneste. Denne Søndag blev brugt til en frisk morgentur omkring Hellerup, hvor fruen og jeg var indlogeret fra Lørdag til Søndag ... Lidt sent afsted, 7:15, hvilket, skulle det vise sig, så alligevel var lidt for tidligt i forhold til at slippe for regnen - Øv!. Jeg nåede, desværre, at blive pænt våd inden det, langsomt, lysnede i Øst ... Turen gik op ad Strandvejen til Bellevue, videre mod Bernstorffsvej, Ryparken og retur mod Hellerup, hvor jeg lige måtte 'krydse lidt' for at nå op på de samlede 21,1km. Mødte en hel del løbere på turen - dejligt at se så mange morgenfriske ude, til trods for det (i starten, som sagt) dårlige vejr.

Roligt tempo - det er vel Søndag ;) Absolut intet spor af den stærke mad fra aftenen før - tillader mig lige at anbefale Kardemomme i Hellerup ... super Indisk mad! Nå ja, og så var vi da også forbi Hoppes i Kbh ... altid godt med en Leffe, eller 2, derinde :)

Turen idag foregik, som oftest, i et par Nike Lunarglide i dag i 7e udgave. Må da indrømme at jeg er en smule skuffet - blot 430km og nu er der slidt hul i hælen (indersiden). Det er sket før - dog ikke så hurtigt, som denne gang. I min verden burde de kunne holde endnu 400km, og måske endda lidt mere, før de skal kasseres ... det sker så vist ikke denne gang! Spørgsmålet er så bare om jeg er uheldig - eller bare bruger de forkerte sko. ?!? Pt. har jeg 5 par sko i brug - de 4 er Lunarglide og lige nu har kun dette ene par problemet. Et andet par er på 600km uden bøvl. Og nej, jeg har ingen mistanke om en dårlug "kopi-sko" - køber kun sko "de rigtige steder", så det burde ikke være et issue...
Øv øv....

Ryggen ja ... det gå, heldigvis, bedre igen! Sidste Lørdag var, som tidligere skrevet, en kedelig oplevelse. Søndag blev det lidt bedre - 9km på løbebånd samt en tur på motionscyklen. Mandag, i denne uge, vinklede jeg Fitness World af for denne omgang. Efter en, meget, sløv morgen-løbetur på blot 10km med et snit på ... hold fast - godt fast! 6:27 (!) (for fan*** jeg havde ondt i min fod - hvert et skridt smertede ... Til tider hader jeg mine skavanker afledt af det Psoriasis lo**!) tog jeg i centret efter arbejde : 32min fuld knald på motionscykel (hold da kæ** jeg svedte!) efterfulgt af 3km på løbebåndet i pænt tempo ... så var jeg med igen! Resten af ugen har det være 'business as usual' - en god kombination af cykling og løb - dog stadig med lidt "knas" ind imellem. Nogle dage 2 ture, andre dage bare en enkelt. Garmin fortæller mig, pænt, at jeg har brugt 14:54:42 i denne uge på at formøble 10.567 kalorier ... jeg siger det bare : Det er lig 1,92kg Marabou ... Mmmmmm .... Så kan man da glæde sig over det - og ellers se fremad : Göteborg kalder på en enkelt tur i ugen som kommer ...

lørdag den 5. december 2015

Knas med ryggen - igen...

Ja, øv!

Med stort besvær, efter at ha' opgivet turen imorges klokken 9, lykkedes det mig at hive 6km hjem på løbebåndet i FitnessWorld først på eftermiddagen. Lidt er, så absolut, bedre end ingenting - havde håbet på mere ... Og ja, jeg var til julefrokost igår, men kan ikke bruge det som "undskyldning" .. var tidligt hjemme, og oppe igen før 8.

Jeg har på fornemmelsen at jeg udnytter mit FitnessWorld abonnement igen imorgen - hvor kedeligt det end er, så er det bedre end bare at gå hjemme og klynke ... Og ja, jeg kunne jo også bare cykle - ej! Fu** hvor det blæser (!), så det er, desværre, udelukket...