søndag den 31. juli 2016

Endnu mere Pokémon GO

Ja ja jaaa... jeg er fan! Idag gik jagten ind, igen, fra morgenstuden - 'freestyle' 26km. Jeg havde løberygsækken på, med powerbank og kabel til mobil, og så var det ellers afsted - i løb, når der ikke "skete noget", og ellers i rask trav hvis der skulle fanges Pokémons eller høstes fra et pokéstop. Umiddelbart ser det ud til, ud fra tiderne, at de ca. 15km er foregået i løb og de ca. 11km er rask trav. Og ja, fik da fanget en del - omend at der er lidt langt mellem 'snapsene' herude på Vestegnen (Ikke som i København, som jeg var forbi i går - der er Pokéstops alle vegne...). Vel hjemme, tørlagt mht. Pokéballs, og efter endt "morgenmad", tog jeg lige en rask travtur på 4km - rundt til de lokale Pokéstops, for at få fyldt depoterne bare en smule op....

Level 16 lurer lige fremme ... Hold da kæ** - det er sjovt at dyrke motion på den måde ... også selvom man måske ligner en idiot for de andre løbere :)

torsdag den 28. juli 2016

Åh ja - det sure, det søde, det....

... alt for usunde! Depoterne er fyldt op igen! Der er Marabou, Ritter sport og matador mix på hylderne, efter et besøg i border-shop, forleden, på vej hjem fra ferie. For ikke at glemme alle de chips, som jeg, selvfølgelig (!), havde købt på tilbud, før vi tog afsted ... Nå ja - der var jo også B&J is på tilbud før ferien, og så var der et gavekort til hjem-is bilen, og så - ja, fryseren er også fyldt op med is ....

Matriklen bugner altså af usunde fristelser for tiden - jovist, der er da også lidt grønt, men det er meget nemt at blive lokket i fordærv.

2 timer på cyklen idag - den indendørs af slagsen ... varmt! Drak 1,5 l. undervejs ... lurer lidt på, hvad det giver af plus-point på kontoen til aftenens udskejelser ... måske en is?

Mmmmmmm .... iiiiis.....

onsdag den 27. juli 2016

Pokémon GO

Indrømmet ... jeg er med! (ligesom resten af matriklen).. Alletiders mulighed for motion, på en anden måde end "bare" løb og cykling. I dag havde jeg ikke lyst/overskud til at løbe - pakkede istedet mobil+powerbank og drog afsted på et "Pokémon-gåtur". 18km i raskt tempo, hvor jeg undervejs fik flyttet mig fra level 8 til 10. Bevares, det tager sin tid - men, så absolut, bedre end ingenting. Og ... igen et Hurra(!) for "freestyle" indstilling på mit ur :) Fulgt op af en tur på 4km med familien - selvfølgelig....

I går fik jeg jeg også brugt Freestyle .. endnu en dag, hvor fødderne ikke var til 21,1km løb - istedet blev det til 25km blandet 'hutig-vandring'/løb ... og ja, der fik jeg dea også fanget lidt Pokèmons på vejen :)

tirsdag den 26. juli 2016

Brugt ferie haves - ny søges ...

Hjemme igen - sådan ender det jo altid, desværre (?), efter en god ferie... rig på oplevelser!

Jeg blev rigtig glad for "freestyle" indstillingen på mit ur! Det var ikke altid jeg havde lyst til at løbe, langt, men derimod løbe/gå samme distance distance - ligesom at indstillingen var god til at 'logge' vores gåture i diverse byer - f.eks. +16km i både Salzburg, Wien og Prag.

+18km løb/hurtig gang...

Det hele startede med et besøg i Potsdam - en god løbetur i den famøse Sans souci park fra morgenstunden. Dejligt!. derefter gik turen til Regensburg, endnu en by jeg aldrig har løbet i - igen en fornuftig løbetur. Derefter Salzburg - kom lidt på afveje, men fandt dog min vej tilbage til hotellet .. det gav dog lige et par km. ekstra på kontoen, samt lidt stress :)

Derefter landede vi på ferie-destinationen, lidt syd for Porec, i Kroatien. En uge i mobilehome - strand, pools og sommer! Fandt hurtigt en "rundstrækning" på campingpladsen - lige knap 3,2 km. hvilket passede fint, de fleste dage, med 5 omgange. Fulgt op af en gåtur, på minimum 5km., efterfølgende, med familien. Benyttede mig dog også af gå/løb optionen, freestyle, som på kortet ovenfor.
Rundtur...

Derefter gik turen til Wien et par dage - god løbe- og gåture. Derefter Prag hvor jeg fik fornøjelsen af at lege løbe-turist tidligt om morgenen, mens alle andre turister, stort set, sov - dvs. "fri adgang" til alle seværdighederne i centrum af byen. Fik iøvrigt "high-five" af en halvfuldkvinde, samt løbeselskab ca. 200 meter af en ung, igen halvfuld, gut i bare tæer, bar mave og med en øl i hånden ... Elsker at løbe tidligt om morgenen :) Prag bød også på alletiders gåtur - vi nåede omkring alle seværdigheder plus et supermarked, øl-museum og lidt shopping, samt 224 højdemeter ;) Igen +15km i gå-skoene ....
Rundt i Prag...

Det hele sluttede i Theresienstadt, på vej fra Prag til færgen i Rostock - det gav en klump i halsen, flere gange, på museet! Sikke en historie - uhyggeligt, tankevækkende og vildt .... SUK!

Nu venter hverdagen....

mandag den 25. juli 2016

Er manden idiot...?

Tænker at flere måske havde den tanke i går aftes - der på havnen i Rostock, en sen aftentime i flot solnedgang, hvor vi ventede på færgen mod Gedser, som, desværre, var over 1 time forsinket. Uheldigvis var løbetøjet pakket væk i ferie-bilen, så istedet blev det til 10km. 'let jog' og 'hurtig gang' på havnen. Godt at jeg bruger, let udtrådte, løbesko som gå-sko ;)



Det var så også enden på ferien - som har budt på mange gode oplevelser - også i løbeskoene ... Mere om det senere :)

fredag den 8. juli 2016

Rihanna

Ferien er, endelig(!), startet! Det hele blev skudt igang i går, på første feriedag, med en Rihanna-koncert på Refshaleøen. Alletiders koncert - men hold da kæ** et dårligt placeret koncertsted! Det var ikke nemt at komme ud fra pladsen igen - og heller ikke videre mod 'Donwtown-Amager' for at fange en eller anden form for transport hjem. En lang kø - som sild i en tønde - hele vejen ud. Fik endelig, langt over en time efter endt koncert, en taxi hjem (der var vi nået ned til Christmas møllers plads - en gåtur på 4,6km!). Så klokken var langt over 01, før hovedet ramte puden - med tankerne på den aftale jeg havde med værkstedet Fredag morgen! 07:30 stod jeg klar på værkstedet, i løbetøj, afleverede bilen og smuttede så afsted på en, ellers skøn, tur på 16km. Vildt nok vågnede jeg før vækkeuret skulle kime - lidt i 6 var jeg oppe...

Bortset fra det, var det alletiders koncert!


Nu går jeg i "feriemode" - det skal nydes, på alle tænkelige måder, i fulde drag. Regner med at nuppe en god cykeltur imorgen, en fridag på Søndag (det kan desværre ikke blive anderledes...) ... og så står den ellers på sightseeing i løbeskoene - tasken er pakket!

God sommer!