mandag den 3. juli 2017

3 uger ... 3, stille, uger ... UF!

Ferien står for døren. Det varer ikke længe før karavanen kører sydpå mod sommer, sol, varme og masser af oplevelser. For første gang i, ja jeg ved ikke hvor mange (!) år har jeg ikke løbetøj og sko med på turen denne gang. Gode gåsko, jovist, men intet der kan få pulsen op! (og dermed belaste foden). Den ene uge af ferien nydes i en bungalow i Italien - har været i kontakt med dem, for at høre om der ikke var en god, seriøs, cykeludlejning i nærheden - hvilket der selvfølgelig er ... med gode muligheder for at cykle i de Toscanske bakker - den lå jo lige til højrebenet ... cykeltøj, sko og hjelm med hjemmefra - leje en cykel i 8 dage og så afsted. Men nej...

Jeg melder Pas! - vælger, for en gangs skyld, at sætte min montions-liderligheds-tendenser til side for at nyde familien i fulde drag. Intet med at stå op kl 5 for at udøve sport inden resten af matriklen vågner. Slut med at gå tidligt i seng, fordi jeg jo nu skal være frisk næste morgen. Slut med at "stresse" mig selv, hvis jeg ikke når de kalorier jeg nu skal nå at forbrænde, inden jeg konsumerer dagens første ferie- bajer, -is, -pizza ... næh! I år gir' jeg den gas! Håber på nogle gode gåture : Firenze, Lucca, Piza, Salzburg, Nurenberg, og mange andre steder - så tager vi den derfra

Selvfølgelig, man slipper vel ikke 100%, forbeholder jeg mig ret til at veje mig før/efter ferien - så ved jeg også hvad jeg skal i August :)

God ferie - god sommer !!

torsdag den 29. juni 2017

Dopet!

Så er jeg officielt dopet - har fået et skud Binyrebakhormon i den ene balle, som meget gerne skulle hjælpe på min fod (og, forhåbentlig også, på nogle af de andre steder hvor kroppen 'knaser'...). Min krop er vist godt fuc*** up med en, herlig(!), blanding af lidt urinsyregigt og en ordentlig omgang psoriasis(-gigt) - og så har jeg nok været for "hård", træningsmæssigt, da foden begyndte at give mig problemer, så der er nok kommet en ordentlig omgang slitage oveni.

Så selvom smerterne går væk, hvilket jeg satser på, at det no-go at løbe de næste 4 måneder. ØV! Men bedre at give foden ro til at komme sig og så se fremad .. målet er en god løbetur i Store Dyrehave, når det bliver forår i 2018.

Der er længe til... meget længe...

torsdag den 22. juni 2017

Boltpistolen

Ja, det er længe siden sidst - havde undertegnet været et stykke kreatur, så var boltpistolen allerede brugt til "opgaven" ... Heldigvis forholder det sig ikke sådan, så det gode danske sundhedsvæsen har taget over. Kort : Er nu i behandling og drømmer stadig om en løbetur ... Mandag står den på et 'skud' binyrebakhomoner i ballen, og så tager vi den derfra.

tirsdag den 9. maj 2017

... og skoven er så grøn!

Åh hvor jeg dog savner en løbetur i skoven - lige nøjagtigt på denne tid af året, er det allerbedst ... men suk! løb er stadig no-go for mit vedkommende. Ja - faktisk bliver det blot værre! Hvert et skridt kan mærkes - og de fleste er forbundet med smerte. Øv! Ja, jeg siger stadig : Life is a bitch! Men håber at det snart bliver bedre, efter jeg endelig er indkaldt, primo Juni, til undersøgelse på reumatologisk afdeling på Glostrup sygehus ... har "bare" et ønske til dem : Få mig nu tilbage i de løbesko! (og det kan kun gå for langsomt...)

Heldigvis har jeg FitnessWorld - på 'biken' er der ingen problemer, heldigvis!

søndag den 16. april 2017

Så blev det forår!

For første gang siden ... ja, det ved jeg egentlig ikke, fik jeg luftet raceren. Blot en kort tur på 20km., da jeg allerede havde brændt lidt krudt af i FW. Dejligt!

fredag den 14. april 2017

3 dage....

Erindrer ikke hvornår det sidst er sket - 3 dage, i træk, uden motion. Nå!, men nu kan jeg altså sætte flueben ved den, omend at jeg ikke er videre stolt over 'bedriften'. Årsag : Ferie! 3 overnatninger i Tyskland, efterfulgt af 2 i Danmark. Normalt ville jeg tage løbetøj og sko med - men ak, det går jo ikke pt., så de 3 overnatninger i Tyskland blev uden morgenløb ... Heldigvis var de 2 overnatninger, i Jylland, tæt på et FitnessWorld center, så der havde jeg, selvfølgelig, pakket tasken med cykeltøj og sko, så jeg kunne nyde et par timer, hver morgen. Det var rart!

Og så er det jo sjovt at komme til provinsen - stod 5:25 Onsdag morgen, foran FW Dæmningen i Vejle, og ventede på de åbnede op ... på modsatte fortorv var 2 stang-stive kvinder igang med, at klare deres uoverensstemmelser med en mindre slåskamp ... 2, meget fulde, kvinder der slås ... ha!, det så sq' sjovt ud :)

God påske!

lørdag den 1. april 2017

Hvad vel det sige at løbe?

Aner det ikke - for at være helt ærlig. Det er ved at være et par måneder siden at jeg sidst havde den fornøjelse, som jeg elsker så meget. ØV! - lever pt. på cyklen i FintessWorld, til min store sorg ... for helvede hvor jeg godt gad at kunne løbe, hver morgen, i Store Dyrehave ... Life is a bitch!

Nå ... prøver at gnaske et par panodiler og så ser vi hvad det giver. Om ikke andet, så ihvertefald en lang gåtur.....

søndag den 15. januar 2017

En løbetur på Panodil

Så fik jeg prøvet det - havde ellers "lovet mig selv", at det ikke kom til at ske, men det gjorde det så alligevel i dag. Mit motionsliv leves, for det meste, på "bike'n" i FitnessWorld i disse tider og, helst, fra morgenstunden. I dag gad jeg bare ikke - de havde lovet fint vejr, så istedet for at liste afsted til centret, da jeg vågnede, spiste jeg lidt morgenmad og smed mig i sofaen ... havde luret, at det skulle blive en løbedag. Armene op, i glæde, og ned igen - thi, jeg vidste jo godt at det ville give smerter i venstre fod/ankel - så jeg tog et valg : Jeg snuppede 2 panodiler sammen med min morgenmad.

Jeg tager ellers "aldrig" smertestillende piller - prøvede en enkelt dag i sommers, men ellers "aldrig"! Jeg var dog heller ikke glad ved tanken - men jeg vidste, at skulle jeg løbe de 21,1, så var det nødvendigt ... og så "trøstede" jeg mig selv med, at det trods alt ikke var Ipren, som jag havde som side-kick til mine havregryn.

Ja, det gjorde en forskel. Det tog "toppen" af smerten, ikke det hele, men det gjorde løbeturen til at have med at gøre. Om jeg nød turen : Ja, det gjorde jeg faktisk, til trods for at jeg ikke var hurtig. Er det så vejen frem, at løbe på piller? Tja, det ved jeg faktisk ikke. 2 panodiler tog lige det værste - og, ved gud, jeg kan ikke døje tanken om at konsumere lidt Ipren, som jo burde være endnu bedre til at tage smerten, før et løb, men samtidigt tænker jeg på, hvad det mon kan gøre? Måske en 21'er, i en fornuftig tid, som jeg meget sukker efter....