fredag den 25. marts 2016

Afsted igen, YES! - Kønt : Nej....

Mit ur gik "ned" idag - åbenbart, fandt jeg ud af, en kendt software-fejl ved mit TOMTOM ur ... midt i min, indendørs, cykeltur var det låst fast. Eneste løsning er/var, at tilslutte uret til computeren - så kører det igen, men (selvfølgelig) er alle data, fra dagens workout, tabt. Kan dog trøste mig med, at jeg ved at det blev til 2 gode timer på cyklen i FitnessWorld - omend at jeg, selvfølgelig, fra 00:45 til 2:00:00 ikke havde styr på pulszonen. Havde lyst til mere end 2 timer, men orkede ikke, når nu uret ikke virkede...

I går havde jeg "fornøjelsen", for første gang i alt for lang tid, af en 21,1km løbetur ... fra morgenstunden - hvor jeg, helt ærligt, egentlig ikke havde lysten. Kom dog igennem - selvom det ikke just var kønt! Endte op med 5:57 i snit, og ondt i fødderne de sidste 7-8 km. ØV! ... og jeg satser på marathon i Maj! Argh!

Godt at det er Fredag - falafel burger og BJ Strawberry Cheese lurer i horisonten ... rart, at der er noget positivt at hive ud af dagen :)

lørdag den 19. marts 2016

5 i træk - og kun en enkelt løbetur...

Det står sq' sløjt til på løbefronten for tiden! Fødderne er bare ikke til det helt store, løbemæssigt, for tiden. Seneste løbetur, og det var endda en kort en af slagsen på kun 6 km., var i Mandags - havde gjort klar til en morgentur idag, men øv - må måtte tage løbetøjet af igen, da fødderne bare ikke var til løb! (igen) ØV!

Til gengæld, og heldigvis (!), er der ingen problemer med at komme op på cyklen i FitnessWorld. Så der har jeg istedet taget (eller fornøjet mig med, om man vil,...) 5 i træk. 2 timer på cyklen Tirsdag, Onsdag, Torsdag, Fredag og idag Lørdag. De første 4 dage med start +/- 05:35 - idag først lidt over 8. Der er efterhånden gået helt sport i at checke/følge/styre pulsen undervejs - og få kørt så mange kalorier ud, som muligt. 2 timer er, mentalt (for mig), lang tid - og måske har jeg for meget focus på uret, fremfor mine podcast, så der er måske lidt at arbejde med ... En ting er sikkert - det er, syntes jeg, effektiv træning og der svedes igennem!

Der er uden tvivl forår i luften - så, selvfølgelig, hev det i mig for at komme ud og nyde det her ved 14 tiden. Jeg måtte bare afsted i løbeskoene - ikke langt, bare lidt ud. Jeg kunne på ingen måder mærke at jeg havde brugt 2 timer på cyklen, tidligere på dagen, mere en 'underlig' følelse, som om at jeg slet ikke var vant til at løbe - det var, bare, "mærkeligt". Så lang har pausen jo heller ikke været fra løbeskoene ;)

Det er tæt på forår - de seneste dage har jeg hørt fuglefløjt om morgenen, dvs. omkring 4:40 - og jeg har bemærket at det så småt begynder at lysne, når jeg sidder i bilen på vej mod FitnessWorld, som åbner 5:30 .. har sagt det før, og siger det gerne igen-igen - jeg glæder mig så meget til morgenture i Store Dyrehave / Tokkekøb Hegn ... lige om lidt (!) Hvis (7-9-13....) ellers kroppen vil...

søndag den 13. marts 2016

Tour de FW...

Hvad skal man ellers få tiden til at gå med en Søndag formiddag, end at besøge 3 forskellige FitnessWorld centre :)

Jeg havde booket tid på "bike-fit" holdet, Brøndbyøster, 8:50 - havde regnet med en lille løbetur, hjemme, inden da - men nej .. de lor**fødder var bare ikke til det i morges. ØV!. Overvejede så at køre op i centret og cykle lidt inden, men da man kun må holde parkeret i 2timer, og da jeg også skulle i Kvickly (samme sted) og handle, passede det skidt. Jeg skulle også forbi Brugsen, som ligger ved siden af den nye FitnessWorld i Brøndby, på vejen hjem - så planen var klar ... jeg kunne jo nå at besøge hele 3 centre denne formiddag - afsted....

Jeg startede ud 7:15 i Brøndby Strand - 35 min. på cyklen. God puls - helt frisk fra morgenstunden ...

Afsted til FitnessWorld på Nygårds Plads - efter en tur i Kvickly var jeg klar, igen på cyklen. Lurede på uret, at jeg lige kunne nå 15 min, på eget program, inden start - så jeg var godt gennemvarm, da vi skulle til at starte .. skulle .. for det viste sig, at instruktøren var syg. SÅ der sad vi, en masse bike-folk, klar til at give den gas. Jeg fortsatte mit eget program - mens én af de andre fik sat musik på systemet, og men stor entusiasme forsøgte at dirigere/køre et program. Da han ikke havde mikrofon på var det umuligt at høre "direktiverne", så jeg fortsatte med mit eget "program". 1:09:14 fik jeg kørt, inden det var tid til næste center - og, ikke mindst, supermarked...

Der var en hel del mennesker i FitnessWorld på Sdr. Ringvej - heldigvis, for mig, ingen på de 2 body-bikes, som er til rådighed. Afsted igen - vel ingen grund til at nævne, at kroppen var godt varm fra starten ... Knap 42 min og så gad jeg ikke mere - langt om længe var det tid til et bad. Til trods for tøjskift undervejs på 'turen' var jeg begyndt at 'dufte' lidt af selvdød vandbøffel ... så det var tiltrængt. Fik, som planlagt, handlet i Brugsen inden turen gik hjemover - frisk, ikke træt, men sulten :)

Lidt over 2 timer og 26 min blev det til i alt denne formiddag - 3 forskelige centre ... Dejlig start på Søndagen - humøret røg først lidt ned, da turen gik til Ikea - Fu** hvor var der mange mennesker .. øv, hader det ;)

lørdag den 12. marts 2016

Endnu mere spinning....

Jeg venter stadig på at foråret slår igennem og at det for alvor bliver tid til at lufte cykelskoene, udendørs, igen. Indtil da tager jeg til takke med spinning cyklerne i FitnessWorld. Faktisk har jeg hver dag, i denne uge, været 'i sadlen' mindst 90 min. hver dag - de fleste dage fra morgenstunden 5:30, således at det har været muligt at kombinere med en eftermiddagstur i løbeskoene. Undtaget Fredag hvor jeg, grundet arbejdet, skal ha' det hele "overstået" fra morgenstunden - der blev det til 121 min., på cyklen selvfølgelig, i centret ... godt at man har nogle gode podcast - tak 24syv!

Normalt tilmelder jeg mig bike-fit hold, i FW, i weekenden - det passer bedre end i hverdagen, hvor kun Torsdag er aktuel. Således også idag. Det er dog 'først' 9:30, så inden da (det er jo laaangt op af formiddagen) er der jo rigeligt tid til at varme kroppen godt op. Det foregik, idag, ved først 75 min løb hjemme, fra morgenstunden 06:30 - efterfulgt af 30 min på spinning cyklen i centret, før "hold-timen" startede .. så klokken 9:30 var jeg klar til yderligere knap 52 min "bike-fit" - heldigvis, idag, med fokus på "bakke-kørsel", hvilket jeg klart foretrækker! Dejlig start på Lørdagen - 2130 kalorier smidt ud til højre, så mon ikke at der er plads til B&J til dessert ... oven på en god gang "boulettes Frites" - Jo tak! og gerne et godt glas vin ... så er depoterne fyldt op til "cykelturen", samt det løse, i morgen tidlig. Man bliver jo hvad man spiser, har jeg hørt i min barndom - så imorgen er jeg en kødbolle :)

Hik! .. det var så det positive fra dagen idag og den forgangne uge. Desværre er det ikke alt-godt-fra-Vestfronten... Den åndssvage 'psoriasis gigt' plager mig for tiden - senest på løbeturen imorges. Havde ondt i, især, venstre fod. Faktisk var det overhovedet ikke sjovt at løbe - men ville bare igennem. En af de dage hvor jeg lander på 6 min/km (!) og hvor jeg slet ikke tør tænke på, hvordan jeg kommer igennem CPH marathon i Maj måned. Jeg har absolut ingen problemer når jeg cykler, heldigvis, så med mindre at alt bliver bedre, når varmen forhåbentligvis snart kommer, er det værd at overveje om man skal satse 100% på at cykle og så glemme løb ... håber det ikke - elsker jo at løbe, gider bare ikke når stort set hver et skridt gør ondt - Argh!

Og ja ... jeg ved godt at jeg "bare" kan kaste mig over Ibuprofen piller - men nej! den vej går jeg ikke ned af...

På med den positive hat : Det er forår - det bliver, snaaart, sommer ... varmen gør godt, jeg har fået nye løbesko, forårs morgener i Store Dyrehave venter lige om hjørnet og årsopgørelsen for 2015 er checket :)

søndag den 6. marts 2016

Super Tues.... ehh ... Sunday :)

Ak ja, så er det igen 1 uge siden ... At bortforklare det hele med "ungdoms-sløvhed", er måske nok at presse den lidt ;) Jo jooo ... arbejder på det.

Sikke en Søndag! Havde tilmeldt mig spinning i Glostrup kl. 9 - tænkte at jeg ville møde op lidt før, og så lige nuppe 1/2 time på cyklen i pænt tempo - opvarmning ;) Som sagt, så gjort ... 31 min. i eget tempo, efterfulgt af knap 52 min. efter instruktørens anvisninger. Kunne godt ha' ønsket en højere puls, men det var hvad det blev til idag...
For meget Cardio...

Vel hjemme blev det til 1 time i løbeskoene - kedeligt forårsvejr, men heldigvis med en god podcast, så jeg overlevede ... Igen kan jeg konstatere, at mit Tomtom ur virker fint indendørs - og elendigt udendørs. Måske at det bliver bedre, når det bliver varmere (?)

Alt i alt en super-Søndag, set med motionsbrillerne på ... 2:23:27 er tiden, som jeg har fornøjet mig i :)

Igår, Lørdag, var det omvendt - først 14 km. i løbeskoene, fra tidlig morgen, efterfulgt af 52 min. på spinning-cyklen, igen i FitnessWorld. Jeg har iøvrigt sat mit abonnement i bero pr. 1/4, indtil 1/10 - så er det tid til at komme udendørs 100% !! :)

Eller .. business as usual .. Løb, cykling (indendørs) og endda en tur til toppen af Eiffel tårnet ... og nej, jeg har ikke været i Paris, desværre, men blot en tur på "maskinen" i FitnessWorld :)